Mani'zanti Mofo Nanekee 31

1 Ama'na nanekea, kini ne' Lemuelina nerera knare antahintahi ami ke rempi humi'ne.

Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

2 Nagrani'a narimpafinti'ma kasegante'noa mofavre'nimoka, Ra Anumzamofonte huvempa hugeno nami'nea mofavre mani'nane.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

3 Hanave ka'a a'nerera hunka otro. E'inahu a'nemo'za kini vahe'ma zamazeri havizama nehaza a'nerera osuo.

Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

4 Lemueliga kini vahe'mo'za aka tina onesageno, kva vahe'mo'za hanave tima nezankura zamavesi zamavesi osugahaze.

Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

5 Na'ankure aka tima nesu'za kasegemofona zamage'nekaniza zamunte omane vahera zamazeri so'e osugahaze.

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

6 Aka tina fri'zama nehanaza vahe nezamita, waini tina ra hazenkefima mani'naza vahe zaminke'za neho.

Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

7 Zamatrenke'za aka tina nene'za, zamunte omnea zanku'ene, ra knazama eri'naza zankura zamagekaniho.

lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

8 Kema huga'ma osu'nesia vahe'mokizmima keagahu trate'ma zamavarente'za zamazeri havizama nehanageta, kea hutma zamaza hiho.

Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

9 Zamunte'ma omane vahe'ene, zamagra'ama zamaza hugama osanaza vahe'mokizmi knare'zankura, fatgo hu'za refkoma huzmantesaza zankura keaga hunka zamaza hugahane.

luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

10 Izaga knare avu'ava ene ara erigahane? Na'ankure e'inahukna a'mo'a, zago'amo marerisa havea agatere'ne.

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.

11 Neve'a ana a'mofonkura maka'zana hugahie huno antahinemiankino, mago zankura atupara osugahie.

Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.

12 Mika zupa nomani'zama'afina, ana a'mo'a, knare zanke'za nevena hunenteno, azeri havizana osugahie.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

13 Ana a'mo'a muse nehuno sipisipi azoka ene kafina nofi'ene (flax) hakeno erino nofi zagiteno, agra'a azanu kukena hatino tro nehie.

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

14 Ana a'mo'a ventemo'za zagore atre feno eri avitete'za neazankna huno, afetetira ne'zana erino noma'afina egahie.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

15 Agra masa osu'nesigeno nanterampi otino nevene, noma'afi naga'amofo ne'zana retro nehuno, eri'za mofamo'ma eri'zama emerisia zana retro huntegahie.

Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.

16 Ana a'mo'a hozama ante mopa rezagneno keteno, agra'a eri'nesia zagoreti mizaseno waini hoza antegahie.

Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.

17 Ana a'mo'a hanavetino eri'zana eri a'kino, hanavetino eri'zana erigahie.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

18 Ana a'mo'a zagoma erifore'ma hu eri'za eri kaziga knare hu'neanakino, tavira rekru hunteno eri'zana e'nerinkeno kenage segahie.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.

19 Ana a'mo'a agra'a, azanuti nofira zagino kukena hatino tro nehie.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

20 Agra zamunte omane vahera zamaza nehuno, mago'a zanku'ma atupama haza vahera zamaza nehie.

Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

21 Ana a'mo'a zasi ko'ma atanigeno'a, noma'afima nemaniza naga'amo'zama zasiku'ma fri'zankura, korora osugahie. Na'ankure amuhoma hu tavravereti hatino kukena huzamante'ne.

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

22 Agra tafe'ma masi tafera hatino tafera nehuno, zago'amo mareri efeke ene fitunke tavravereti kukena hugahie.

Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

23 Rankumamofo kafante'ma ranra vahe'mo'zama atru hu'za kegagama nehazafina, ana a'mofo nevena antahimiza ke'za antahi'za hu'naza nere.

Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.

24 Mika zupa ana a'mo'a knare kukena nehatino, zamu'nofira tro nehige'za feno vahe'mo'za eme mizase'naze.

Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

25 Agra hanave'areti'ene ra agima ami'zanteti kukena hiankna nehuno, henkama esia zankura kiza regahie.

Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.

26 Ana a'mo'a ama' antahi'zanteti kea nehigeno, agipina vahe'mofoma knare kema hunte kemo avite'ne.

Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.

27 Arga mika'zama noma'afima me'nea zantamina kegava hu so'e nehuno, ferura nomanie.

Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

28 Mofavre zaga'amo'za hu muse hunentesageno, neve'a husga huntegahie.

Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

29 Rama'a a'nemo'za knare avu'avara nehazanagi, kagra zamagaterenka hiranto a'tfa mani'nane.

»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«

30 Mago a'mo'ma fru huno knare avu'ava'ma hania zamo'a krevatga hanigeno, agi agonama keganunuma hananazamo'a, fanane hugahie. Hianagi Ra Anumzamofoma koro hunteno agoragama nemanisia a'mofona, husga huntegahaze.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

31 Agrama eri'zama eri'nesia avamente mizana neminkeno, knare avu'ava'ma nehuno, knare eri'zama eri'nesia zankura, vahe'mo'za ra kuma'mofo kafante husga huntegahaze.

Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.