< Mani'zanti Mofo Nanekee 29 >
1 Iza'o rama'a zupama azeri fatgoma hanaza kema ontahino eritrenimo'a, ame huno havizantafa hanige'za, azeri fatgo hugara osugahaze.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 Fatgo vahe'mo'zama kvama manizage'za, mika vahe'mo'za muse nehaze. Hianagi kefo vahe'mo'zama kegavama hazage'za, zamarimpa kna nehu'za, kragi neraze.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Ama' antahi'zama avesintea ne'mofo nefa'a muse nehie. Hianagi savri a'enema tagroteno nemanimo'a, fenoma'a atre vaganere.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Fatgo avu'ava ene kini ne'mofo kuma'mo'a, oti hanavetigahie. Hianagi masavema ami kazigati'ma ami'naza zagoma eri ne'mo'a, kuma'amofona eri haviza hugahie.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 Tava'o zamire'ma mani'nesia vahe'ma rezmatga hu'za masave kema huzmantaza zamo'a, zamagra'a kama nevazafi kuko anteankna nehaze.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Kefo vahe'mofona krifumo azeriankna huno kumimo'a azenerianagi, fatgo vahe'mo'za zagame hu'za muse nehaze.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Fatgo vahe'mo'za zamunte omne vahe'mofo nomani'zankura antahi nezamiza kegava hunezmantaze. Hianagi kefo vahe'mo'za, anara nosaze.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Vahe'ma huhavizama huzamante vahe'mo'za ra kumapi tevea taginteankna nehaze. Hianagi ama' antahi'zane vahe'mo'za, haframa hu'zana eri amane nehaze.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 Ama' antahi'zane vahe'mo'ma neginagi vahe'ma keagarema avrentesiana, ana neginagi ne'mo'a, arimpa ahentege ana ke'arera ki'za zokago ke nehanigeno zanarimpa fru'zana omanegosie.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Vahe'ma zamahe fri vahe'mo'za, hazenkezmi omane vahekura zamavesra hunezmantaze. Hianagi fatgo vahe'mo'za, hazenkezmi omane vahe'ma zamazeri so'ema hanaza zanku nentahize.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Neginagi vahe'mo'za zamarimpa he'zana azerirava nosazanagi, ama' antahi'zane vahe'mo'za, zamarimpa ahe'zana azerirava nehaze.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 Kva ne'mo'ma havigemofoma amage'ma antesiana, mika eri'za vahe'amo'za haviza hugahaze.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Amunte omane vahe'ene, knama nezamiza vahe'enena, Ra Anumzamo'a ana taregamokiznima magozahu'zama, zanami'neana zanavuma ke'za zanamine.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 Zamunte omne vahe'ma fatgo huno refakoma huzmantesia kini ne'mo'a, za'za kna kinia manino vugahie.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Mofavrema kanoma amino azeri fatgoma hu'zamo'a, ana mofavrea ama' antahi'za amigahie. Hianagi kanoma amino azeri fatgo osu mofavremo'a, nererana agaze eri nemie.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 Kefo zamavu'zmava'ene vahe'mo'za kvama manizageno'a, kefo avu'ava zamo'a ra huno marenerie. Hianagi fatgo vahe'mo'za mani'ne'za nezamagesage'za evurami'za haviza hugahaze.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Mofavreka'a avumro antenka, azeri fatgoma hanankeno knare avu'ava'ma hanigenka, karimpa fru nehina muse hugahane.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Ra Anumzamo'ma henkama fore'ma hania zanku'ma, eri ama huno kasnampa kema ozamasmisige'za, vahe'mo'za savri hu'za magoke kantera omanigosaze. Hianagi iza'o kasegema amage'ma antesimo'a, muse hugahie.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Kazokzo eri'za vahe'mofona kegera hunka azeri antefatgo osugahane. Na'ankure ana kea antahi ama' hugahianagi, ana kemofona amagera anteno anazana osugahie.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Zamagesa ontahi ame'ama kema nehaza vahera nezamagano? E'i ana vahera neginagi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za zamaza hu'zama erisaza kamo'a zamagetere'ne.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 Osi'ma mani'nesigenka maka'zama hugnareke'ma hunte'nesana eri'za ne'mo'a, henka'a kazeri haviza hugahie.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Arimpama ahe vahemo ha'ma hu'zana eri agafa nehie. Hagi ame huno rimpa ahe vahe'mo'a, rama'a kumi nehie.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Zamavufga eri antesga hu vahe'mo'za evuramigahaze. Hianagi zamavufagama anteramiza mani vahe'mo'za, ra zamagi erigahaze.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Kumzafa vahe'enema tragoteno manisimo'a, agra'a azeri haviza nehie. Keaga refakohu tratetima antahigesankeno huama'ma hanige'za kana amigahaze. Hagi huamama osniana, Anumzamo'a azeri haviza hugahie.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Vahe'mofoma koroma huntesanana, kagra'a krifu anaginentane. Hianagi iza'o Ra Anumzamofonte'ma amentintima hanimofona, agu'vazinkeno knare huno manigahie.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Rama'a vahe'mo'za kva vahe zamimozama zamavesima zamantesaza zanku zamavu'zmavara nehazanagi, Ra Anumzamo refako huno nege.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Fatgo vahe'mo'za kefo vahekura zamavesra hu'za zamago atenezmantaze. Hianagi kefo vahe'mo'za fatgo zmavuzmava'ene vahekura, zamavesra hu'za zamago'atenezmantaze.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.