Mani'zanti Mofo Nanekee 27

1 Okina e'inahu'za hugahue hunka kavufga rana osuo, na'ankure mago mago knamo'ma erino'ma e'nia zana ontahi'nane.

Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.

2 Atregeno ru vahe'mo'za husga hunegantena, kagra'agura husga osuo. Rurega vahe'mo'za husga huganteho, kagra'a kavufga husga osuo.

Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!

3 Havemo'a kna higeno, kasepamo'a tusi'a knanentake hu'neanagi, neginagi vahe'mo'zama nehaza zamavu'zmavamo'a, ana tarega zana agatereno tusi'a knanentake hu'ne.

Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.

4 Rimpama ahe'zamo'a havizantfa higeno, asivazi zamo'a ti hageno eankna hugahianagi vahe'mofo zante'ma negeno arimpa haviza hu'zamo'a, tusia havizantfa hu'ne.

Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?

5 Havi avu'ava'ma hanigenkama amate huama huntenka azeri fatgo'ma hu'zamo'a, frakinkama avesima nentenka azeri fatgoma osanana zana agatere'ne.

Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.

6 Knampa kamo'ma kazeri fatgo hukuma katama kami'zamo'a, ha' vahekamo regavatga huno kagi'ma antako'ma hania avu'avara agatere'ne.

Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

7 Amu'ma hu'nesimo'a, tumemofo rima'a one atregahie. Hianagi agazanku'ma nehania vahe'mofona aka hu'nesia nezamo'agi, agitera haga hugahie.

En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.

8 Nonkuma zamire'ma maniso'e osu vahe'mo'za, namamo'zama nozamire manirava osu kanke kankema hazankna nehaze.

Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.

9 Kavesima kanteno kavumroma ante'zamo'a, mnanentake masavemo'ene knare mnavovo zamo mnaviankna huno rone'amofo agu'a azeri muse hugahie.

Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.

10 Roneka'ane negafa rone'amofona kamefira huozamio. Hazenkema e'nerisunka kazama hinogura negafu nontega ovuo. Tava'onkare'ma nemanisimofo nontega vu'zamo'a, afete'ma mani'nenia nagafu nontegama vu'zana ageterene.

Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.

11 Mofavre'nimoka, ama' antahi'za e'nerigeno nagu'amo'a muse nehina, ana zamo'a knama nami'za huhaviza hunenantaza vahera kenona zamia huzamantegahie.

Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.

12 Knare antahi'zama me'nesia vahe'mo'a hazenkema agrite'ma eku'ma haniazana ko negeno, maniganenigeno agateregahie. Hianagi knare antahi'zama omane vahe'mo'a, avua onkeno ana hazenkefina vuno ufregahie.

Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

13 Zamagenka antahinkama osu'nesana vahe'mo'za nofi'ma kagripinti hugahune hanagenka, amanea ozaminka nakre kuzmia avame zana erinege'za, ana nofi'ma hu'nesaza zana eme vakanegahie.

Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.

14 Mago ne'mo'ma nanterama'afima kezatino, so'egane huno'ma haniana, vahe'ma sifna aheankna hugahie.

Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.

15 Ke fra nehuno kema huvavama nehia a'mo'a, nomo trovari huvava hiankna nehie.

Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.

16 E'ina hu kna a'nema zamazeri ante fatgohu kema zamasamia zamo'a, zaho'ma azeriankna nehuno, masave fre'nea azanteti azerigeno arugraru vaziankna hugahie.

Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.

17 Aenireti'ma, aenima kane'agonama nehiankna huno, vahe'mo'a, vahe'mofo antahintahia azeri fatgo hugahie.

Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

18 Fiki zafama kegava hanimo'a, raga'a tagino negahie. Hagi iza'o kva'amofoma kegava huntesimo'a, ra agi agra erigahie.

Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.

19 Timpima kvugosama kanankna huno, kavukava'ma hanazamo'a kagu'afima me'neaza eri ama nehie.

Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.

20 Fri vahe kuma'mo'ene, fri vahe'mo'za avi'ma notazankna huno, vahe'mofo zamavenesia zamo'a zamura nosie. (Sheol h7585)

Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)

21 Koline, silvama azeri agruma hunakura, tusi'a tevefi kre'za negazanagi, vahe'mofoma reheno negeana ragima amizanteti reheno nege.

Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.

22 Neginagi vahe'mofona neginagi avu'ava atresiegura, havereti witima refuzafupeno hona'a hareankna hunka zmahegahananagi, ana neginagi zamavu'zamava'ma nehaza zampintira, zamazeri otregahane.

Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.

23 Memene, sipisipi afukamo'zama nemaniza nomaniza zamia rezaganenka ke so'e hunka negenka, kagu'areti hunka kegava huzamanto.

Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!

24 Na'ankure, fenozamo'a mevava osanigeno, ragima eri'zamo'a mago naga nofitera meno ovugahie.

Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?

25 Trazama akafri atresigeno'ma kasefa hagesigeno agonaregati trazana erinoma ufresigeno'a,

Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.

26 sipisipi afu'mo'zane meme afu'mo'za nenesageno, sipisipi afumofona azoka'aretira kukena hatino nentanino, meme afura mopama mizasega'are zagorera atreno zagoa erigahie.

Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.

27 Hagi meme afumofo ami rima'a, rama'a me'nenkeno agrane noma'afima nemaniza naga'amo'zane nenesageno, kazokzo eri'za mofane'amo'za nesazama'anena megahie.

Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.