Mani'zanti Mofo Nanekee 14

1 Knare antahi'zane a'mo'a noma'a erise higeno, naga'amo'a so'e nehie. Hianagi neginagi a'mo'a, noma'ane naga'anena eri haviza nehie.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

2 Fatgo avu'avaza'ma nevaririmofona, Ra Anumzamofo kore'zamo agu'afina me'ne. Hianagi iza'o kefo avu'ava'ma nehimo'a Ra Anumzamofona korera hunonte.

Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.

3 Neginagi vahe'mo'ma kema hiankemo'a, agrazante kano eri agumpi nente. Hianagi fatgo vahe'mofo kemo'a, agu'vazigeno knare huno nemanie.

I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.

4 Bulimakao omani'nea afu nompina avusese nehie. Hianagi hanave bulimakaomo'a rama'a ne'za erifore nehie.

Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.

5 Tamage huno kemahu ne'mo'ma, keagare'ma oti'nea ne'ma aza huno huama haniana, tamage hugahie. Hianagi havigema hu ne'mo'a keagare'ma oti'nea ne'ma kema aza huno'ma haniana havige hugahie.

Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.

6 Hagi kiza zokago kehu vahe'mo'ma, knare antahizanku'ma hakesuno'a, keno eri fore osugahie. Hianagi ama' antahi'zane vahe'mo'a, fru huno antahi'zana erigahie.

Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.

7 Knare antahi'zama omane vahepintira, mani agetaginka manio, na'ankure knare antahi'zana e'origahane.

Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.

8 Knare antahi'zane vahe'mo'a kama vania kana antahi ani' hu'neno vugahie. Hianagi neginagi vahe'mo'za zamagrazmi rezmatga nehaze.

Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

9 Neginagi vahe'mo'za kumimofo nona'ama erizankura, hunte'za kiza zokago nehaze. Hianagi fatgo avu'ava'ene vahepina, vahe'ma antahiami' avu'ava zana me'ne.

Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.

10 Mago'mago vahe'mo, agria'a rimpa aka'zana antahino keno nehie. Hagi mago'mo'e huno rumofo musezana mika'a erinte amara osugahie.

Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.

11 Kefo vahe'mofo nomo'a, haviza hugahie. Hianagi fatgo vahe'mofo seli nomo'a, hanavetino megahie.

De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.

12 Mago kamo'a vahe avurera knare hugahianagi, avaririno atuparega vaniana fri'za me'ne.

Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

13 Musema huzampinena rimpa akazana me'ne. Hagi musema hu'zamo'a vagamaresigeno'a, asuragi'za egahie.

Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.

14 Zamentinti osu vahe'mo'za zamagrama hu'nesaza zamavu'zmava zante, mizana erigahaze. Hagi knare vahe'mo'a agra'a, hu'nesia avu'ava zante, mizana erigahie.

Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.

15 Osi'a antahintahima eri'naza vahe'mo'za, maka zankura zamentinti nehaze. Hianagi knare antahi'zane vahe'mo'a kama vu zama'afina kva nehie.

Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.

16 Knare antahi'zane vahe'mo'a kva huso'e hu'neno, kefozana agatenere. Hianagi neginagi vahe'mo'a kva huso'e osuno, Maka'zana amane hugahue huno nehie.

Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.

17 Ame huno rimpama ahe vahe'mo'a, neginagi avu'ava nehie. Hagi kefozama hu antahintahima eri fore'ma nehia vahera, avesra hunentaze.

Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.

18 Osi'a antahintahine vahe'mo'za, neginagi avu'avaza erisantiharegahaze. Hianagi maka'zama ankere'za hu vahe'mo'za, kini fetori anteankna huno antahi'zana erigahaze.

De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.

19 Iza'zo kefo zamavu'zmava nehanamo'za knare'zama nehanaza vahe zamavuga zamarena regahaze. Havi zama nehamo'za fatgo vahe'mokizmi kegina kafante zamare'na ome re'za husga huzmantegahaze.

De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.

20 Amunte'ma omne'simofona, knampa'amo enena avesiontegahie. Hianagi feno vahe'ma manisimofona, rama'a vahe'mo'za knampa'a manigahaze.

Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.

21 Inamo'o tava'oma'are'ma mani'nesimofoma kefenkami netreno knare'ma huontesimo'a, kumi hugahie. Hianagi iza'o amunte omane vahe'ma knare'ma huntesimofona, Anumzamo'a asomu huntegahie.

Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.

22 Havi avu'ava'ma hu'zamofo kema retroma hanaza vahe'mo'za, havi kantera novazafi? Hianagi iza'zo knare avu'ava'ma huzamofo kema retroma hazamo'za, mani fatgoma huno mani'zane vagaore avesi'zana ke'za erigahaze.

Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.

23 Hanaveti'za mika eri'zama eri'za vahe'mo'za, rama'a eriguhe'za erigahaze. Hagi mani'ne'za ke'agema hu vahe'mo'za, zamunte omane vahe manigahaze.

I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.

24 Ama' antahi'zane vahe'mofo fenomo'a, anunte kini fetori meankna huno me'ne. Hianagi neginagi zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmia, neginagi zamavu'zmavamo'a zamazeri neginagi nehie.

De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.

25 Keagama hunezmantesafima, tamage hunka kema huamama hanamoka, rama'a vahe zamagu'vazigahane. Hianagi keagafima havigema hunka huama'ma hanamoka, havige vahe manigahane.

Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.

26 Ra Anumzamofoma kore'ma huntesimofona, Agra hanave vihu huntenkeno mani'nena, mofavre'amo'za hanave vihufi manigahaze.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

27 Ra Anumzamofoma kore'ma hunteno Agri agorga mani'zamo'a asimu ami' kapu'i ti me'neankino, vahe'ma ahefri krifufintira azeri atregahie.

Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.

28 Kinimo'ma rama'a vahe'ma kegavama hanige'za, agrira ragi amigahaze. Hianagi kinimo'ma osi'a vahe'ma kegavama hanuno'a, agra haviza hugahie.

At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.

29 Ame' huno zamarimpa ohe vahe'mo'za, ama' antahi'za e'nerize. Hianagi hatuma hu'za zamarimpahe vahe'mo'za, neginagi zamavu'zmava eri ama' nehaze. (Jem 1:19-20.)

Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.

30 Vahe'mo'ma rimpama ante fru huno'ma mani'zamo'a, avufgamofona asimu amigahie. Hianagi rumofo zante'ma kesanema nehanimofona, ana avu'avamo'a zaferinafi namureno kasriankna hugahie.

Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,

31 Kagrama amunte omane vahe'ma zamazeri havizama hanunka, tro'ma huzmante'nea Anumzamofo huhaviza nehane. Hianagi kagrama zamazeri so'e hanunka, Anumzamofona ra agi amigahane.

Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.

32 Kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofona, ana kumi avu'ava'zamo azeri haviza hugahie. Hianagi fatgo vahe'mo'ma frisigeno'a, agu'vazigahie.

Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.

33 Knare antahi'zamo'a, ama' antahi'zane vahe'mofo agu'afi akoheno meso'e huno megahie. Neginagi vahe'mofo agu'afina ana knare antahi'zamo'a, agra'a azeri ante'ama nehie.

I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.

34 Fatgo avu'ava hu'zamo'a ana mopafi me'nea kumara azeri antesga nehie. Hianagi kumi'ma nehaza avu'avazamo'a mika ana mopafi vahe'mofona, azeri agaze nehie.

Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel

35 Knare avu'ava'ma nehia eri'za ne'mofona, kinimo'a muse hunente. Hianagi agazema hu avu'ava'ma nehia eri'za vahera, kinimo'a rimpa ahentegahie.

Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.