Filipai 2
1 Hagi e'ina higu tamarimpa tamazeri hanaveti kema Kraisinte me'nesiampi, asuragirmanteno avesi tmante'zampi, Avamupi atruma hu'zampi, avesima ante'zane, asunku'zane me'nesiana,
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
2 nagri muse zane, eri hagerafitma magoke antahintahire'ene, magoke avesizante'ene, magoke tmagu tamagesane, magoke avamupine, magoke antahintahire manigahaze.
Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3 Inankna zama hanaza zantera ra tamagesa ontahita, tamagragukera ontahiho. Hagi tamavufa anteramita, rumofona antahi nemita husga huzmanteho.
intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
4 Tamagra zankera kegava osiho, hagi ru vahe zanena kegava hiho.
og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.
5 Tamagra magozahu tamavutma rumokizmia huzmanteho, Krais Jisasimpima me'nea avu'ava rumokizmia huzmanteho.
Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,
6 Ana hu'neanagi Anumzane mago kna huno mani'nea ne'mo, Kraisi'a Anumzankna hu'na manisnue huno agesa ontahi'ne.
han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7 Agra avufagura antahi amneza seno, agi omne kazokzo eri'za vahe kna huno, mopafi vahe avu'avate efore hu'ne.
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
8 Kraisi'a avufa antermino, ke erizafa huteno, fri kante ruhiza huno, keka zafare fri'ne.
og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9 Na'ankure ana agafare, Anumzamo azeri antesga nehuno, musezama (gift) Agri'ma ami'neana, maka'zamofo agi'a agtere'nea agi ami'ne.
Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10 Ana hu'negu Jisasi agirera monafine, mopafine, mopa agu'afine, maka'zamo agrite rena rentegahie.
for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
11 Ana nehanigeno maka vahe'mo'za Jisas Kraisi'a Rane hu'za zamagiteti huama nehu'za, Anumza Nerfa'a hanave'afi mani'ne hugahaze.
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
12 E'izanku navesi neramantoa nafuhetma, tamagranema mani'nogetma ke'ni'a erizafa nehazankna hutma, omanisua knafina ke'ni'a amage anteho, tamagra tamazama hu'nea zanku hutma tamano nevazino, tamahirahi nerena kazigazi hutma amage anteho.
Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13 Na'ankure Anumzamo tamagripi eri'za e'nerie, Agra tmagu'a tamazeri otigetma kezafa hutma eri'zama'a e'neriza zane, Agri avesi avariri hanave'a tami'ne.
thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.
14 Maka'zama hanafina, havi tamarimpa osutma hafra nosutma tamarimpa frune maninetma hugahaze.
Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15 Anama hanage'za, vahe'mo'za neramagesagetma fatgo hutma, ketmia omnesigetma nemanitma, Anumzamofo mofavre tro hutma nemanitma, havige huormantesagetma, kazaki'zampi kazigazi nehnaza vahe amu'no zamifina nemanitma, ofumo remsa hiaza hutma ama mopafina remsa huzmantegahaze.
for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
16 Kasefa hu'za mani'zamofo naneke azeri hanavetiho, ana nehnage'na Kraisi ete esia knafi neramage'na hanave'afi muse nehu'na nagare'na nevu'na eri'zama eri'noazamo'a amane zankna osu'ne hu'na hugahie.
idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17 Hianagi ana zanke hu'zama waini ofagna hu'zama korani'a tagi netre'za, kresramana neviaza hanaza zamo'a tamentintia tamaza nehina, nagra nagu'areti musena neha'nena, tamagrane muse hugahaze.
Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18 Tamagriku'enena, nagra tutu huneramantoe, tamagra anazanke hutma musena nehutma, nagri'enena tragotetma musenkase hugahaze.
Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!
19 Hianagi nagra nagesama nentahuana, Timotina osi'a knafi Ranti Jisasi avesizama me'nenkena huntanenkeno tamagrama mani'nazarega vugahie. Ana nehanigetma tamagra inankna hutma nemanizafi eme nasmisige'na antahi'na musena hugahue.
Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.
20 Na'ankure magora Timoti kna agu'ane vahera tamagri'ma tamema'nesia zama huga hu'nea nera omani'ne.
Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;
21 Na'ankure zamagra maka'mo'za zamagri'ma zamenesia zante kegava nehu'za, Krais Jisasi zana kegava nosaze.
thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
22 Hianagi tamagra antahi'naze, Timotima tamage knare eri'za eri'neana, agra nagrane tragoteno Knare Musenke (gospol) hura nehuno, mofavremo nefa aza nehiankna huno, eri'zana naza huno eri'ne.
Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
23 E'izanku nagrama nagesama nentahuana, ame' hu'na huntesugeno tamagritega vugahie. Inankna zano nagrite'ma fore'ma hanigu kete'na huntesugeno vugahie.
Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.
24 Nagra, Ramofonte nagu'a nentoe (trast), osi'a knafi tamagrira eme tamagenaku nagra nagesa nentahue.
Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
25 Hianagi nagrama antahuana tamagritega Epafroditusi'a vugahie. Nagri nenfu magoke eri'za enerita, tragoteta ha' nehu'a ne' (sondia), agra tamagri naneke erino eme nasmisnia ne'kino, upama nehuazana naza nehia nere.
Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
26 Na'ankure agra maka'motma tamagezanku hugeno antahintahi'amo kna higeno avufa ata eri'ne. Na'ankure tamagra krima eri'nea kema antahi'nagu ana hu'ne.
efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
27 Na'ankure tamage krima eri'neana frikante ruhiza huteno kanamare'ne. Hianagi Anumzamo asuntagi ante'ne, agri'keku anara osu'ne, nagriku'ene huno ana hu'ne, ana hina nasuzamo agofetu agofetu hu'zanku, azeri oti'ne.
Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
28 E'ina hu'negu huntanena vanigetma negetma muse nehnagena, nagra tamagrikura nagesa ontahina fru huna manigahue.
Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.
29 Uhanatisigetma Rantimofo agifi tmagu'a muse nehutma avreho, e'inahu vahera antahi nezamita muse huta zamavareho.
Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;
30 Na'ankure maka'motma afete mani'netma naza osazageno tamagri nona huno, Epafroditusi'a avufagura agesa ontahino eme naza nehuno, Kraisi eri'zanku huno fri' kante ruhiza hu'ne.
thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
