4 Mose 22
1 Hagi Israeli vahe'mo'za Jodani timofona kama zage hanati kaziga Moapu agupofi, Jeriko kumamofo kama kaziga emani'naze.
Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.
2 Hagi Balaki'a Zipori nemofokino Israeli vahe'mo'zama Amori vahe'ma maka'zama huzmantaza zana ke'ne.
Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne,
3 Hagi Moapu vahe'mo'za tusi koro hu'naze. Na'ankure Israeli vahera rama'a vahekrefa mani'nagu koro hu'naze.
grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.
4 Hagi Moapu vahe'mo'za Midieni ranra vahera zamasami'za, ama tusi'a vahe krefamo'za bulimakaomo traza neno revrino neankna hu'za mika zantia eri havizahaze. Hagi ana knafina Zipori nemofo Balaki'a Moapu vahe kinia mani'nea knafi anara hu'naze.
Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.
5 Hagi agri vahepi Pethor Beori kumara Yufretis rantimofo kantu kaziga me'nea kumatega, Balaki'a Beori nomofo Balamuntega kea atrenteno anage hu'ne, ko, Isipitima e'naza vahe'mo'za mopani'afina emani avite'naze.
Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.
6 E'ina hu'negu menina zamagra tagrira tagatere'za hanaveti'za tusi'a vahe mani'nazanki, eme naza hunka kazusi ke huzmantegeta, tagra zamarotago hamnena freho. Nagra antahi'noe, izano sifanama ahentamo'a haviza nehigeno, asomu kema huntamo'a, asomu e'nerimoka mani'nane.
Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!"
7 Hagi Moapu kva vahe'ene Midiani kva vahe'mo'za Balamuma miza sentesaza zagoa eri'za vu'naze. Hagi Balamuma eme nege'za Balaki'ma hu'nea nanekea asami'naze.
Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.
8 Hagi Balamu'a ana vahera anage huno zamasami'ne, meni kenagera mase'nenkena ana kemofo nona'a, Ra Anumzamo'ma nasami'nia nanekea oki'na tamasami'neno, hige'za ana ranra vahe'mo'za ana kenagera agrane mase'naze.
Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.
9 Hagi ana kenagera Anumzamo'a Balamunte eno anage hu'ne. Ama vahera iga vahe'mo'za kagranena emani'naze?
Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hos dig?"
10 Balamu'a Anumzamofona anage huno asami'ne, Balaki'a Zipori nemofo Moapu kini ne'mo ama vahera huzamantege'za nagritega ke eri'za e'naza vahe mani'naze.
Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
11 Hagi zamagra anage hu'za nasami'naze, Isipiti'ma e'naza vahe'mo'za mopa mani avite'nazanki enka nagri kaziga eme antenka kazusi huzmantegeta ha'huzamanteta zamahe natitramnena atre'za freho hu'naze.
Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!"
12 Hianagi Anumzamo'a Balamuna anage huno asami'ne, Zamagranena ovuo. Hagi e'i ana vahe'enena vunka Israeli vahera kazusi kea ome huo zmantegahane. Na'ankure nagra Israeli vahera asomu ke huzamante'noe.
Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!"
13 Hagi nanterana Balamu'a otino Balakima huzmantege'za e'naza kva vahera anage huno zamasami'ne, tamagrake kumatamirega viho. Na'ankure Ra Anumzamo'a ovugahane huno hianki'na tamagranena ovugahue.
Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!"
14 Anage higeno Moapu kini ne' Balaki'ma huzmantege'za e'naza kva vahe'mo'za ete vu'za Balamu'ma omegahuema hia nanekea Balakina ome asmi'naze.
Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: "Bileam vægrede sig ved at følge med os!"
15 Hagi Balaki'a mago'ene kote'ma huzamantege'za vu'naza ranra vahe'ma zmagatere'nea ranra vahetami rama'a huzmantage'za ete vu'naze.
Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
16 Ete Balamunte e'za, amanage hu'za asmi'naze, Zipori nemofo Balaki'a anage huno hurantegeta one, muse hugantoanki nagritegama enoma huana atregeno mago'zamo'a kazerionte'na amne eno.
og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
17 Na'ankure knare hu'na rama'a fenoza mizana negami'na, na'ankuro hananana amane hugantegahue. Hagi enka ama Israeli vahera kazusi kea eme huzamanto huno hu'ne.
Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
18 Hianagi Balamu'a Balaki eri'za vahe'mokizmi kenona zamirera anage hu'ne, Silvane golinena avite'nenia noma'a Balaki'a amne namigahianagi, nagra Ra Anumzanimofona agatere'na razano osi'zano osugahue.
Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19 E'ina hu'negu muse huramantoanki kote'ma e'naza vahe'mo'za hu'nazaza huta meni kenagera nagrane mase'nenkena Ra Anumzamo'a na'ane hugahifi antahiteno.
bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"
20 Hagi ana kenage Ra Anumzamo'a Balamunte eno amanage huno asmi'ne, Ana kva vahe'mo'zama kagri'ma kema hunaku esagenka, otinka zamagrane vugahananagi, Nagrama hanua ke'age zmasamigahane.
Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!"
21 Hagi Balamu'a nanterana otino donki afu'a retrotra nehuno, kini ne'mofo eri'za vahe'ane Moapu vu'ne.
Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
22 Hianagi Balamu'ma ana vahe'enema viazanku Ra Anumzamo'a rimpa ahentegeno, Ra Anumzamofo ankeromo'a ha'hunte'naku kampi eme oti'ne. Agra donki afu'amofo agumpi manino nevigeno, tare eri'za netremokea agrane vu'na'e.
Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
23 Hagi Balamu donki afu'mo'ma Ra Anumzamofo ankeromo'ma azampi bainati kazinknoma eri'neno otinegeno ome negeno'a, ana donki afu'mo'a kana atreno trampi evu'ne. Hianagi ana donki afu'a kante evinogu Balamu'a ruharakimi'ne.
Da nu Æselet så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.
24 Higeno tare waini hozamofo keginamo kanti kamati eri onasi hu'nea kankamunte, ana ankeromo'a oti'ne.
Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;
25 Hagi donki afumo'ma Ra Anumzamofo ankeroma negeno'a, keginare Balamu agia eme runkasisino evigeno ete mago'ane Balamu'a ana donki afura ahe'ne.
og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.
26 Anantetira Ra Anumzamofo ankeromo'a atreno vuno keginagamo'ma ome ositfama higeno agaterenoma vuganti kamama osu'are umani hiza huno oti'ne.
HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.
27 Hagi donki afumo'ma Ra Anumzamofo ankeroma anante eme negeno'a, mopafi renareno emanigeno, Balamu'a rimpa ahegeno ana donki afura azompa'areti ahe'ne.
Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.
28 Anante Ra Anumzamo'a higeno ana donki afu'mofo Balamuna anage huno asami'ne, Na'a hugantogenka 3'a zupa nenahane?
Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?"
29 Higeno Balamu'a ana donki afu'mofo kenona anage huno asmi'ne, Kagra nagrira nazeri neginagi vahe kna hu'nananki'na nazampima kazinknoma eri'noresina kagrira meni kahe frusine.
Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!"
30 Hagi ana donkimo'a ana kemofo nona'a anage huno asami'ne, kagra nagumpima maninke'na kora kavre'na vano osu'nofi? Kora amanahu navu'navara hugante'noaza hunegantofi? Huno higeno, i'o kora e'inahu'zana osu'nanaza nehane.
Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
31 Hagi anante Ra Anumzamo'a Balamuna avurga eri hari higeno, Ra Anumzamofo ankeromo'ma azampi kazinknoma eri'neno oti'nea zana negeno, mopafi avugosaregati kepri hu'ne.
Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt.
32 Hagi Ra Anumzamofo ankeromo'a Balamuna anage huno asami'ne, Nahigenka 3'a zupa donki afuka'a amasagi'nane? Nagra ha'hugante'naku e'noe. Na'ankure kagrama nevana kamo'a, Nagri navurera knarera nosie.
Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
33 Hagi donki afumo'a 3'a zupa nageno rukagese'ne. Hagi anara osiresina nagra ko kagrira kahe nefri'na, ama ana donki afura ohe'na atrogeno manisine.
Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!"
34 Anante Balamu'a Ra Anumzamofo ankeronkura huno, Nagra kumi hu'noe. Kampina ha hunantenaku mani'nane hu'na nagra kena antahi'na osu'noe. Hagi menina kagrama musema osnanke'na, nagra ete rukrahe hu'na kumanirega vugahue.
Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."
35 Hagi Ra Anumzamofo ankeromo'a anage huno asmi'ne, Ama ana venenezagane vugahananagi, nagrama kasamisua nanekege ome hugahane. Higeno Balakima huzmantege'za e'naza vahe'ene Balamu'a vu'ne.
HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.
36 Balamu'a ne-e kema Balaki'ma nentahino'a, Arnoni mopamo ometretega Moapu kumate ome tutagiha hunte'naku vu'ne.
Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.
37 Hagi Balaki'a amanage huno Balamuna antahige'ne, antahio, ame hunka enogu'ma kema hu'noana nahigenka ome'nane? Kagesama antahinana nagrikura mizana seonantegahie hu'nampi?
Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?"
38 Higeno Balamu'a kenona huno, hago kagritega menina e'noanki natrenanke'na osia kegaga hugahufi? Hagi nagra nagesafintira mago nanekea osugahuanki, Anumzamo'ma huo huno'ma hania naneke'age hugahue.
Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!"
39 Anante Balamu'a Balaki'ene vige'ne, Kiriat Huzoti kumate vu'na'e.
Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.
40 Hagi anante Balaki'a bulimakao afu'ene sipisipi afura aheno kresramna nevuno, ke'ma huzmantege'za vute'za e'naza vahe'ene Balamunena zami'ne.
Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham.
41 Hagi anante nanterana Balaki'a Balamuna avreno Bamot-Ba-al kumate mrerino mago'a Israeli vahe'ma nemanizama'a ome averi higeno, ke henkamuteno ke'ne.
Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.
