4 Mose 16
1 Kora'a Iza nemofokino Kohati negeho, Livae naga nofipinti neki Datani'ene Abiramukea Eliabu nemofokegi Pereti nemofo Oni Rubeni nagapinti neki hu'za eri mago hu'za antahintahia retro hu'naze.
Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.
2 Hagi ana venenemo'za 250'a Israeli kva vahe'mo'zane eri mago hu'za Mosesena hararente'naze.
Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.
3 Hagi ana vahe'mo'za emeri atru hu'za Mosesene Aronikiznia keha'reznante'za anage hu'naze, Tanagrakera ugagota vahera omani'na'e. Hagi miko vahe'mo'za ruotage hu'naze. Hu'neankino Ra Anumzamo'a tagrane mani'ne. Tanagra hago havifi tavreta vu'na'e.
Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøje I eder over Herrens Menighed?
4 Mosese'ma ananke nentahino'a avugosaregati mopafi umase'ne.
Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt.
5 Anantera Korane mika agri'enema emehagerafi'naza naga'mokizmia Mosese'a zamasamino, Oki nanterana Ra Anumzamo'a iza Agri nagara mani'neno, ruotagera hu'nefi tamaveri hanigeta keta antahita hugahaze. Hagi Ra Anumzamo'ma huhampri zamantesimo'za Agri tavaonte ruotage'ma hu'nefina urava'o hugahaze.
Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal Herren give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
6 Koraga, kagrane kagri kamagema nentaza vahe'enena Mananentake paura kremna nevaza taferora retro hiho.
Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab!
7 Hagi okina tevea hugreta mnanentake'zana Ra Anumzamofo avuga krenkeno, Ra Anumzamo'ma huhampri zamante'nea vahe'mo'za, ruotage hu'za agru hugahazanki, tamagra Livae nagamota havi avu'avara huta havifi vu'naze!
Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand Herren udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn!
8 Mosese'a Korankura anage hu'ne, Livae naga nofira antahiho,
Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn!
9 Israeli vahe Anumzamo'ma Israeli naga nofipinti tamagrira refako huno huhampriramantegeta, Ra Anumzamofo Seli mono nompima eri'zama'a enerita, Israeli vahe zamavugama eri'zama eneri'za zamo'a knarera huoramanteneo?
Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem?
10 Koragane maka kafuhe'za Livae nagamota Israeli vahepinti'ma tamazeri ruotage huno'ma Agra'a tavaonte'ma tamavrente'nea zankura ontahita, tamagra nahigeta pristi eri'zanena erinakura nehaze?
Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet!
11 E'ina hu'negu kagrane kamage'ma ante'naza naga'enena eritru'ma hazana Ra Anumzamofo ha'renentaze. Hianagi Aroni'a iza mani'negeta kehakerea hunentaze?
Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
12 Anante Mosese'a Eliabu nemofokizni Datanine Abiramunena e'ogu ke hianagi zanagra omegahu'e nehuke,
Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op.
13 tumerimo'ene amirimo'ma avimate'nea mopafinti'ma tavrefegi atrenka e'nanana, ka'ma kopi frisunegu anara hu'nano? Hagi kagra ranti mani'nenka, kva hurante'za nehano?
Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.
14 Hagi kagra tamage hunka tumerine amirimo'ma avimate'nea mopafina tavrenka omenka, erisantihare'saza zane hunka mopane waini hozanena huorante'nane. Kagra ama vahera rezamatga hu'za nehampi? I'o, tagra kagranena omegahune.
Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.
15 Anage'ma hazageno'a Mosesena tusi'a asivazigeno amanage huno Ra Anumzamofona asmi'ne, Ofama hanazana antahi ozamio. Hagi magore hu'na donki afura zamagripintira e'ori'noe. Nagra mago vahera havizana huozmante'noe.
Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt.
16 Anante Mosese'a Korana anage huno asami'ne, kagri'ma kavaririza naga'ene, Aroni'enena okina Ra Anumzamofo avuga eme atru hiho. Kagrane maka ana vahe'ene Aroni'enana eme atru hiho.
Og Mose sagde til Kora: Vær du og dit ganske Selskab for Herrens Ansigt, du og de og Aron, i Morgen,
17 Hagi mago magomota mananentake paurane erineta anampina mnanentake'za insensia eri havia huta erita Ra Anumzamofo avuga eho. Hagi mika 250'a mananentake paura kre manavu taferotamia erineta Aroni'enena magoka Ra Anumzamofo avuga erita egahaze.
og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for Herrens Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar!
18 Anage'ma hutege'za nanterana mago mago'mo'a mananentake paura kre mnavuza taferopi teve taginte'za paura kre mna vu'za, eri'za seli mono nompima ufre kafante Mosese'ene Aroni'ene oti'za mani'naze.
Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron.
19 Hagi Kora'a agri'ma amage'ma antage'za Mosesene Aroninema ha'ma rezmante'naza vahera atruhu seli mono nomofo kafante zamazeri atru higeno, Ra Anumzamofo hihamu masa'amo'a ana miko Israeli vahetera efore hu'ne.
Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed viste sig for den ganske Menighed.
20 Anante Ra Anumzamo'a Mosesene Aronikiznia anage huno znasami'ne,
Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
21 Hagi amama atruma hu'naza vahepintira tanagra ame huta maniganeta vike'na, zamahe fanane huvagaraneno.
Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik.
22 Anage hu'neanagi Mosese'ene Aronikea zanavugosaregati mopafi maseke nunamu huke anage hu'na'e. Anumzana miko vahe'mokizmi zamasimu'ma nezamina Anumzamoka, magoke ne'mo'ma hu'nenia kumitera miko vahe'mokizmia karimpa ahezmantegahano?
Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden?
23 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne,
Og Herren talede til Mose og sagde:
24 Mika'a vahera zmasmige'za Korama, Tatanima, Abiramukizmi seli no tava'ontetira maniganeho.
Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Koras, Dathans og Abirams Bolig.
25 Anante Mosese'a otino Datanine Abiramu kizanirega nevige'za, Israeli kva vahe'mo'za avariri'za vu'naze.
Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham.
26 Hagi Mosese'a miko vahera anage huno zamasami'ne, ama kumike vahe'mokizmi seli nozmimofo tava'ontetira atreta ogantu vuta eta nehuta, mago'a zazmirera avakora osiho. Hagi ana kema ontahita avako'ma hanazana zamagri kumimofo knaza erita frigahaze.
Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
27 Anage hige'za Korama, Datanima, Abiramukizmi seli mono nomofo tava'ontetira atre'za ogantu mani'naze. Higeke Datani'ene Abiramukea seli nozanimofo kahante mika a'mofavre'znine oti'za mani'naze.
Og de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn.
28 Anante Mosese'a amanage huno zamasami'ne, Amanahukna zama fore'ma hanigeta negesuta Ra Anumzamo huntegeno ama eri'zana e'nerie huta hugahaze. Na'ankure nagra'a navesi zantera ama ana eri'zana e'norue.
Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at Herren har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte:
29 Hagi zamagra vahe'mo'zama nehazaza hu'za frige, knazama e'orisageta, nagrikura Ra Anumzamo'a eri'zama'a erinogura huhampri onte'ne huta hugahaze.
Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har Herren ikke sendt mig;
30 Hianagi Ra Anumzamo'a ruzahuma huno zamahe frisiana, mopamo'a ru aka huno maka zazimine zamasagahu vazisige'za, zamavu agama fri vahe kumapima uramisageta, tamagra antahi ama'ma hanazana ama vahe'mo'za Ra Anumzamofo kefenkami atre'naze huta hugahaze. (Sheol h7585)
men dersom Herren skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret Herren. (Sheol h7585)
31 Hagi anankema huvama neregeno amehuno anama oti'naza mopamo'a hagro huno keriga efore hu'ne.
Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem,
32 Hagi anama oti'naza mopamo'a ru'aka huno mika Korane agranema hagerafi'naza naga'ene a'mofavrezmine, makaza zaminena zamasaga huvazi'ne.
og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset.
33 Hagi zamavuaga mani'nageno mopamo'a zamasaga huvazino, maka'zazmine refite'zamantege'za mopafi fanane hazage'za Israeli vahe'mo'za ozamage'naze. (Sheol h7585)
Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden. (Sheol h7585)
34 Hagi miko manigagi'naza Israeli vahe'mo'za mopafima urami'za vahe'mokizmi zavi krafa nentahiza, mopamo'a tasaga huvazi zankure nehu'za koro fre'naze.
Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os!
35 Hagi Ra Anumzamo tevea atregeno hagana hagana huno eramino mika 250'a vahe'ma mananentake paurama kre'za ofa nehaza vahera terasage vagare'ne.
Og en Ild for ud fra Herren og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.
36 Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne,
Og Herren talede til Mose og sagde:
37 Pristi ne' Aroni nemofo Eliazana asamigeno mananentake zama negraza taferote'ma tevema nereana hampageno. Na'ankure e'i ruotage hu'neanki eri ruotage nehuno, tevema nerea tankanuzanena eri faka hino.
Sig til Eleasar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Ildkarrene ud af Branden og sprede Ilden langt bort; thi de ere helligede,
38 Kumizmimofo nona'ama fri'za vahe'mo'zama mananentake paurama kremnamavaza taferozamia, erino hamanteti arukuta huteno, kresramna vu ita refitente'za tro hino. Na'ankure Ra Anumzamofo amizageno anazamo'a ruotage huno me'neanki'za Israeli vahe'mo'za nege'za koro hugahaze.
deres Ildkar, som syndede imod deres Liv, og man skal slaa dem i brede Plader at beslaa Alteret med; thi de bare dem frem for Herrens Ansigt, og de ere helligede; og de skulle være Israels Børn til et Tegn.
39 Higeno pristi ne' Eleasa'a tevemo'ma zamahe fananema hia vahe'mokizmi 250'a mananentake paurama kre manavu bronsire tafero zamia erino, ruguta huno kresramna vu itama refite'za tro hu'ne.
Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de opbrændte havde ofret med, og slog dem ud til Plader til at beslaa Alteret med,
40 Ra Anumzamo'ma Mosesema asami'nea kante anteno, anazamo'a mago avame'za me'nena Israeli vahe'mo'za nege'za, Aroni nagamoke mananentake paurana kremana vugahazanki, Kora'ene naga'amo'zama hu'nazaza huta rumota ke rutagreta anara osugahune hu'za antahigahaze.
Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som ikke er af Arons Sæd, skal nærme sig for at gøre Offer af Røgelse for Herrens Ansigt; og at det ikke skal gaa ham som Kora og som hans Selskab, som Herren havde sagt ham ved Mose.
41 Hianagi anante knazupa Mosesene Aronikiznia Israeli vahe'mo'za ke hakare huznante'za, Tanagra Ra Anumzamofo vahe zamahe frie.
Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget Herrens Folk ihjel.
42 Hagi mika vahe'mo'zama atru hu'za Mosesene Aronikiznima ke ha'ma hunezanante'za rukrahe hu'za kazageno, hampomo'a atruhu seli nona refitegeno Ra Anumzamofo masamo efore hu'ne.
Og det skete, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte disse sig til Forsamlingens Paulun, og se, Skyen skjulte det; og Herrens Herlighed lod sig se.
43 Anante Mosese'ene Aroni'enena atruhu seli nomofo kafantega vuke ome oti'nakeno,
Og Mose og Aron kom frem foran Forsamlingens Paulun.
44 Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne,
Og Herren talede til Mose og sagde:
45 ama vahepintira maniganeke'na ame hu'na miko zamahe fanane huvagara'neno. Anage higeke Mosese'ene Aroni'enena zanavugosaregati mopafi mase'na'e.
Forføjer eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem i et Øjeblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
46 Anante Mosese'a Aronina asmino, mananentakezama kre taferoka'a erinka antuma atruma hu'za mani'naza vahepi vunka, zamagri kumitera nona hunka mananentake paurana kremana vuo. Na'ankure Ra Anumzamofo rimpahe'zamo'a ama agafa higeno hazenkezamo'a agafa nehie.
Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret og læg Ild fra Alteret og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden og gør Forligelse for dem; thi en Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
47 Higeno Mosese'ma asamiaza huno Aroni'a agareno ana vahe amunompi vu'ne. Hianagi ko zamazeri havizahu knazamo'a agafa huno ana vahepina efore hu'negeno ome negeno, mananentake paurana Ra Anumzamofontega kremna vunenteno, ama vahe'mokizmi kumira atrezamanto huno hu'ne.
Og Aron tog det, ligesom Mose havde sagt, og løb hen midt i Forsamlingen, og se, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa kom han Røgelse derpaa og gjorde Forligelse for Folket.
48 Hagi Aroni'a fri'naza vahe'ene ofri'ma amnema mani'naza vahe'mokizmi amu'nompi' kremna vu paurana azerineno ome otigeno ana knazamo'a ame huno vagare'ne
Og han stod imellem de døde og imellem de levende, og Plagen hørte op.
49 Hianagi Kora'ene amage'ma ante'naza vahe'ma fri'nare ete mago'ane Israeli vahera 14 tausen, 700'a vahe ana knazamo'a zamahe fri'ne.
Men de, som døde i Plagen, vare fjorten Tusinde og syv Hundrede foruden dem, som døde for Koras Handels Skyld.
50 Hagi ana knazamo'ma vagamaregeno'a, Aroni'a ete Mosese'ma atruhu seli mono nomofo kafante'ma mani'nerega vu'ne.
Og Aron kom til Mose igen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var hørt op.
