< Nehemaia 2 >

1 Hanki Artserksisi'ma kinima manino egeno 20tima hia kafumofona Nisani ikampina, ko'ma nehuaza hu'na kini ne'mofo waini tina tagi'na eme ami'noe. Hianagi mago'a zupama nehuazana hu'na ana zupa musena osugeno navugosamo'a evurami'ne.
I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jeg skulde sørge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans Ansigt.
2 Ana'ma higeno'a kini ne'mo'a nantahigeno, Kagra kria e'ori'nananagi na'a higeno kavugosamo'a evuneramigenka musena nosane? Mago'a zamo higeno krimpamo'a musena nosifi? Anagema hige'na nagra tusi koro nehu'na,
Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,
3 kini ne'mofo ke'arera amanage hu'na kenona'a hu'noe, kini ne'moka knare hunka za'zate kinia maninka vugahane. Nagrama musema nosuana na'ankure, nagehe'mokizmima asezamante'naza rankuma'mo'a tusi'a zampi havizantfa huno me'negeno, ana kuma'mofo kafana tevemo tefanane hu'negu anara nehue.
og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?
4 Anagema hugeno'a kini nemo'a amanage huno nasami'ne, Na'a kagrira hugantesuegu kave'nesie, hige'na anante ame hu'na monafi Anumzamofontega nunamuna hu'noe.
Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til Himmelens Gud,"
5 Nehu'na amanage hu'na kini ne'mofona antahige'noe, kagrama antahi musema hunantesnanke'na Juda mopare mopa agafa'nire vu'na ome kete'na, maka'zana ome eri so'e hanue.
og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig bygge den op igen!
6 Hanki kini ne'mofo nenaro kuini a'mo'a kini nemofo tava'onte mani'negeno kini ne'mo'a nantahigeno, nama'a kna umanitenka etema esanana ina zupa egahane? Anage nehuno amne vugahane huno hu izo hige'na, etema esanua kna fatgogura asami'noe.
Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid.
7 Hagi anante mago'ene kini nera amanage hu'na antahige'noe, Kini ne'mokama antahi so'ema hunantesnunka, Yufretisi rantimofo kantu kazigama me'nea kumatmimpima kva hu'naza vahetega knare mago'a avona kre namisnanke'na, nevu'nama ana kumapi gavana vahetamina ana avona ome zamisanuge'za, nege'za mago'zana osu natresage'na Juda moparera vu'na uhanatigahue.
Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Breve med til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda,
8 Hanki kini ne'mofo zafa tanopare'ma kvama hu'nea ne' Asapuna, zafama naminige'nama ra mono no tvaonte'ma, sondia vahe'ma mani'nezama kvama hanaza nomofo kafama tro'ma hu zafaramine kuma keginare'ma eri'zama erisanuna zafane nagrama masesanua noma kisanuna zafaramima namisigura, mago avon krento hu'na antahige'noe. Hanki Ra Anumzamo'a nagrane mani'negu nazanoma kini ne'mofonku'ma antahigoa zana amne tro hunante'ne.
og et Brev til Asaf, Opsynsmanden. over den kongelige Skov, at han skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte og til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig, eftersom min Guds gode Hånd var over mig.
9 Hanki sondia vahete ugota hu'naza vahe'ene hosi afu'mofo agumpima mani'nezama ha'ma nehaza sondia vahera kini ne'mo'a mago'a huzmantege'za nagrane vu'naze. Ana higeta Yufretisi rantimofo kantu kazigama me'nea kumatmima kvama hu'naza vahera vu'na kini ne'mo'ma krenami'nea avona ome zami'noe.
Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens Breve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere med på Rejsen.
10 Hianagi Bet-Horoni kumateti kamani eri'zama eneria ne' Senbalati'ene, Amoni kumateti kamani eri'za eneria ne' Tobia'enema nagrama oanke'ma nentahikea zanarinpamo'a haviza hu'ne. Na'ankure zanagrama antahi'ana Israeli vahe zamaza hunaku neaze nehuke anara hu'na'e.
Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde på Israeliternes Bedste.
11 Hanki Jerusalema uhanati'na 3'a zagegna umanite'na,
Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,
12 kenagera otina osi'a venene zamavrogeta vu'none. Hianagi Jerusalemi kuma'mofonte'ma nazano tro hugahane huno'ma Anumzamo'ma nagu'afima ante'nea zana mago vahera osami'noe. Hanki nagrake tonki afu'mofo agumpina mani'na vu'noanki, mago'a vene'nea mopafi vu'naze.
brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red på.
13 Hanki ana kenagera kuma keginamofona, Agupo Kafanema nehaza kafanteti atirami'na, Ra Osifave tinkerima nehazarega vute'na, Mikazama Harafi hu'zama ome netraza kafanema nehaza kafama me'nerega vu'noe. Hanki tonki afu'mofo agumpima mani'na nevu'na, Jerusalemi kuma'mofo have keginama ahefragu vazi'naza zantamine, kuma kafaramine tevemo'ma te havizama hu'nea zana keso'e hu'na vu'noe.
Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning af Dragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;
14 Anantetira Kampu'i Tine nehaza kafante'ene, Kini Nemofo tirure nehaza tirute uhanati'noe. Hianagi ufre kafampina have keginama fragu'ma vazirami'nea havemo'a hihi huno mareri'negeno tonkimo'a ufregara osu'ne.
derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.
15 Anama hige'na Kidroni agupofi enevu'na ran kuma kegina ke'na evute'na, masa osu nege'na ete rukrahe hu'na Agupo Kafanema nehaza kafanteti emareri'na ran kumapina ufre'noe.
Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren, forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jeg vendte hjem.
16 Hanki ana kenage'ma vanoma nehu'nama hu'noa zamofo nanekea, Jerusalemima mani'naza kva vahe'mo'za ontahi'naze. Na'ankure magore hu'na Jiu vahepi, pristi nagapi eri'za vahepi mago'a eri'zama zamazama hu'za erisaza vahe'enena ozamasami'noe.
Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene, Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget.
17 Hianagi anante amanage hu'na zamasami'noe, Tagrama knazampima mani'nonana tamagra ko keta antahita hu'naze. Jerusalemi kuma'mo'ma havizantfa higeno, kumamofo rankafana tevemo teno eri haviza hu'ne. E'ina hu'negu enketa Jerusalemi kuma'mofo kegina ete eriso'e huta hamaneno. Hagi e'inama hanunke'za mago'enena tazeri tagazea osugahaze.
Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!
18 Anage nehu'na Ra Anumzamo'ma azama anteno nazama hu'nea zamofo kea nezamasami'na, kini ne'mo'ma hu'nea nanekenena zamasami'noe. Anankema huge'za zamagra amanage hu'naze, Knarekita hago eri'zana agafa huta erisune, nehu'za, ana kere eri'zana agafa hu'za eri'naze.
Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde været over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode Værk.
19 Hianagi Horoni kumateti ne' Sanbalati'ma, Amoniti ne' Tobiaki, Araputi ne' Gesemi'ma hu'za amana eri'zama eriku'ma huna nanekema nentahi'za, tusi tagiza nere'za zokago kea amanage hu'za hurante'naze, tamagra ama na'a hu'za nehaze? Tamagra kuma kegina ete azeri o'netitma, kini ne'mofona ha' hunte'za nehazo?
Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og Araberen Gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?
20 Hagi anante nagra amanage hu'na zamasami'noe, tagra monafi Anumzamofo eri'za vahe mani'nonankita ama ana eri'zana enerisanunkeno, taza huno tazeri so'ea hugahie. Hianagi ama Jerusalemi kumapina tamagrira tamagia omane'ne. Ana higeno tamagehe'zanena kora ama kumapinena zamagia omane'nea vahe mani'naze.
Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"

< Nehemaia 2 >