< Nehemaia 1 >

1 Hanki Hakalia nemofo Nehemaia'a amanage huno naneke'a krente'ne, Pesia kini ne' Artserksisi'ma kinima manino egeno 20tima hia kafufina, Kislevie nehaza ikampina nagra Nehemaia'na hankavenentake vihu me'nea ran kumapi Susa mani'noe.
Fråsegni hans Nehemia, son åt Hakalja. I kislev månad, i det tjugande styringsåret, medan eg var i borg i Susan,
2 Hanki ana zupa mago nenafu ne' Hanani'a mago'a venene'zagane Judatira nagritega azage'na, amanage hu'na zamantahige'noe, Jiu vahe'ma Babiloni kinafinti'ma atre'za vu'naza nagara knare huza mani'zageno, Jerusalemi kuma'mo'enena knare huno me'neo hu'na zamantahigoge'za,
kom Hanani dit, ein av brørne mine, og med honom nokre andre frå Juda. Eg frette deim ut om jødarne, dei av fangarne som hadde sloppe heim att, og um Jerusalem.
3 zamagra amanage hu'za nasami'naze, Babiloni kinafinti'ma atre'zama vu'naza naga'mo'za tusi'a knafi nemanize. Ana nehazage'za tva'ozamire'ma nemaniza vahe'mo'zanena huhaviza huzmantazage'za zmagazegu hu'naze. Jerusalemi rankumamofo have kegina ahe fragu vazinetre'za, kuma kegina kafaramina teve tagintazageno te fanane hu'ne.
Dei svara meg: «Dei av fangarne som hev sloppe heim att og er der i jarleriket, dei lid ulukkeleg skam og skade. Muren kring Jerusalem ligg nedbroten, og portarne er uppbrende.»
4 Hagi anankema nentahi'na, mopare mani'na tusi zavi nete'na mago'a zage knafi ne'zana a'o hu'na mani'nena, monafi Anumzamofo avurera zavira netena nunamuna amanage hu'na hu'noe.
Då eg høyrde denne fretnaden, sette eg meg ned og gret og syrgde dag etter dag. Eg fasta og bad til Gud i himmelen.
5 Ra Anumzana monafi Anumzamoka hankavenentake hu'nenka marerigaterenana Anumza mani'nane. Ana hu'nenka iza'o kagri'ma kavesi neganteno kagri kasegema amage'ma nentea vahera, vagaore kavesizanu navesi zamantegahue hunka huhagerafi huvempa keka'a amage antenka zamavesi nezamantana Anumza mani'nane.
Eg sagde: «Å kjære Herre Gud i himmelen, den store, agelege Gud, som held pakti og held uppe miskunni mot deim som elskar honom, og som held bodi hans!
6 Muse hugantoanki kavua antenka nenagenka, eri'za vahekamo'nama kagri kavure'ma Israeli vahekagu'ma, feru'ene kenage'enema nunamuma nehuana kagesa antenka antahinamio. Ana nehu'na Israeli vahe'motama kagri kavure'ma hu'nona kumiku'ene, nagra kumiku'ene, nenafa naga'mozama hu'naza kumikura kagri kavure huama nehue.
Å, lat øyra ditt agta på bøni mi! Lat augo dine vera opne! Høyr tenaren din når eg kjem fram for deg og bed i dag! Dag og natt gjer eg bøner for Israels-borni, tenarane dine. Eg sannar synderne våre, som me Israels-borni hev gjort mot deg. Me hev synda både eg og ætti mi.
7 Kagri kavurera kefo tavutva nehuta, havizantfa hu'none. Ana nehuta amage'ma anteho hunkama eri'za vaheka'a Mosesema ami'nana kasegene tra kekanena amagera onte'none.
Ille hev me forbrote oss mot deg. Me hev ikkje halde bodi og loverne og retterne som du baud Moses, tenaren din.
8 Hianagi muse hugantoanki eri'za vaheka'a Mosesema amanahu ke'ma hunte'nana kegu kagesa antahio. Tamagra Israeli vahe'motama Nagrite'ma mani fatgoma osutma tamefi'ma hunamisage'na, tamagrira tamazeri panani hanugetma kokankoka vahe moparega vuta eta huta umani emani hugahaze.
Men kom i hug det ordet du gav Moses, tenaren din: «Fer de med svik, so vil eg spreida dykk millom folki;
9 Hianagi tamagrama Nagrite'ma eta kasegeni'ama amage'ma antesage'na, mopama omete emete hutegama kinama ome hu'nesaregatira tamavre'na Nagri nagima hentesga hugahazema hunama huhampri ante'noa kumate tamavre'na egahue hunka'ma hu'nana kegura kagesa antahio.
men vender de um til meg og held bodi mine og liver etter deim, so vil eg sanka dei spreidde, um dei so var burtstøytte til himmelens ende, og eg vil føra deim til den staden eg hev valt ut til bustad åt namnet mitt.»
10 Hanki tagra Israeli vahera Kagri vahe mani'neta Kagri eri'za vahe mani'none. Kagra tusi'a hankaveka'areti'ene, hankavenentake kzanteti taguvazinka kinafinti tavre'nana vahe mani'none.
Dei er då tenarane dine og folket ditt som du fria ut med di store magt og di sterke hand.
11 Ra Anumzamoka muse hugantoanki eri'za vahekamo'nama nunamuma huana kagesa antenka antahi nenaminka, mago'a eri'za vaheka'ama Kagri kagima ahentesgama nehaza eri'za vahe'kamozanema nehaza nunamune nentahinka, muse hugantoankinka menina eri'za vahekamo'na, waini tima tro'ma hu'nama nemua kini ne'mofona arimpa azeri otisankeno asunkura hunanteno, inazanku'ma hanua zana amne tro hanigeno knare'zantfa hino.
Å Herre, lat øyra ditt agta på bøni frå tenaren din og bøni frå tenarane dine, dei som gjerne vil ottast ditt namn. Å, lat tenaren din hava lukka med seg i dag; lat meg finna medhug hjå denne mannen!» - Eg var den gongen skjenkjar hjå kongen.

< Nehemaia 1 >