Maika 7

1 Nagra tusi nasunku hue. Mago vahe'mo agategeno zafa raga ragino nenaku viana, magore hu'za otare'za maka tagi hana hu'nazageno, anampintira grepio fiki ragama tagino oneno agaku'ma nehiaza hu'noe.

Usæl eg! For meg hev det gjenge som når sumarfrukti er innhausta, som når ettersankingi etter vinhausten er slutt; det finst ikkje ei einaste druva til å eta, ikkje ei einaste tidlegfika, som eg kunde havt hug på.

2 Anumzamofoma zamagu'areti'ma hu'za amage'ma nentaza vahera ama mopafina omanizageno, fatgo zamavu'zmavama nehaza vahera omanitfa hu'naze. Hagi maka vahe'mo'za havigege nehu'za vahe'ma zamahe'za korama eri tagi zankuke nehu'za, zamafu zamagnana zamahe nefri'za vaheke mani'naze.

Den gudlege er burtkomen or landet, og det finst ingen ærleg mann millom menneski. Alle i hop ligg dei på lur etter blod; kvar og ein vil fanga den andre i garnet sitt.

3 Ana vahe'mokizmi zamazamo'a kefo avu'ava zama hu' zanteke knarera hu'ne. Gamani eri'za vahemo'zane keagama refko'ma nehaza vahe'mo'za masavema hu'za zagoma zamizage'za eri'zana e'nerize. Ana nehazage'za zamagima me'nea vahe'mo'za, zamagri'ma zamave'nesia zankuke nenekea nehu'za fatgoma huno refkohu avu'ava zana eri rukrahekrahu nehaze.

Med båe hender arbeider dei på å gjera det vonde godt. Fyrsten kjem med krav, og domaren er til fals for pengar, og storkaren taler ope ut um det som han hev hug på. Soleis snur dei det til.

4 Knare vahe'mo'za ave've trazankna nehazage'za, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za ave've trazana agatere'za ha' zankna hu'naze. Hianagi tamagri'ma keagama huramantesania knamo'a hago eankino, tamagrira tamazeri haviza nehanigeta neginagi hugahaze.

Den beste av deim er som ein klunger, den ærlegaste verre enn eit klungergjerde. Dagen åt vaktmennerne dine, di heimsøkjing kjem. No vert dei forfjetra.

5 E'ina hu'negu tavaonka'are'ma nemanisia vahe'ene, roneka'ane, akamofonena knare hu'naze hunka antahi nezaminka oku nanekenena huamara hunka ozamasamio.

Tru ikkje på nokon ven! Lit ikkje på nokon kjenning! For henne som ligg i famnen din, må du vakta din munns dører!

6 Hagi ananknafina ve mofavremo'a otino nefa arimpa eri haviza nehanigeno, mofa'mo'a otino nererana ha' renente sanigeno, zahufa amo'a otino a' nenoferona ha' rentegahie. Ana hugahiankino kagri'ma ha'ma regantesania vahera fatgo huno kagri nagapi mani'ne.

For sonen vanvyrder far sin, dotteri set seg upp imot mor si, sonekona imot vermor si, ein manns husfolk er fiendarne hans.

7 Hianagi nagri'ma nazama hanigu Ra Anumzamofonteke navua nentoe. Anumzamo'ma nagri'ma nagu'vazisinigu hu'na Agrikuke avega antete'na manigahue. Ana hu'neankino nagri Anumzamo'a antahinamigahie.

Men eg vil skoda etter Herren, eg vil venta på Gud som frelser meg. Min Gud vil høyra meg.

8 Nagri ha' vahe'motama knafima mani'nenugeta nenageta musena osiho. Na'ankure nagra tanafa hu'na masegahuanagi ete otigahue. Nagra hanizampina manigahuanagi, Ra Anumzamo nagri tavira mani'neno remsa hunantegahie.

Gled dykk ikkje yver meg, du min fiende! Er eg falli, so reiser eg meg upp att. Sit eg i myrkret, so er Herren ljoset mitt.

9 Nagra Ra Anumzamofo avurera kumi hu'noankino, knazama namino nazeri fatgoma nehanige'na, navufga anterami'na manigahue. Hianagi osi'a knafi arimpa ahenanteteno, ete nagri kaziga anteno nagri ha' vahera knama nami'za nazeri havizama hu'naza zantera nona huzmantegahie. Ana huteno Ra Anumzamo'a navareno tavite vanige'na, fatgo avu'ava zama'a keama hugahue.

Herrens vreide vil eg bera, for eg hev synda mot honom, til han tek saki mi upp og hjelper meg til retten min. For han skal leida meg ut i ljoset. Med gleda skal eg sjå på hans rettferd.

10 Ana'ma hanige'za nagri ha' vahe'mo'zama nege'za Ra Anumzamo'a agri kaziga mani'ne hu'za nehu'za, Ra Anumzana kagri Anumzamo'a iga mani'ne hu'zama hu'naza nanekegura zamagazegu hugahaze. Nagri ha' vahe'mo'zama havizama hanaza zana, nagra navufinti zamagegahue. Ana hugahazankino kampi hapa me'nege'za vahe'mo'za rehapa kopa hu'za vano hazaza hu'za haviza hugahaze.

Måtte ho få sjå det, ho som er uvenen min, og skammi sveipa seg kringum henne som segjer til meg: «Kvar er han, Herren, din Gud?» Augo mine skal sjå på henne med fysnad. No skal ho verta nedtrakka som skarn på gata.

11 Ana huga hiankino ana knama esanigeta, Israeli vahe'mota ranra kuma tamimofo kegina ete eri kasefa huta nehuta, mopa tamimofo isa kana erinte ra huta vuta eta hugahaze.

Det kjem ein dag då dei skal reisa murarne dine upp att. Den dagen skal grensorne dine verta vide.

12 Ana knafima tamagritegama vahe'ma esazana, Asiria mopareti agafa huteno vuno, Isipi mopare uhanatiteno, Isipi moparetira vuvava huno Yufretisi ran tima me'nea moparega vanigeno, mago hagerinteti vuno mago hagerinkenare vanigeno, mago agonaregati vuno mago agonaregama nemaniza vahe'mo'zanena tamagritega egahaze.

Den dagen skal dei koma til deg heilt frå Assur og frå byarne i Egyptarland, ja, frå Egyptarland og alt til Storelvi, og frå hav til hav og frå fjell til fjell.

13 Hianagi ana vahe'mokizmi mopafina vahera omanitfa hanigeno, ka'ma koka fore hugahie. Na'ankure ana mopafima mani'naza vahe'mo'zama hu'naza kefo avu'ava zanku anara hugahie.

Men jordi skal verta ei øydemark for deira skuld som bur på henne, for slik frukt ber gjerningarne deira.

14 Ra Anumzamoka Nagri vahere hunka huhampari zamante'nana vaheka'arera, sipisipi kva vahe kna hunka zafa tanopafima menima mani'naza vaheka'a kegava huzamanto. Hagi kagra zamatrege'za ko'ma hu'nazaza hu'za, Basani mopane Gileati mopama afovage'ma hu'nea mopafi hoza ante'za nene'za maniho.

Gjæt folket ditt med staven din, den buskapen som du hev ervt, han som bur for seg sjølv i skogen på Karmel! Lat deim beita i Basan og Gilead liksom i forne tider!

15 Ana nanekerera Ra Anumzamo'a tamage huno nehuno, korapa'ma Isipi mopafima kinama hu'neta kazokazo eri'zama enerita mani'nazage'na, Nagra hankavenentake kaguva zantami eri fore nehu'na, tamavre'na atirami'noa kna hu'na, tamagritera hanave kaguvaza eri fore hugahue.

Ja, liksom i dei dagarne då du gjekk ut or Egyptarlandet, skal de få sjå underlege ting.

16 Ra Anumzamo'ma tamagrite'ma eri fore'ma hania avu'ava zama, ama mopafi vahe'mo'zama negesageno'a hankave zamimo'a amne zankna nehanige'za, zamagazegu nehu'za antahintahi hakare hugahaze. Ana nehu'za keaga osu zamagitera rehamunenki'za, negi vahe maniaza hugahaze.

Heidningarne skal få sjå det og skjemmast ved alt sitt velde. Dei skal verta nøydde til å leggja handi på munnen. Øyro deira skal verta dauve.

17 Ana nehu'za osifa'vemo hiaza hu'za zamasaguregati regraro ahe'za vano nehu'za, kugusopa nene'za fra'ma ki'za nemaniza kumapinti'ma atirami'za Ra Anumzana tagri Anumzamofo avure'ma eme otisanu'za, tusi koro nehu'za zamahirahiku hugahaze.

Dei skal slikka mold liksom ormen, liksom makkarne som aular på jordi, skal dei koma skjelvande fram or borgerne sine. Med rædsla skal dei koma fram til Herren, vår Gud; og dei skal ottast deg.

18 Anumzamoka magora kagrikna anumzana omani'ne, Ana hu'neankino kagri vahepinti'ma osi'a naga'ma ozamahe zamatrage zama mani'naza nagamokizmi kumi'ma atre zamantega anumzana omani'ne. Anumzamoka kagrira krimpa neheanagi ana zamo'a za'zatera mevava hunora novie. Na'ankure Kagra muse hunerantenka mevava kavesi zanteti kavesi'nerantane.

Kven er ein Gud som du? Han tek burt synd og tilgjev brot for deim som er att av hans arv. Han held ikkje fast på vreiden sin til æveleg tid. For han hev hug til miskunn.

19 Kagra mago'ene kasunkura hunerantenka, tagri kumira erinka kagianu rehapatitenka, erinka hagerimofona amefenkame ro'are mate vutregahane.

Atter skal han miskunna oss og trakka ned vår skuld. Du skal kasta alle synderne deira i havsens djup.

20 Kagra korapa tagehe'i Abrahamune Jekopu kiznima huvempama huznante'nana kante amage antenka, vagaoreno mevava kavesi zana taveri hugahane.

Du skal syna Jakob truskap og Abraham miskunn, soleis som du hev svore åt federne våre i gamle dagar.