Matiu 22
1 Hagi Jisasi'a fronka kea mago'ene zamagrikura anage huno zamasami'ne.
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Mona kumamo'a mago kini ne'mo mofavre'amo arave huku higeno kave retro hu'neankna hu'ne.
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Huteno agra kazokzo eri'za vahe'a, zamagima hu'noa vahe'zaga ome kehinke'za, aravemahu nezantera eho huno huzmantege'za vazanagi, zamagra omegahune hu'naze.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Mago'ene ruga'a kazokzo eri'za vahera hunezmanteno, anage hu'ne, zamagima hu'noa nagara zamasamiho, Nagra aravehu ne'zana hago retro huntogeno me'ne. Ve bulimakaone agusage afu'zagani'a, ko ahe'za traga huvazi antazageno, mika'zana retro hunte'naze. Ana hu'negu aravemahu nezante eho.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Hianagi anankea ontahiza atre'za vu'za e'za hu'naze. Mago'mo'a hoza arega vigeno, mago'mo'a zago eri'za ma'are vu'ne.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 Ruga'amo'za eri'za vahe'zamia zamazeri haviza nehu'za, zamahe fri'naze.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 E'ina hazazamo, kini ne'mofona tusiza huno rimpa haviza higeno, sondia vahe'a huzmantege'za vu'za ana vahe'ma zamahe fri'naza vahera ome zamahe nefri'za, rankumazmia teve taginte'naze.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Anante Agra kazokzo eri'za vahe'agura anage huno zamasmi'ne, aravema hu ne'zana hago trotra hunte'ne. Hu'neanagi zamagima hu'nona vahe'mo'za efregara osu'naze.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 E'ina hazagu, ranra kampi vutma inankna vahe'ma zmagesuta, zmagi hinke'za aravema hu nezantera eho.
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 Hige'za ana kazokzo eri'za vahe'amo'za rankuma kampi vu'za e'za hu'za zmagaza vahe'a, havi avu'ava nehaza vahero, knare vahero kehutru hazage'za, ana aravehu nompina, zamagi hu'naza vahe'krerfamo'za avite'naze.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Hu'neanagi, Kini ne'mo'ma efreno arave hutema zmagi hu'nea vahepima eme keana, anampina mago nera aravehu kukena osu'nea ne' emani'negeno ke'ne.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Hagi Agra ana neku anage hu'ne, nenfuga aravemahu kukenama osu'nenka kagra inankna hunka amafina efre'nane? Hianagi agrama hukeaga omne'geno mago keaga osu'ne.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 Anante Kini ne'mo eri'za vahe'a zamasamino, azeritma nofi agare azante anakitetma, asgahutma tusi'a hanizampi matevutrenkeno, anampinka zavira neteno, ave aninkreki hino hu'ne.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Na'ankure ra'ma'amokizmi ke hu'neanagi, osi'a naga huhampri nezmante.
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
15 Anante Farisi vahe'mo'za magopi omeri truhu'za, rehesageno, Agra'a hania kefinti azerisune hu'za ke retro hu'naze.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Hute'za zamagri zmage nentaza naga'ene, Herodima amage nentaza disaipol naga'ane, magoka huzmantage'za Jisasinte vu'za anage hu'naze. Rempi huzami nere, tagra antahi'none, Kagra tamage ne'tfa mani'nenka, tamage ke'moma hu'nea kante antenka Anumzamofo kankura rempi hunezmine. Mago'mofonkukera nosane, na'ankure mago'mofontega nontane.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 Hagi tagrira tasmio. Kagra nankagesa nentahi'ne? Knare hu'negu, Sisama ami takisi zagoa amigahumpi omigahune?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
18 Hianagi Jisasi'a havi antahi'zama eri'zana nezmageno anage hu'ne, Tamagra tavre vahere! Na'a higetma renvatga huta negaze?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Mago'ma takisima nehaza zagofinti eri naveriho, hige'za mago zago eri'za Agrite e'naze.
Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
20 Jisasi'a zamagriku anage hu'ne, Ama aza amema'ane aza naneke krente'naze?
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
21 Zamagra ke nona'a hu'naze, Sisa su'ane hazageno, Agra zamagriku anage hu'ne, anama huno, Sisa'zama me'nesiana, Sisa amiho. Hagi Anumzamofo zama me'nesiana, Anumzamofo amiho.
De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
22 Anankema nentahi'za antri nehu'za, Agrira atre'za vu'naze.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Ana zupage Satusi mono vahe'mo'za, (vahe'mo'za fripintira o'otigahaze nehaza vahe'mo'za) Jisasinte e'za eme antahige'naze,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 Rempi huzami ne'moka, Mosesie'a huno, Mago'ne'mo'ma mofavre kase onte'nenoma frisigeno'a, nefu'a ana kentora a'erineno nefu fri'nea ne'mofo mofavre kasentegahie.
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Hagi tagripina 7ni'a kogna mani'nafinti, agonesa mofavremo a' eriteno, mofavre onteno fri'geno, ana ara negna erinte'ne.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Anantemo'a anazanke hu'ne, hagi 3mo'a anazanke huno tamino 7nimofonte vu'ne.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Ana ara henka fri'ne.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Ana hu'negu Fripinti otisaza kna'zupa, ana kognafintira iza a' manigahie? Na'ankure ana miko'mo'za ana ara erinte'naze.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
29 Jisasi'a kenona'a anage huno zamasmi'ne, Tamagratmi tamazeri havia nehaze, na'ankure avontafero, Anumzamofo hanavea antahi'amara nosaze.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Na'ankure fri'nehnafinti'ma oti snazana, arave hu'zana omnesigeno, ara vasi omiami hu'zana omnesigeno, monafinka ankero vahe'kna hu'za manigahaze.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Hianagi fri'naza vahe'ma otisaza zanku'ma Ra Anumzamo'ma tamagriku'ma hu'nea kea hamprita ontahinazo.
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32 Nagra Abrahamuma Aisaki'ma Jekopu Anumza mani'noe hu'neana? Agra fri vahe'mofo Anumzana omani'ne, hagi kasefa hu'za mani'naza vahe'mofo Anumzane. (Eks-Ati 3:6)
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
33 Tusi'a vea kevumo'za ana nanekema nentahi'za, rempima huzmia kegura tusi antri hu'naze.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Hianagi Farisi vahe'mo'zama antahi'zama, Satusi vahera keosza kema Jisasi huzmantege'za, Farisi vahe'mo'za magopi eritru hu'naze.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Zamagripinti mago'zmimo'a, kasegere ugagota hu'nemo, reheno kenaku anage huno agenoka hu'ne.
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Rempi huramine'moka, inana tra kemo mareri'agetereno vugagota hu'ne?
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
37 Jisasi'a kenona'a asmino, Rana, kagrika'a Anumzana, mika tumokareti ene, mika kagu kamenteti ene, mika antahintahi ka'areti avesinto. (Diu-Kas 6:5)
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Ama e'i pusama huno, vugagote'nea kasege.
Dette er det store og første Bud.
39 Anante'ma hu'neana, kagragu'ma kavesi'nentanaza hunka, tva'onkarema nemanisimofona avesinto hu'ne. (Lev-Pris 19:18)
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Mika kase'gemo'ene, kasnampa vahe'mofo kemo'a, asma tare tra kemofonte aniri'ne.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
41 Farisi vahe'ma eri'tru'ma nehazageno'a Jisasi'a mago zamagenoka ke zmantahige'ne,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Tamagra Kraisinkura nankna tamagesa nentahi'ze? Agra iza ne' mofavre? Huno zmantahigege'za, Deviti mofavre hu'naze.
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
43 Agra zamagrira anage huno zamasmi'ne, Nahigeno Avamumo'a Devitina asmigeno Ranimoke hu'ne?
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44 Ramo'a nagri Rantega anage hu'ne, tamaga kazigani'a mani'negena, ha' vaheka'a zamare kagri kagafi antaneno hu'ne. (Psa-Zga 110:1)
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Deviti'ma, Rane huno'ma hu'neana, inankna huno agri mofavrea manigahie?
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
46 Ana kemofo nona'a, mika'amo'za mago'a kea huntega osu'za, ana knareti'ma vu'neana koro hunente'za mago'anena, Agrira agenoka osu'naze.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
