Matiu 21
1 Jerusalemi kumara emeri atupa hu'za Betfage kumate ehanati'za, Olivi agonare emanine'za, Jisasi'a amage nentaza disaipol nagapinti tare'mokizni huznanteno,
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 anage huno zanasmi'ne, Vutna antu kumate ome kesakeno, a' donki afura, anenta'ane kina rentenenigeno mani'neankitna ome kegaha'e. Kina katufetna zanavreta Nagrite e'o.
„Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Avareta ne-esnakeno mago'moma kema hina, eri'za me'negeno Ramo'a hurantegeta enevro'e hutna hi'o. Anagema hanakeno'a, ko avretna vi'o hugahie.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
4 Amazama fore hu'neana korapa avontafepi kasnampa vahe'mo hunte'nea, kemo eama hu'ne.
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 Saioni mofara anage hunka asmio, ko, kagri kinimo kagritega ne-eanki, avufa anteramino, donki agumpi manino, ve agaho donkifi, ne-e. (Zek 9:9.)
„Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
6 Amage nenta'za disaipol nagapinti vu'namoke Jisasima kema huzanante'neaza hu'na'e.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Ana a' donkine, anenta'ane znavre'ne eke anakre kuzni'a zafike ana donki agumpi vasi'nakeno, Jisasi'a ana agofetu mrerino mani'ne.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8 Manino nevige'za rama'a veamo'za nakre ku'zami zafiza kante vasi'za nevzage'za, mago'amo'za zafa azankuna akafri'za kampi vasinageno anante vu'ne.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
9 Rama'a vahe kote'za Agri avuga vu'naza vahe'zagane, henkama aza vahe'mo'za tusi muse nehu'za kezati'za, muse huntesune Deviti ne'mofavrea, agrira asomu hunto ramofo agifi ne-emofona, muse huta agi'a erintesga hunagamu atresune.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
10 Ana nehazageno Jisasi'ma, Jerusalemi kuma agu'afi uhanatige'za mika veamo'za antri nehu'za muse hu'za, ama nera iza'e?
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
11 Nehu'za ana vahe kevumo'za hu'za, ama'i kasnampa ne' Jisasi'e, Nasareti kumateti, Galili kazigati e'nea nere hu'naze.
Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
12 Jisasi'a mono nomofo agu'afi ufreno maka zagore netre'za miza neseza nehaza vahe'zaga zamahe anatige'za fegi'a atirami'naze. Hagi zago rezahe nehaza vahe sipa eri herafi netreno, mizante maho nama zaga ante'naza vahe tra'zmi eri rukrahe hutre'ne.
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Anumzamofo avontafepima kre'nazana, nagri nona Anumzamofonte nunamu hunte no megahie hu'ne. Hianagi tamagra kumzafa vahe frakiza manisnaza kuma retro nehaze. (Ais 56:7.)
Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
14 Ana hige'za zmuraga asu hu'nea vahe'ene, zmaga haviza hu'nea vahe'mo'za Agrite ra mono nompi ageno zamazeri so'e huzmante'ne.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Hianagi pristi vahe'ene kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Jisasi'ma kaguvaza hiaza negazageno, mofavre ramimo'za ranke hu'za, Deviti Nemofo muse huntone hazazamo zamarimpa hege'za, Jisasinku anage hu'naze,
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
16 Amama mofavre ramimo'zama nehaza kea nentahino? Hazageno Jisasi'a anage hu'ne, Ozo, tamagra mono avontafera hampritma onke'nazo, osi mofavrene, aminte mofavremokizmi zamagipi, kagri rankagi kami'zana retro hunte'nane. (Sam-Zga 8:2.)
„Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
17 Jisasi'a anage huteno Jerusalemi rankumara atreno Betani kumate vuno, anante umase'ne.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Jisasi'a nanterana otino ete Jerusalemi rankumatega vunaku nevuno aga'zanku hu'ne.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
19 Keana kama vutega magoke fiki zafa oti'negeno, Agra ana zafa tava'onte eno eme keana magore huno nena'a omneno ani'namoke hu'negeno, Agra ana zafagu huno, (aiōn g165)
Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Mago'enena kagripina raga fore osugahie. Ana zafamo'a osapategeno amage nentaza disaipol naga'mo'za nege'za zmanogu nehu'za antahige'naze. Nankna huno ama fiki zafamo'a ame huno osaparare?
Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
21 Hu'za hazageno, Jisasi'a anage huno kenona zamirera hu'ne, Tamage hu'na neramasmue, tamentinti nehutma tare tagufa tamagesa ontahisnutma, tamagra fiki zafa huntoa kna'zana ageteretma amne hazasine. Hianagi ama'na agonagu hutma, otinka hage rimpi tka'uro hanageno'a amne ana hugahie.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Hanki nazankuro kamentinti hunka, nunamu hunka antahigesanana, amne erigahane.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
23 Jisasi'a ra mono nomofo kumate marerino rempi hu'nezmige'za, pristi vahemo'zane, Jiu kva vahe'mo'za Jisasinte e'za amanage hu'za antahige'naze, Ina hihamure ama eri'zana Kagra e'nerine, Aza ana hihamua Kagrira kami'ne?
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
24 Jisasi'a zamagri kenona huno, Nagra anazanke hu'na mago zanku tmantahigegahue, anazama Nagri'ma nasmisage'na, Nagra ina hihamufi ana eri'zana e'nerufi anazanke hu'na tmasmigahue.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Joni'ma mono tima frezmante'neana, iza'e agafa'a, monafintipi vahe'mo'za huntageno eri'ne? Hige'za ana vahe'mo'za nanekea nentahi'za agafa'agu naneke ohumi ahumi hu'za, tagrama huta, monafintire hanunkeno'a, Agra tagriku anage hugahie, hanki nahigetma agritera tamentintina nosaze? Huno hugahie.
Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Hianagi tagrama hutma, vahe'mo'za huntageno eri'ne hanunke'za, vahe'mo'za tahegahaze hu'za koro hu'naze. Na'ankure maka vahe'mo'za Joninkura kasnampa nere nehaze.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
27 Nehu'za Jisasina ke nona'a hunte'za, Tagra ontahi'none hazageno, Agra anazanke huno zamasmi'ne, Nagranena igati eri'noa hihamufi eri'zana eneruo ontamasmigahue.
Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Hianagi tamagra na'ane tamagesa nentahize? Mago ne'mo'a tare ne'mofavre zanante'ne. Pusa ne'te viazamo anage hu'ne, mofavre'nimoka menina vunka waini hozafi eri'za omerio hu'ne.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
29 Ana mofavremo'a ke nona hunteno, Nagra ovugahue hutenoagi, henka agu'a zahe huno vu'ne.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 Neznafa'a henka'mofonte viazamo anahu ke huno ome antahige'ne. Ana mofavremo ke nona huno, nagra ana hugahue hutenoagi, ovu'ne.
Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Taremokiznifintira inamo nefa avesizana avaririne? Zamagra hu'za Pusante'mo'e, hazageno Jisasi anage huno, Nagra tamage hu'na neramasmue, takesi zagoma vahepinti zonegiza vahe'ene, monkote'ma nehaza vahe'mo'za tamagrira tamagatere'za Anumzamofo kumapina vugahaze.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
32 Na'ankure Jonima tmagritega e'neana fatgo avu'ava huramerinaku e'negetma, tamagra agritera tamentinti osu'naze. Hianagi vahepinti takesi zagoma zogi vahe'mo'zane, monko vahe'mo'za agritera zamentinti hu'naze. Hagi tamagra ana zana negetmagi, tamagu'a rukrahe hutma tamentinti huonte'naze.
Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
33 Mago fronka kea antahiho. Mago mopa agafa ne'mo'a waini hoza kri'ne. Ana hoza kegina huno wainima tatisia keria asenteteno, hagi mani'neno kvahu nona kintene. Zoka mani'neno ikante zago mizaseterehu (rent) vahete hoza'a netreno afete ka vu'ne.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
34 Hozama anarere knama egoftama higeno'a, kazokzo eri'za vahe'a huzmantege'za, agri'ma refako hu'za amisnazama'a erisnagu kegava hu'ne'za ikante mizama (rent) nezamiza nagate e'naze.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
35 Ana hianagi, anama kegavama hu'naza naga'mo'za zmarotago hu'za, magora knonkeve nemi'za, magora ahe nefri'za, magora have kanonu ahe'naze.
Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Mago'ane kazokzo eri'za vahera pusante'ma huzmante'neama'a agatereno hakare huzmantege'za vazage'za, anazanke huzmante'naze.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37 Henkarfana, ne' mofavreni'a agazone humigahaze nehuno mofavre'a huntegeno vu'ne.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Hianagi ana hoza ikante kva hu'ne'za miza nesaza vahe'mo'za, kageno nemofo'ma ege'za, ama fenoma erisia mofavre ama eanki erinketa ahenefrita ana fenona erigahune.
Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
39 Anage hute'za, ana waini hozafinti avazuhu fegu atre'za ahe fri'naze.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
40 Hagi anantema waini hozamofo nafa'amo'ma esuno'a, hozama kegavama hu'naza vahera, na'a huzmantegahie?
Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
41 Agrira anage hu'za asmi'naze, Agra havi avu'ava hanaza vahera zamazeri havizahutfa hugahie. Huteno ana waini hoza zamazampinti hanare'mreno, hoza kegava hu'ne'za hoza anerere knare, agrama erigahue hu'nesiama'ama amisaza vahe zamigahie hu'naze.
De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
42 Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Anumzamofo avontafepina tamagra hampritma nonkazo? Nogi vahe'mo'za knare osu'ne hu'za eritre'naza havemo'a, nomofo renagentete asente'nageno azeri hanaveti have menina fore nehie. Ama'i Anumzamo tro hu'neankino, tvurera so'e zantfa fore nehie. (Psa-Zga 118:22-23)
Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 Ama ana agafare, Nagra kea tamagrira tamasmina, Anumzamofo kumara tamagripintira hanareno, iza'zo Anumzamofo kuma'mofo nena rgama renentesnamokizmi zamigahie.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Hagi mago'mo'ma amana havere'ma asaga hurmisimo'a, korino rupanini hugahie. Hianagi ana havemo'ma inamofo agofeturo asagahu ramisimo'a fuzafupeno kugupa segahie.
Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
45 Hige'za ugagota pristi vahe'mo'zane, Farisi vahe'mo'za ana fronka kema hia nentahi'za, zamagra antahi'zazmifina, tagriku nehie hu'za hu'naze.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Jisasina azerisaza kanku hakre'nazanagi, zamagra tusi'a vahe kevugu kore hu'naze. Na'ankure ana vahe kevumo'za, Agrikura kasnampa nere hu'za nehaza zankure.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
