Maki 5
1 Hagi Ventefi vu'za Galili timofo kantu kaziga'a Gerasin uhanati'naze.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 Anama Jisasi'a votifinti eneramigeno'a, agru osu havi avamumo agu'afi fre'nea ne'mo'a, ame huno hezamopinti (matipinti) eme tutagiha hunte'ne.
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 Ana ne'mo vahe asenentea kumapi mani'nege'za, mago vahemo'e huno azerino anaki ontege, seni nofinu anaki onte'ne.
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 Na'ankure ana ne'mofona azeriza seni nofi'nu azampi kina renentaza aeni agare azantera kina rente'naze. Hianagi ana ne'mo'a azampine agafinema rente'nea nofira rukampruhu osi osi hu'ne. Ana higeno mago vahe'mo'a hanaveti'za azeri arava hugara osu'naze.
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 Mika zupa hanine, zagene vahe asenentaza kumapine agonaregane vano nehuno, rankege huno, have erino avufa tagarago hu'ne.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 Jisasi'a afete mani'negeno ana ne'mo negeno, agareno agafi ome renareno,
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 anante ranke huno kezatino, Jisasiga marerisa Anumzamofo Mofavremoka, na'a hurante'za nehane! Nagra Anumzamofo agifi huhanavetina negasamue, tazeri havizana osuo!
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.”
8 Na'ankure Jisasi'a havi avamumofonku huno, Ama ne'pintira atiraminka evuo huno hu'negeno'e!
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!”
9 Jisasi'a Kagi'a iza'e huno antahigegeno? Nagini'a hakarena mani'noe, Na'ankure tagra rama'a sondia vahe mani'none.
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.”
10 Jisasiga amafintira hurantegeta atreta ovamneno huno kazikazi huno asami'ne.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Hagi agonamofo asoparega rama'a afu'mo'za ne'za nene'za mani'naze.
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 Ana havi avamumo'za kazigazi hu'za antahige'za, tataregeta antu afutamimofo zamagu'afi uframaneno hu'za hu'naze.
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.”
13 Jisasi'a knareki viho huno ana havi avamutamina huzmantege'za, ana ne'mofo agu'afinti atirami'za, afu'mokizmi zamagu'afi ufre'naze. Ana maka afu'tamina 2 tauseni'a afu'mo'za agonaregati tragi'za uramiza zavaniteti timpi takaure'za ti nakri'za fri'naze.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 Anante afu kva vahe'mo'za koro nehu'za, fre'za vu'za rankumate'ene osi kumate'ene ke huganti hugma hu'za vahera zamasmi'naze. Nezmasmige'za ana veamo'za nentahi'za ana'ma hu'neaza kenaku eri hantage'za e'naze.
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 Jisasinte e'za eme kageno havi avamu'mo'ma agu'afi fre'nea ne'mo'a anante mani'nege'za ke'naze. Kukena nehuno fatgo antahintahi erino mani'nege'za, rama'a havi avamumo agu'afi fre'nea nere nehu'za koro hu'naze.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 Hagi ana nete'ma fore'msa nehuno afute'enema fore hu'neazama ke'naza vahe'mo'za onke'naza vahe'mokizmi zamasmi vagarage'za antahi'naze.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 Hagi ana vahe'mo'za Jisasinku hankavetiza, ama mopa atreno vanie hu'za hunte'naze.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 Hagi Jisasi'a votifi marenerigeno havi avamu'mo'ma agu'afi fre'nea ne'mo'a, natregena kagrane va'neno huno antahige'ne.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 Hianagi Jisasi'a nagranena ovugahane nehuno, anage huno asami'ne, Kumakarega vunka, vahe ka'afi Ramo'ma asunku'ma huganteno, razama so'eza hugante'nea zankura ome zamasamio.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”
20 Anage huno asamigeno atreno Dekapolisi 10ni'e nehaza kumate vuno Jisasi'ma knare huno aza hu'nea nanekea zamasmige'za, maka vahe'mo'za nentahi'za antarintru hu'naze.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 Hagi Jisasi'a ete votifima vuno kantu kaziga Galili tiru ankenare'ma umahanatige'za, hakare veamo'za agrite e'za eme regagi ante'naze. Anama hazazanku Jisasi'a anante mani'ne.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 Anante osi mono nonte kva vahe zagafinti mago ne'mofo agi'a Jairusi'e nehaza ne'mo'a, eno Jisasima eme negeno'a, agafi emaseno,
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 muse hugantoanki, osi mofa'nimo'a fri'za higena neonki, enka kazana agofetu eme antegeno ofrino manino huno antahige'ne.
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!”
24 Higeno Jisasi'a ana ne'ene nevigeno tusi'a vahe krerfamo'za otufe atufe hu'za vu'naze.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 Hagi mago ara korankria 12fu'a zage kafufi eri'nea a'mo anampi mani'ne.
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 Zago afufenoma'a ana krimoma vagarentesigu atrevagareno rama'a tusa vahe'mofo ome miza hu'neanagi, atage'za amizageno ana kri'amo'a vagaore rura hu'ne.
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 Hagi ana a'mo'a Jisasi agenke antahiteno tusi vea kevufinti, Jisasina amefiti zaza kena'are eme avako hu'ne.
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 Na'ankure antahintahi afina kukena'are ome avako hanugenoke kri'nimo'a atrenantegahie huno nentahino,
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.”
29 ome avako higeno ame huno korankrima eri'neazamo'a atrentegeno keno antahino hu'ne.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 Hagi Jisasina mago'a hanave'amo agripinti nevigeno nentahino, ame huno ana vahe kevufinti rukrahe huno anage hu'ne, Kenani'arera iza avako hu'ne?
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?”
31 Higeno Agri amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za anage hu'za, mika vahe'mo'za oretufe aretufe hu'nazanki nahigenka, aza navako hu'ne nehane?
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?”
32 Hianagi Jisasi'a rukrehe huno keganti kegma huno avako hu'nemofonku hakare'ne.
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 Nehakregeno ana a'mo'a koro nehuno agu'amo'a fakifaki nehigeno kri'ama amane hu'nea zanku nentahino, avuga kepri huno maka kri'amo vagarenteazana huama huno asami'ne.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 Jisasi'a anage huno ana akura hu'ne, Mofa, kagri ka'a kamentintimo kazeri knare hianki, karimpa frune vugeno krikamo'a atreganteno.
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!”
35 Anage huno nehigeno'a, osi mono nomofo kva ne' nompinti e'naza vahe'mo'za, Jairusinku hu'za mofa kamo'a hago fri'neanki rempi hurami ne'mofona kna omio.
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?”
36 Hianagi anama hazankea Jisasi'a antahi amane nehuno, ana kva nera anage huno asami'ne, Korora osunka kamentinti huo.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!”
37 Nehuno maka vahera maniho hunezmanteno, Pitama Jemisi nefu Joni'ma Jemisima huno zamavarege'za amage ante'za vu'naze.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 Zamagrama ana mono kva ne'mofo nontema uhanatiza kazana, ranke hu'za tusi zavi krafa hu'za zavira netageno, Jisasi'a zamage'ne.
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 Ana nompima unefreno'a, Na'a higetma ranke hutma zavira netaze, mofavremo'a ofrineanki amane mase'ne.
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.”
40 Anagema hiankegura zamagra kiza re'naze. Hianagi miko megi'a huzmantege'za mani'zageno, ana mofa'mofo nererane, nefane nezanevareno amage'ma nentaza disaipol naga'a nezamavareno ana mofa'ma hunaragi antepinka ante'nazafinka ufre'naze.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 Anante ana mofamofo azante akoheno aze'nerino Talita kum! Zamagri'a kefina osi mofa'moka Nagra kagriku huanki otio hu'ne.
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!” hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!”
42 Ana mofamo'a 12fu'a zagegafu hu'neakino ame huno otino kana vano hige'za tusi antri hu'naze.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 Jisasi'a hanavetino ama zankura mago vahere hutma ozmasamiho nehuno, ne'za aminkeno neno huno zamasami'ne.
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
