Maki 4
1 Mago'ene Jisasi'a rantiru'mofo ankenare mani'neno naneke erigafa huno rempi huzami'ne. Ana nehige'za tusi'a vahe krerfamo'za regorave hazageno, Jisasi'a votifi marerino mani'nege'za, tusi'a vahe krerfamo'za tiru ankenarega mani'naze.
Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
2 Ana nehuno agra rama'a fronka ke zamasami'ne. Rempima huzamifina, anage hu'ne,
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 Kama antahiho! Hoza ne'mo avimaza ruraniku hozarega vu'ne.
„Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 Ana'ma huno ome runeranigeno, mago'a avimzamo'a kamofo ankinafi evuramigeno, namamo'za eme ne'naze.
Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
5 Mago'a avimaza avimo'a havege huno rama'a mopa omanenefi evuramiteno ame huno hagene. Na'ankure havege huno osia mopa me'negeno'e.
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Hagi zagemo'a hanatino teosaparene, na'ankure rafu'namo'a fempina uorami'negeno osapare'ne.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Mago'a avimaza avimo'a ave'ave trazampi evuramigeno, aveave trazamo'a hageno, rentrako higeno raga'a reonte'ne.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Hu'neanagi mago'a avimzamo'a tima'ane mopafi evuramiteno hageno raga'a rente'ne. Mago'amo'a 30'a rentegeno, mago'amo'a 60'a rentegeno, mago'amo'a 100'a rente'ne.
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
9 Ana nehuno anage hu'ne, Izano agesa me'nenigeno nentahisimofona, atregeno ama kea antahise hino.
Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
10 Hagi anama huteno Jisasi'ma Agrake'ma umani'nege'za, mago'a manigagi'naza vahe'mo'zane, 12fu'a amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, ana fronka keramimofo agafa'a antahise hunaku antahige'naze.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Anumzamofo kumamofo oku'a antahintahia tamagrira ko tamine. Hianagi megi'ama mani'naza vahe'mo'za fronka kege nentahize.
Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 Ana higu Avontafepina anage hu'ne, kegahazanagi keama osugahaze. Antahigahazanagi antahi amara osugahaze. Zamagra aru zmagu'a rukrahe hanageno Anumzamo kumizimi eri atrezankure anara hugahie. (Ais 6:9-10)
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
13 Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Ama fronka kemofo agafa'a antahi ama'ma osanutma, inankna hutma mika fronka kemofo agafa'a antahi amara hugahaze?
Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
14 Avimaza rurani'nea ne'mo'a, Anumzamofo ke ome krine.
Sædemanden saar Ordet.
15 Mago'a avimazama kamofo ankinarega evurami'neana, mago'a vahe'mo'za Anumzamofo kea nentahizageno, Sata'a ame huno zamagu'afima krinea kea eritrene.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
16 Havege mopafima rurani'neana, Anumzamofo kema nentahi'za, muse hu'za ame hu'za eneri'ze.
Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 Hianagi zamagu'afina rafuna ore'neza oti hanave oti'nazankiza, anante'ma Anumzamofo kegu hu'za hazenke zano, zamazeri haviza huzama fore hige'za, ame hu'za atre'za nevaze.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Mago'amo'za ave'ave trazampi avimaza ruranineankna hu'naze. Anamo'za Anumzamofo kea antahinazanagi,
Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
19 mopafi zankuke zamagesa nentahi'za, zago afu fenoma eri atruma huzamo rezmatga nehuno, mago'azama zamesinte'zamo zamagu'afina efreno Anumzamofo nanekea rentrako higeno ne'za raga'a renonte. (aiōn g165)
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 Hianagi tima'ane mopafi rurani'nea avimazana, zamagra Anumzamofo kea antahi ankere'za, ana kea e'neri'za nena raga'a renentaze. Mago'mo'a 30'a rentegeno, mago'mo'a 60'a rentegeno, mago'mo'a 100'a renente.
Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
21 Jisasi'a amanage huno mago'ane zamasmi'ne, Rampe tavi'ma rekruma hazana, sipagampi ome nentafi, kavo agu'afinka ome nentazo? A'o anara nosaze. Rekru hutma tavima rekru hunte azotare ome nentaze.
Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
22 Na'ankure miko'zama fra'ma ki'nesiazamo'a, eama nehanigeno, oku'a me'nesiazamo'a, masare eama hugahie.
Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 Izano agesa me'nenigeno nentahisimofona, atregeno ama kea antahise hino.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
24 Mago'ane anage huno zamasmi'ne, Kema nentahizana antahi so'e hiho. Tamagrama amisaza avamente, ana avamente tamagrira neramamino, mago'ane agofetu huno tamamigahie.
Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
25 Na'ankure iza'o eri'nenimofona mago'ene agofetu huno amigahie. Hagi iza'o e'orinesimofona, osiama eri'nenia zana eritre vagaregahie.
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
26 Hagi Jisasi'a mago'ane anage hu'ne, Anumzamofo kumamo'a, mago vahe'mo avimza avi mopafi ruranino kriankna hu'ne.
Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 Kriteno umasenegeno feru ene kenage'enena hageno, ana avimza avimo'a ru hanana huno hagegeno, anama hageana nankna huno hage'neo agra ontahine.
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 Mopamo'a agra'a azerinena higeno ne'zama'a rente'ne, esera asina reno rampa'a fore huteno, anante amosare aheno, ramparera ne'zana rente avinete.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
29 Anantera raga'a renteno nena hutegeno, agena kazaki kazinteti eme taga hu'ne. Na'ankure hozama hamarekna egeno'e.
men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
30 Hagi Jisasi'a mago'ane anage huno zamantahige'ne, Inankna ke hunteta Anumzamofo kumakura hugahune. Inankna fronka ke hunteta eriama hugahune?
Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 Masteti raga'agna hunege'za mopafi negrize, ama mopafima me'nea avimzana agatereno onensatfa hu'ne.
Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32 Hagi kritageno'a hageno nena huno, maka hozafima me'nea ne'zana ra huno agetenereno, rama'a azankuna'a hageno vuno eno higeno, maka afi' namamo'za ana zafamofo tonapi nona eme kigahaze.
og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
33 Ana nehuno rama'a fronka kefinti zamagrama antahi ama' hanaza avamente zamasami'ne.
Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Agra mago'a kema hunakura fronka kefintike zamasmi'ne. Ana hu'neanagi amage'ma nentaza disaipol nagamo'zama zamagrake'ma mani'nageno, eriama huno maka'zana zamasami'ne.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 Hagi ananzupa kinagasegeno Jisasi'a amage nentaza disaipol naga'agura anage hu'ne, Erinketa kantu kaziga tinkenare vamneno huno hige'za,
Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
36 vahe krerfa zamatrete'za Jisasi'ma mani'nea votifi mareri'za vazageno, mago'a ventea zamagrane vu'naze.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37 Nevazageno tusi'a ununko atuno, tina erikranto kranto nehuno, ana votifi timo'a marevite'za higeno, timpi votimo'a tami'za hu'ne.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 Hagi Jisasi'a votimofona arigarega fita runo mase'negeza, azeri oti'za anage Agrikura hu'naze. Rempi hurami ne'moka, timo'ma tazeri nakri'za nehiana nonkano?
Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
39 Anante otino zaho'mofona kesuno, Tami avazago huno timofona higeno, akoheno urami avazagene.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 Ana higeno Jisasi'a anage huno zmantahige'ne, Nahigetma amanahu huta koro nehaze? Tamentintia nosazo?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
41 Ana nehige'za zamagra tusi'a zamagogo fege'za, inankna ne'mo kea nehigeno zahomo'ene timokea ke'a antahinezmi'e hu'za hu'naze.
Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟
