Maki 12
1 Jisasi'a erigafa huno fronka kea zamasami'ne, Mago mopa agafa ne'mo'a waini hoza kri'ne. Ana hoza kegina huno, wainima tatisia keria asenteteno, mani'neno kvahu nona kinte'ne. Hagi zoka umani'neno enaku ikante zago miza seterehu (rent) vahete, hoza'a netreno afete ka vu'ne.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
2 Hagi hozama vasage knama egeno'a, kazokzo eri'za ne'a huntegeno, agri'ma refko hu'za amisnazama'a erisnigu, kegava hune'za ikantema mizama (rent) nezamiza naga'mokizmire e'ne.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
3 Ana hianagi, anama kegavama hu'naza naga'mo'za, azeri'za knonkeve nemi'za, atrageno mago'zana e'ori amane vu'ne.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Ete mago'ane ru kazokazo eri'za ne'a huntegeno vige'za, anu rutane'za ahete'za, ke huhaviza hazageno atreno e'ne.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 Ana hazageno ete mago'ene huntegeno vimofona, ahe frigeno hakare'a huzmantege'za nevazageno, mago'a knonkeve nezami'za, mago'a zamahe fri'naze.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 Ana hazageno, magoke avesi avesi hunentea mofavrege mani'ne. Ana huzmante vagareteno, henkarfana magoke mani'nea mofavre'a hunenteno, zamagra magoke mofavre ni'agi'za antahimigahaze hu'ne.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.”
7 Hianagi ana hoza kva hu'naza vahe'mo'za, zamagra zamagra anage hu'naze, nafa'amofo zama erisanti haresia nera ama eanki, enketa ahe frisunkeno nefa fenozamo'a, tagrizase'nie! Hu'za hu'naze.
Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.”
8 Ana nehu'za azeri'za ana mofavrea ahe frite'za, avufa'a waini hozafinti megi'a mate vu'naze.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
9 Hagi waini hozamofo nefa'a nankna eme hugahie? Agra eno waini hoza kegava krinaza vahera eme zmaheno, waini hoza ru vahe'mokizmi eri zaminke'za, kegava hugahaze.
Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
10 Hanki ama naneke Anumzamofo avontafepi krente'nazana hampritma ontahinazo? Nogi vahe'mo'za haviza hie huza atre'naza havemo'a, no renage antepinka no azeri hanaveti have fore hu'ne.
Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
11 Anumzamo ama anazana hu'neanki, tavuma konana knare zantfa hu'ne. (Sam-Zga 118:22-23.)
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.”
12 Hagi ana vahe'mo'za azeri'saza kanku hakre'naze. Na'ankure fronka kema hu'neana zamagriku hu'ne. Hianagi zamagra tusi'a vahe kevugu koro nehu'za atre'za vu'naze.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Hagi Juda kva vahe'mo'za Jisasina rehe'za kema huhaviza hanige'za, ana ke eri'za keaga hunte'naku, mago'a farisi vahe'ene, Heroti naga'ane huzmantage'za vu'naze.
Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 Zamagrama Jisasinte'ma ne-eza anage hu'naze, Hurami ne'moka, tagra antahi'none, kagra tamagege nehunka, mago vahekura koro nosunka, havi vahe'ene fatgo vahe'ene mago'zanke hunka Anumzamofo fatgo kankura rempi huneraminketa nentahune. Hagi knare Sisana takesia amigahumpi omigahune?
Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?”
15 Hianagi krunage haza nezamageno, anage huno zamasami'ne, Na'a higetma Nagrira renahetma negaze? Mago zagoa eritma enkena kaneno,
Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.”
16 hige'za mago zago eri'za eme amizageno, Iza amema'ane avone me'ne? Hige'za zamagra hu'za, Sisane hu'za hu'naze.
Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?” Men de sagde til ham: „Kejserens.”
17 Anante Jisasi'a amanage huno hu'ne, Knareki Sisa zana Sisa amigahaze. Hagi Anumzamofo zana, Anumzamofo amigahaze huno hige'za tusiza hu'za antri hu'naze.
Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Og de undrede sig over ham.
18 Hagi mago'a Satusi mono vahe'mo'za (fripinti o'otigahaze nehaza vahe'mo'za) Jisasinte e'za anage hu'za antahige'naze.
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 Hurami ne'moke, anage huno korapa Mosesi'a avona krerami'ne, mago ne'mo'ma ara eriteno mofavre onteno frinkeno'a, nefu ana ara erineno, mofavre kasentesigeno, nefu agimo'a fanane osugahie huno avona krente'ne. (Diu-Kas 25:5-6)
„Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Hagi 7ni'a kogna mani'nazafinti, agonesa zimimo ara eriteno mofavre onteno frine.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Nagna'amo ana ara eri'ne. Eriteno mofavre onte frigeno, anante'mo'a anazanke huno ana ara eriteno, mofavre onteno fri'ne.
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
22 Ana 7ni'a kogna naga'mo'za, magore hu'za mofavre kase onte fri vagaretageno, ana ara henka'a fri'ne.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
23 Fripinti'ma oti knazupa, ana maka kognamo'za fripinti'ma oti'nageno'a, iza a' manigahie? Na'ankure maka ana 7ni'a kognamo'za ana ara kazo eritere hute'za fri'naze.
I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
24 Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Hantagama hazana, tamagra Anumzamofo avontafepi kre'nea kea antahitama ketma osuta, Anumzamofo hihamu'a onkenetma nehazafigure.
Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Na'ankure fri'nehnafinti'ma oti snazana, arave hu'zana omnesigeno, ara vasi omi ami hu'zana omnesigeno, monafinka ankero vahe'kna hu'za manigahaze.
Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Hianagi tamage nanekema me'neana frite'za otigahaze. Anumzamo'a onensa zafa tevenerefinti Mosesenku ke higeno antahiteno, avontafepi krente'neana omne'negeta hamprita onkenetma nehazo? Anumzamo amanage huno asami'ne, Nagra Abrahamu Anumza mani'na, Aisaki Anumza mani'na Jekopu Anumza mani'noe. (Eks-Ati 3:2, 6)
Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 Huno hu'negu, Agra fri vahe'mokizmi Anumzana omani'neanki, kasefa hu'za mani'naza vahe'mokizmi Anumza manine, tamagra tusi'a hantaga nehaze.
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.”
28 Hagi mago kasegere ugagota hu'nea ne'mo eme antahiama ke hakare nehazageno, Jisasi'a so'eza huno kenona zamirera nezmasamigeno, ananke eme nentahino, Jisasina antahigeno, Maka kasegefina ina kasegemo vugota hu'ne?
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?”
29 Higeno Jisasi'a amanage huno hu'ne, Kagota kasegea amanahu me'ne, Israeli vahe'mota antahiho, Ramo'a tagri Anumzane. Rana agrake mani'ne.
Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 Kagra kagu'areti Anumza ka'amofona avesinto, maka kamema'areti hunka avesinto, maka antahintahi ka'areti hunka avesinto, maka hanave ka'areti hunka avesinto hu'ne. (Diu-Kas 6:4-5)
og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Anantera amanahu kasege me'ne, kagragu kavesi nentanaza hunka tva'onkare'ma mani'nenimofona avesinto. (Lev-Pris 19:18) Ama tare kasegemofona mago kasegemo'e huno znagateore'ne
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.”
32 Higeno kasegere ugota hu'nea ne'mo'a anage hu'ne, Hurami ne'moka, tamage hunka hane, Agra magoke mani'neankino magore huno amefiga'a vahera omani'ne.
Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 Ana hanigeta Anumzamofona tagu'areti avesinteta, maka antahintahireti avesinteta, maka hanavereti avesinteta, tagragu tavesi nentonaza huta tva'onte maninesaza nagara zmavesinte sunazamo'a, Kresramana vuzane, Anumzamofo hakare zanka'a ami'zana agatereno ugagotaza me'ne.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.”
34 Jisasima antahiama ana ne'mo'ma kenona'a hu so'e higeno, anage huno asami'ne, Kagra Anumzamofo kuma tava'onte mani'nane. Higeno mago'a vahe'mo'za antahige zankura koro hu'za antahi onke'naze.
Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.” Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
35 Jisasi'ma ra mono nompi rempi hunezamino'a anage hu'ne, Na'ante kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Kraisinkura, Deviti nemofo'e nehaze?
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 Hagi Ruotge Avamu'mo Devitina azeri otigeno amanage hu'ne, Ramo'a anage huno Ranimofonkura hu'ne, Nazantmaga kaziga trate manige'na, ha' vaheka'a kagafinka zamazeri fenkamu atraneno hu'ne. (Sam-Zga 110:1)
David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 Devitima agra'ama huno Ranimo'e hanigeno'a, inankna huno Deviti mofavre manigahie?
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?” Og den store Skare hørte ham gerne.
38 Rempima huzamifina Jisasi'a anage huno mago'ene zamasami'ne, Kasegere ugagota hu'naza vahekura kva hiho. Zamagra za'za kukena hu'za maketi kumapi vano nehazage'za hakare vahe'mo'za nezmage'za muse huzmante zanku zamavesi vahere.
Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
39 Hanki osi mono nompi vugota hu'nea trate unemaniza, nezama nepina zamagi eri trate nemanize.
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
40 Kento a'nemokizmi krunage hu'za fenozimi eneri'za zamo, eama hu'zanku za'za nunamu nehaze. Ana hu'negu ama anazamofo mizama'a, agatere'za ranknaza erigahaze.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.”
41 Jisasi'a ra mono nompi, zagoma nentaza taferomofo tva'onte mani'neno zagoma eme antazana zmage'ne. Fenozimi me'nea vahe'mo'za rama'a zago eme ante'naze.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 Ana nehageno amunte omane kento a'mo eno, tare osi koranke zago mago toza avamente me'nea erino ana taferopi eme netregeno,
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
43 Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol nagara ke hige'za ageno anage huno zamasami'ne, Tamage hu'na neramasmue, ama amunte omane kento a'mo rama'a zagoa ruga'a vahera zamagetereno taferopina eme ante'ne.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
44 Na'ankure maka vahe'mo'za rama'a ante'nafinti, osi'a ofa zagoa eme ante'naze. Hianagi ama kento a'mo'a amunte omanetfa hunefinti eri'neama'a ante vaga reneankino, miza seno neneno manisiazana omane'ne.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.”
