Ruku 20
1 Hagi mago zupa ra mono nompi mani'neno, Knare Musenkea Jisasi'a veamokizmi rempi hunezmigeno, pristi vahe'mo'zane, kasegere ugota hu'naza vahe'mo'zane, ranra vahe'mo'zanena eme nege'za,
Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 anage hu'za Jisasina asami'naze, Nankna himamu eri'nenka amazana nehampi tasamio. Hifi i'za ama hihamua kaminegenka nehane?
Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
3 Hazageno Jisasi'a kenona anage hu'ne, Nagranena tamagrira tamagenoka hugahuanki nasamiho.
Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Joni'ma mono ti frezmante'nea zana, vahe'mofo eri'zampi, monafinti eri'za eri fore hu'neo?
Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
5 Huno zamantahigege'za, zamagra zamagra hugantu hugama hu'za, Monareti eri'za erifore hu'ne huta hanunkeno'a, nahigeta Jonima hu'nea zankura tamentinti osu'naze? Huno hugahie.
Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 Hianagi tagrama huta mopafi vahe'mofo eri'zanema hanunkeno'a, maka vahe'mo'za have knonu tahefrigahaze. Na'ankure zamagra ko keza antahiza Joni'a kasnampa ne' mani'ne hu'naze.
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
7 Anage hu'za nehu'za, Jisasina kenona hunte'za, Mono tima frentezana igati e'neo tagra ontahi'none hazageno,
Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
8 anage huno Jisasi'a zamagrira zamasami'ne, Nagranena i'za hihamu namigena e'nerufi ontamasmigahue huno hu'ne.
Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
9 Hagi Jisasi'a veamokizmia amanahu fronka kea agafa huno zamasmine. Mago ne'mo'a waini hoza anteteno, kna'are kna'are mizaseterehu (rent) vahete waini hoza'a netreno, afete zazakna umaninaku vu'ne.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Waini ragama tagi knarera kazokzo eri'za ne'a, waini hozama kegava hu'ne'za mizasetere hugahune hu'naza vahete huntegeno vu'ne. Hianagi ana waini hoza kegava hu'naza vahe'mo'za kanonkeve nemiza, huntageno aza avapa vu'ne.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Ete mago'ane, mago kazokzo eri'za ne'a huntegeno vige'za, zamagra kanonkeve nemiza azeri agaze nehuza huntageno, aza avapa vu'ne.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 Anante ana hozamofo nefa'a, ete mago'ane rumofo huntegeno vige'za, anazanke hu'za ahe kuzafa nente'za, ana hozafintira fegi'a asagafe atre'naze.
Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
13 Na'a nagra hugahue? huno ana hozamofo nefa'a nehuno, nagrama navesi navesima hunentoa ne' mofavreni'a huntenugeno vanige'za, zamagra antahimigahazafi huno hu'ne.
Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
14 Hianagi waini hozama kegava hu'naza vahe'mo'za nege'za, zamagra zamagra hu'za, amana mofavre'mo nefazana erisanti haregahianki, enketa aheta erisantima haresiazama'a erisune hu'naze.
Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Anage nehu'za azeri'za ana hozafinti fegi'a mate nevu'za ahageno fri'ne. Hanki e'i anama hu'naza zantera hoza nafa'amo'a, na'a zamagrira huzmantegahie?
Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
16 Hoza nefa'a Agra eno ana vahera eme zamahe nefrino, ana waini hoza rumokizmi hanare zamigahie. Jisasima ana kema hige'za nentahiza, anahura osugahie hu'za zamagra hu'naze!
Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
17 Hianagi Jisasi'a nezmageno anage hu'ne, Na'ante amanage huno avontafepina krentene. Nogi vahe'mo'za zamesra huntaza havemo'a, no renegentete ugagota huno azeri hanaveti have fore hu'ne? (Sam-Zga 118:22)
Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 Maka vahe'ma ana have agofetuma takauresamo'za, kori kofagofa hugahaze. Hianagi ana havemo'ma iza agofetu takauresuno'a, rehapatisigeno kugusopa fore hugahaze.
Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
19 Kasegere ugota hu'naza vahe'mo'zane, pristi vahe'mo'za Jisasina anante azerinaku hunazanagi, vaheku kore hu'naze. Na'ankure Agrama fronka kema hu'neana zamagrama nehaza zamuzmaku hu'negeze.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Ana nehu'za zmavu anteza keteza manine'za, afure vahe huzmantage'za, fatgo vahekna huza umanine'za kema hania kere azeriza ugagota vahete (gavana) vanage'za, kva vahete avrenente'za kegaga huntehogu vu'naze.
Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Zamagra anage hu'za Jisasina agenoka hu'za, tagra antahinone, Rempi hurami nemoka, kema nehunka rempi huzaminana fatgo hunka nehunka, mago vahe aza huzankuke nosunka, rempima huzaminana fatgo hunka Anumzamofo avu'avazankuke nehane.
Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Hanki Romu kva ne' Sisama takisi zago nemunazamo'a knare hunefi, haviza hu'ne?
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
23 Hianagi Jisasi'a revatga hunaku'ma hazana ko negeno, amanage huno zamasmi'ne,
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
24 Naveri hinkena mago zagoa kaneno, iza amema'a megeno, na'ane hu'za anantera krente'naze? Higeno, zamagra Sisa amema'e hu'za hu'naze.
Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
25 Jisasi'a anage huno zmasamine, Sisa zama me'neniana Sisa amiho. Hagi Anumzamofo zama me'neniana Anumzamofo amiho.
Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
26 Hige'za rama'a vahe zamavufi manineno kea nehige'za, zamagra revatga hu'za ke'afintira magore hu'za azerigara nosu'za, kenona zmima hiankegura antri hu'za kea osu'naze.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Anante mago'a Sadusi vahe'mo'za, fripintira o'otigahaze nehaza vahe'mo'za, Jisasinte e'za,
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 anage hu'za antahige'naze. Rempi hurami ne'moka, Mose'a anage huno avontafema kreraminefina hu'ne, Nempuamo a' erino manineno, mofavre kaseonteno frinigeno'a, negna ana ara erino, nefu mofavre erifore hino huno hu'ne. (Diu-Kas 25:5-6)
„Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Hanki 7ni'a kogna mani'nazankino nempuzmimo ara erino mofavre onte manineno frigeno,
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 negna ana ara eri'ne. Eriteno mofavre onte manineno fri'ne.
Ligesaa den anden.
31 Anantemo'a anazanke huno ana ara erinteno, mofavre onteno frine. Anahukna hu'za ana maka'mo'za ana ara eri'za mofavre kaseonte manine'za fri'naze.
Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Fri vagaretazageno henkarfana ana ara fri'ne.
Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
33 Hanki fri'nafinti oti snaza knazupa, inamofo a' manigahie? Na'ankure ana maka 7ni'amo'za ana ara erinte'naze, hu'za hazageno,
Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
34 Jisasi'a amanage huno zamasmi'ne, Ama knafi mani'naza vahe'mo'za ara e'neriza, ara masi ome ami nehaze. (aiōn g165)
Og Jesus sagde til dem: „Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 Hianagi Anumzamo'a huno, veamo'za fri'nenafinti'ma oti'za henka manigahaze hu'nea veamo'za, arave osu'za ara masi omi ami osugahaze. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Na'ankure zamagra mago'ane ofrigahaze. Na'ankure zamagra ankero vahekna hu'za, Anumzamofo Mofavre nemaniza, kerifinti oti'nea mofavregna hu'za manigahaze.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Hianagi frite'za oti'naza zankura, Mosese'enena osi zafafinti teve anefa nehigeno ke'neazamofo naneke krenefina eriama huno, Abrahamuma, Jekopuma, Aisaki Ra Anumza mani'noe huno hu'ne. (Eks-Ati 3:6)
Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Hagi Agra fri vahe'mofo Anumzana omanine. Hianagi zamasimu eri'za nemaniza vahe'mofo Anumza mani'ne. Na'ankure mikamo'za agriteti zamasimura eri'za mani'naze.
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
39 Mago'a kasegere ugota hu'naza vahe'mo'za kenona'a hu'za, Rempi Hurami Ne'moka knare ke hane hu'za hu'naze.
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
40 Na'ankure mago'ene Jisasi'ma mago'azankuma agenoka hugara osu'za, antahionke'naze.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Anante Jisasi'a amanage huno zamantahige'ne, Inankna hu'negu zamagra Kraisinkura Deviti nemofo'e hu'naze?
Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Na'ankure Deviti'a zagame avontafepina huno, Ramo'a nagri Ramofonku huno, nazantmaga kaziga mani'negena,
David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
43 ha' vaheka'a kagiafi zamare antanena zamagofetu kagia antenka manio hu'ne. (Sam-Zga 110:1)
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 E'ina hu'negu Deviti'ma Ranimo'e hu'neana, inankna huno Deviti mofavrea Ramo'a manigahie?
Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
45 Hakare veamo'za ana naneke nentahizageno, Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol nagakura anage huno zamasami'ne,
Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
46 Kasegere ugota hu'naza vahekura kva hiho. Zaza kukena hu'za vahe zmavuga vu'zankuke nehu'za, maketi kumapi vahe'mo'za antahinezmiza hu frufra huzmantesaza zanku nehu'za, osi mono nompina ugota trate manisaza zanku nehu'za, ra nezama nezupa, knare trate mani'zankuke nentahize.
„Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
47 Kento a'nemokizmi fenozantami havige hu'za eneriza, anaza nosaza vahekna hu'za, vahe'mo'za antahiramisazegu zaza nunamu nehaze. E'inahukna zmavuzmava nehaza vahera, refkoma hania zupa tusi'a knaza zamigahie.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
