Ruku 2
1 Hagi ana knafi mika Romu kamani vahe'mo'za kva hu'naza mopafina, Romu rankva ne' agi'a Sisa Ogastusi'a kasege erinteno, maka vahe'mo'za zamagia eme kreho hu'ne.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 Hagi Siria mopafina Kuiriniasi Gavana mani'nere, ana knafi ese kna agafa hu'za zamagia kre'naze.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
3 Ana hige'za maka vahe'mo'za zamagi kre'naku mopa agafa zimire vutere hu'naze.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Josefe'a agranena kini ne' Deviti nagapinti ne'kino, Nazareti kuma Galili kazigati atreno, Betlehemue nehaza Deviti kumate vu'ne.
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 Josefe'a a'isa kinte'nea a' nevareno, Kamani vahe'mo'za zanagima krenagu amu'ene hu'negene vu'na'e.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Hagi anantega umaninakeno, Mariana mofavrema kasentesia kna egeno,
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 ese ne' mofavre kasenteno tavravenu ano vazino, bulimakamofo ne'za zuompafi antegeno mase'ne. Na'ankure miza seno mase nontamina ana mika vahe'moke hiza higeno'e.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Hagi ana kuma tva'onte, sipisipi kva vahe'mo'za kenage sipisipia kva hu'za megi'a mani'nageno,
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 ame huno ankeromo efore nehigeno, Ramofo masa'amo anamokizmi remsa hunezmantege'za koro hu'naze.
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Hianagi ankeromo anage huno zamasami'ne, Kore osuta antahi so'e hiho, nagra Knare Musenke eri'na neonkino, maka ama mopafi vahe'mo'za tusi muse hugahaze.
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Na'ankure menina Deviti kumatera, tamagri'ma tamagu'vazinia mofavre kasente'ne. Hanki ana nera Ramo, Kraisi'e.
Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Hanki avame'za ome kesnazana amana hu'ne, ana mofavre tavaravefi antegafino bulimakao ne'za zuompafi ante'nenketa ome kegahaze.
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
13 Anage nehigeno, ame huno rama'a ankeromo'za monafinti anante efore hu'za, Anumzamofo agi erisaga nehu'za anage hu'za,
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 Monafi marerisa kumapi nemania Anumzamo'a Ra agi erino. Hagi mopafina vahe'mo'za zamarimpa frune maniho. Anumzamo'a rimpa fru huzmante!
„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
15 Anage hute'za ankero vahe'mo'za zamatre'za monafi ete marerizage'za, sipisipi afu kva vahe'mo'za zamagragura anage hu'naze, Erinketa Ramo'ma menina Betlehemu kumate hentofazana forehie huno tasamiazana ome kesune.
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
16 Nehu'za ame hu'za oti'za vu'za ome kazana Maria'ene Josefekea, mofavre'zinia bulimakamofo ne'za zuompafi antemase nege'za ome ke fore hu'naze.
Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Sipsipi kva vahe'mo'za ome ke fore nehu'za, ankero vahe'mo'zama ana mofavregu hu'naza kea, nererane nefanena znasami'naze.
Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 Hagi ana kema maka vahe'mo'za antahi'zamo'za, antri nehu'za antahintahi hakare hu'naze.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 Hianagi Maria'a ana nanekema hazankea nentahino, agu'afi ana maka kea nenteno ana kea agera okani'ne.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 Hagi sipisipi kva vahe'mo'za rukrahe hu'za nevu'za, ankero vahe'mo'za hu'naza kemofo nena'a maka fore hige'za, nege'za nentahiza hu'naza zanku, Anumzamofo muse hunente'za, Agi'a erisaga hume vu'naze.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
21 Hagi 8 knazupa avufa taga nehu'za, agi'a Jisasi'e hu'za antemi'naze. Ana agi'a ankeromo nerera rimpafima fore osu'negeno Jisasi'e hunka agi'a antegahane hu'nea kante ante'za agi'a ante ami'naze.
Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Hagi zamazeri agruhu knama vagaregeno, Mosese kasegemo'ma hu'nea kante ante'ne Josefe ene Mariakea Jisasina avare'ne Ra Anumzamofo aminaku Jerusalemi kumate ra mono nompi vu'na'e.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 Ramofo kasegefi krente'neana, Maka ese ne'mofavrema kasentesiana ramofo ami'nigeno, ruotge mofavre manigahie hu'ne. (Eks-Ati 13:2)
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 Ramofo kasegefi huno, kre sramanama huntesazana, Tare maho namanuro, tare kasefa namanu kre sramana vugahaze hu'nea kante ante'ne ome ana hu'na'e. (Lev-Pri 12:8.)
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Hagi mago nera Jerusalemi kumate mani'nea ne' agi'a Simioni'e. Ana nera fatgo nekino, kazigazi huno Anumzamofo amage anteno nevuno, Israeli vahe'mokizmi zamahoke ahesnia vahe fore hanigu avega anteno mani'negeno, Ruotge Avamumo'a agripina avite'ne.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
26 Ruotge Avamumo korapa averi huno, ofri mani'nenka, Ra Anumzamo taza hania ne' Kraisina huntena fore hinkenka ketenka frigahne, huno asami'negeno antahino mani'ne.
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Ana higeno Simionina Ruotage Avamumo azeri otigeno, ra mono nompi marerino umani'negeno, Jisasi nerera ene nefakea avare'ne kasegemoma hu'neaza huke e'na'e.
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Simioni'a ana mofavre nevareno, Anumzamofo ra agi erisaga nehuno amanage huno hu'ne.
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
29 Ramoka kazokazo eri'za vaheka'amo'na, huvempa kema hunante'nana zana hago fore hige'na koe. Hagi natrege'na kema hunana kante ante'na narimpa frune fri'neno.
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 Na'ankure tahokeno taza hanimofona, nagra navunu koe,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 Kagra korapa retro hunte'namo maka vahe zamufi efore hie.
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 Agra masagino maka megi'a vahetera remsa hunezmantena, Israeli vahe kamofona ra agi amigahie.
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
33 Ana mofavremofo nerera'ene nefakea ana kema huntea kegu tusiza hu'ne antri nehune antahintahi hakare hu'na'e.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Ana huteno, Simioni'a asomu ke hunezmanteno, anage huno Mariana asami'ne, Antahi so'e huo. Ama mofavre kamo'a rama'a Israeli vahe'mofo zamazeri traka nehuno, mago'a nagara zamazeri onetino, mago avame'zankna huno mani'nena, rama'a vahe'mo'za zamefi humigahaze.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Ana hina tamage maka vahe'mofo oku'a antahintahimofona eri ama nehina, kagri'enena asane kazimo tumoka'a reaza hugahie.
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
36 Hagi anampina anahu kna huno kasnampa ara agi'a Ana'e, Fanuel mofakino, Asa nagapintire. Ana a'mo ve erino neve'ene 7ni'a kafuzage mani'negeno, neve'a frigetegeno, manime vuno tavava teno mani'ne.
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 Ana a'mo'a kentoza huno maninegeno kafuzage'amo'a 84'a hu'negeno mono nona notreno, monora Anumzamofona hunenteno, ne'za a'o huno nunamuna kenage'ene feru enena nehuno mani'ne.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Anama nehigeno anante ana a'mo'a eno, Anumzamofona susu hunenteno, Jerusalemi vahe'ma zamaza huno zamavaresanigu avegama ante'naza mofavre fore hie huno huama huno zamasami'ne.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Hagi Josefe ene Mariakea Ramofo kasegemo'ma hu'neazana ana mika huteke, ete Galili mopare vu'za, Nazarete kumazinire umani'naze.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Ana hu'ne umaninakeno, Mofavre'zinimo nena huno hanave netino, knare antahintahifi avitegeno, Anumzamofo asunkuzamo'a Agrane me'ne.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
41 Maka kafuma ne-egeno'a Jisasi nerera ene nefakea, Anumzamo Israeli vahe kinafinti ozmaheno zmagaterenea kna (Pasova) fore'ma nehigekea, Jerusalemi vutere hu'na'e.
Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42 Hagi Jisasi'a 12fu'a kafuzage higeno, koma neha'aza hu'ne ra knamofo ne'za nenaza kna fore higeke avare'ne marerine vu'na'e.
Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Hianagi ne'za neknamo vagamaregeno, nontegama vunaku neazageno, Jisasi'a Jerusalemi kumate mani'negene, nerera ene nefakea onke atreke e'na'e.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 Hianagi zanagrama zanagesa antahi'ana, magoka e'nona vahe'ene ne-e hu'ne nentahine nevakeno kinagase'ne. Kinaga onke'ne rone'zinine, mago'a vahe zamantahigazana, a'o tagranena nome hu'naze.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Hakreke erifore osuke, ete rukrehe huke Jerusalemi ome hakenaku vu'na'e.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 Hagi 3'a zagegnama enevige'ne, ra mono nompi kasegemofo rempi huzami vahe'mofo amunompi manineno, kema hazana nentahino zamantahige kea nehigeke, ome kene eri fore hu'na'e.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
47 Hagi Jisasi'ma antahino keno nehuno, kenonazamima hiazankura, maka'mo'za ana kema nentahiza, zamagra antri hu'za hakare antahintahi hu'naze.
Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48 Hagi nererake nefake nege'ne, antri nehune, nerera'a anage huno hu'ne. Mofavre timoka na'a higenka amanahu kavukvara hunerantane? Ko, negafa'ene, nagranena amuhohuta kagrikura nehako'e.
Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
49 Hianagi Jisasi'a kenona huno, Nahigeta Nagrikura nehaka'e? Nafa'nimofo nompi manigahuanki tanagra ontahina'o?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
50 Hianagi anagema hiankemofo agafa'a nerera'ene nefakea antahi amara osu'na'e.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Anante Jisasi'a nerera'ene nefa'ene Nasareti uramino umani'neno, nererane nefane kea amage ante'ne. Hianagi nerera'a maka'zama hiazana agu'afi erintegeno me'ne.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Jisasi'a knare antahintahizane hanavene nena nehigeno, Anumzamo'a avesinentegeno, vahe'mo'zanena avesinte'naze.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
