Ruku 16
1 Jisasi'a, mago'ene amage nentaza disaipol naga'amokizmi anage huno fronka kea zamasmi'ne, Magora afufenone ne'mo'a, fenoma'are ugagota huno kva nehia eri'za ne'mo, fenoma'a eri havia hu'nea nanekea,
Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
2 nentahino ugagota eri'za ne'a agi higeno egeno, na'a hu'nana naneke antahi'noe? Mafka eri'zama eri'nana avontafe ka'a erinka enka eme erifatgo huo. Na'ankure kagra mago'ene ugagota kva omanigahane huno higeno,
Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
3 ana ugagota eri'za kva ne'mo'a amanahu ke agra'a agu'afina antahi'ne, na'a nagra hugahue. Kva ni'amo'a eri'za ni'a eri atreanki? Nagrira hoza eri hanaveni'a omnegahiankina vaheku nzahuo huzankura nagaze hugahie huno nehuno,
Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
4 Nagra naza hugahue hago antahue, ugagotahu kva eri'za'niafinti hunante'na, vahe'mo'za muse hunante'za navare'za nozmifi ome nantegahaze.
Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
5 Nehuno ozafa'amofo zama nofi huno eri'nea vahe, mago mago ke higeza ageno, ese'ma emofo agra anage huno antahige'ne, nama'a ozafa'nimofo'zana nofira hunka eri'nane?
Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6 Higeno ana ne'mo'a anage hu'ne, 100'a Olivi masaventafe eri'noe higeno, ana fenonte ugagota hu'nea kva ne'mo anage hu'ne, ame hunka mopafi maninka avontafeka'a erinka 50'a masaventafene hunka avona krento huno asami'ne.
Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7 Anante rumo egeno ana ugagota kva eri'za ne'mo antahige'ne, Nama'a kagra nofira hu'nane? Higeno ana ne'mo'a 100'a witigure higeno, ugagota eri'za kva nemo'a huno avon tafe erinka 80'a witigure hunka avona krento hu'ne.
Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8 Henka kva ne'mo'a, fenozante ugagota huno kvahu so'e osu'nea kva ne' muse hunte'ne. Na'ankure antahiza me'nea kva vahemo nehiaza hu'negure. Hagi ama knafi havizama nehaza vahe'mo'za zamagra zantera knare hu'za kva nehu'za, tavi masare'ma nemaniza vahera zamagateneraze. (aiōn g165)
Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
9 Amanage hu'na Nagra neramasmue, fenoma erinka ama mopafi fatgo osu'zante'ma netrana zana, netrenka ana zanteti vahera zamazeri knampa huzmante'negeno, ana fenoma vagama resige'za, muse hu'za kavare'za mani vava nonkuma zamirega vugahaze. (aiōnios g166)
Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
10 Mago'mo'ma osi'zantema so'e huno kegavahu fatgo hanimo'a, anahu kna huno ra zana kegavahu fatgo hugahie. Hagi osi'zama kegavahu fatgo osanimo'a, ra zana kegavahu fatgo osugahie.
Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
11 Kagrama ama mopafi fenozama kegavahu fatgo osnankeno'a, iza tamage fenoma kvama kri'zana kamigahie?
Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
12 Kagrama vahe'zama kegava huhaviza hanankeno'a, kagri'zana iza kamigahie.
Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
13 Mago eri'za ne'mo'a tare ozafarera eri'zana e'origahie. Mago'mofona antahi haviza hunenteno, mago'mofona avesi antegahie. Huge mago'mo'ene mani tragoneteno, mago'mofona atregahie. Kagra Anumzante ene zagorera eri'zana eriontegahane.
Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
14 Farisi vahe'mo'za ana maka ke nentahi'za, (zagogu zamesi zamesi nehaza naga'mo'za) agiza nere'za, hupri hunte'naze.
Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
15 Hu'neanagi Jisasi'a amanage huno zamasmi'ne, Vahe'mofo zamavurera tamagra fatgo vahere hutma nehazanagi, Anumzamo'a tamagu'a ke'ne. Na'ankure vahe'mo'zama knarezantfa me'ne nehaza'zamo'a, Anumzamofo avufina havizantfa me'ne.
Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16 Mosese kasegene, kasnampa vahe'mofo kea huama huno Joni knare eme atre'ne. Hagi ananteti'ma e'neana Anumzamofo kumamofo musenke huama nehigeno, hakare vahe'mo'za hanaveti'za ana kumapi vanagura kazigazi hu'za nevaze.
Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
17 Hu'neanagi amane fru huno monane, mopanena fanane hugahianagi, kasege kefima me'nea osi avomo'a vaga oregahie.
Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
18 Iza'o a'ma netreno ru a'ma erinuno'a, anamo'a monko'za hugahie. Hagi mago ne'mo'ma, ve'a atre'nesi'a a' erisanimo'a, monkoza hugahie huno hu'ne.
Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19 Jisasi'a amanage hu'ne, Mago ne'mo afufenoma'a hakare me'negeno tusi'a zago atreno, koranke kukena nehuno, asanema nehia ne'za knane knane erino neneno, so'e huno mani'ne.
Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20 Ana nehigeno noma'a kasante mago nera fenoma'a omane'nea fugo namune ne' antazageno manitere nehiane. Ana ne'mofo agi'a Lasarusi'e.
Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
21 Lasarusi'a maseno mani'neno, feno ne'mo'ma ne'za nenesigeno ankra heramisiama'a erina nesue huno nehuno emani'negeza, kramo'za namuma'areti zamaganefu'nanu hu'ne hane hu'naze.
Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
22 Anante amunte omane nera frige'za, ankero vahe'mo'za eri'za Abrahamu nemania kumate vu'naze. Vutageno afufeno nera anante frige'za eri'za ome asentageno,
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
23 hagi tevefi manineno tusiza huno ata negrigeno kenagamuteno Abrahamuke Lasarusikea, afete magopi mani'nakeno zanage'ne. (Hadēs g86)
Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
24 Neznageno kezatino, Abrahamuga nafa'nimoka teve nenrege'na natagu nehuanki kasuntagi nantenka, Lasarusina huntegeno timpi azanko agona'a reteno nagefu'nare eme rentenkeno fru hunanteno hu'ne.
Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25 Abrahamu'a amanage huno asmi'ne, Mofavre'moka kagesa antahio. Mopafi mani'nenka knare zampi mani'nankeno Lasarusi'a haviza huno mani'ne. Hu'neanagi menina Lasarusi'a fruzampi emani'negenka kagra kata zampi mani'nane.
Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
26 Hanki mago'zana amanahu kna'za me'ne. Tamagri'ene tagri'ene amu'nompina tusi'a tinka me'negeno, hagro hu'neankita tamagritegama takaheta vu'zanku'ene tagritega ezankura tusi'a amuho hurantegahie.
Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
27 Anante anage higeno, afufenone ne'mo'a amanage hu'ne. Nafa'nimoka Abrahamuga muse hugantoanki Lasarusina huntegeno nenfa nontega vino,
Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
28 na'ankure nafa'nimofo nompina 5fu'a nafuhe'ina zamatre'na e'noanki, Lasarusina huntegeno hanave'nentake kore ke ome huzmasamisige'za tusi'a ata eri kumapina omeho hu'ne.
thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
29 Hu'neanagi Abrahamu'a kenona huno, Moses nanekene kasnampa vahe'mokizmi nanekea me'neanki'za zamagra ana nanekea antahigahaze.
Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
30 Ana hianagi afufenoma'ane ne'mo'a anage hu'ne, a'o nafa'nimoke higeno, Abrahamu'a anage hu'ne, frinefinti otino ome zamasamisiana zamagu'a rukrahera hugahazo!
Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
31 Anage hianangi Abrahamu amanage huno asami'ne, I'o. Moses nanekene, kasnampa vahe'mokizmi nanekema nontahisu'za, inankna hu'za fripinti otino ome zamasami'nia kerera zamagu'a rukrehe hugahaze huno hu'ne.
Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
