Ruku 1
1 Hagi Tiofolisiga, korapara rama'a vahe'mo'za zamazanu kre'za eritru hute'za, Anumzamo tagripi erifore hu'nea zamofo nanekea kre'naze.
Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2 Ese agafare'ma Ramofo eri'za e'neri'za zamavunuma ke'naza vahe'mo'za, anama ke'nazaza krente'naza hunerasamizageta, ama ana naneke krente'none.
saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 Ana hu'negu ese agafare'ma fore'ma hige'za krente'naza zana, rezagane so'e hu'na kogeno knaretfa hunantege'na, anama hu'nea kante ante'na, knare ne'moka Tiofolisiga krenegamue.
saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 E'i anazanku koma rempima hugamigenka antahinana tamage nanekea, nentahinka tamage huogu nehue.
for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 Hagi Herotima kinima Judia kaziga mani'nea knafina, mago pristi nera Zekaraia'e nehia nera, Abaiza nagapinti ne' mani'ne. Hagi nenaro agi'a Elisabeti'e, Aroni nagapinti efore hu'ne.
I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 Ana aravemokea Anumzamofo avurera fatgo hu'ne ne' mani'ne, Ramofo maka kasegene tra kea amage nentene, mago havi avu'avara osuke, fatgo huke Ramofontera mani'na'e.
Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
7 Hu'neangi mofavre onte'na'e. Na'ankure Elisabeti'a mofavre onteno naravo mani'gene tavava ozafa re'na'e.
Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
8 Mago zupa Zekaraia ene ra mono nompi Anumzamofonte kre sramnavu pristi eri'za eneri'za naga'mo'za, zamagrama eri'zama eneri'za kna ege'za emetru hu'naze.
Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
9 Hagi pristi vahe'mo'za koma zamuzmapina Kresramana vunaku taisi zokago razageno, iza agimo'ma e'amama himofo huntageno Ra Anumzamofo ra mono nompi ufreno Ramofonte Kresramana nevia kante, Zekaraina ana hu'za huntageno Kresramana mananentake'za hu'naku ufre'ne.
tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10 Hagi rama'a vahe'mo'za fegi'a ra mono no agu'afi manine'za, ana gnamofo agu'afina (hour) nunamu nehazageno agu'afina mananentake'zana Kresramana vu erizana eri'naze.
Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11 Magora Ramofo ankeromo kre sramnavu tra'mofona tmaga kaziga efore huno oti'ne.
Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.
12 Ana'ma higeno'a Zekaraiama ankeroma negeno'a, antri nehuno koro hu'ne.
Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13 Hianagi ankeromo'a anage huno hu'ne, Zekaraiaga korora osuo, na'ankure nunamunka'a Anumzamo'a antahi'neankino, neganaro Elisabeti'a mago ne'mofavre kasentegahie. Agi'a Joni'e hunka antemigahane.
Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Ana mofavre kasentenkeno krimpa so'e nehina muse hugahane. Hanki rama'a vahe'mo'za ana mofavrema kasente'nia kema antahisuza anazanke hu'za muse hugahaze.
Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
15 Na'ankure Ramofo avurera ra vahe trohuno manigahie. Agra waini tine, hanave tinena onetfa hugahie. Na'ankure nerera rimpafi mani'nenigeno'a Ruotge Avamumo'a agu'afi fre avitegahie.
thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,
16 Ana mofavremo'a hakare Israeli vahe'mokizmi zamazeri rukrahe hinke'za, Rana Anumzazimire egahaze.
og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17 Ana nehuno agra Ramofona ugota huno nevuno, Elaija'ma eri'neankna hanavene avamu'ene enerino, afahemokizmia zamagu'a zamazeri rukrehe hina mofavrezmire ne-enageno keontahi vahe'mokizamia zamazeri rukrehe hinke'za kentahi vahe manisaza zamo'a, Ramo'ma esiazamofonka retro huntegahie. (Mal 4:5-6.)
Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟
18 Hanki Zekaraia anage huno ankeromofona asami'ne, nankna hanige'na nagra kena antahi'na hugahue? Nagra ozafa rogeno, a'nimo'a anahukna huno tavavate'ne higeno,
Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟
19 ankeromo'a anage huno asami'ne, Nagra ankero ne' Gebrieline, Anumzamofo tava'onte nemanuankino, Anumzamo hunanteno, ama Knare Musenke erinka ome asamio huno hunantege'na, eme negasamue. (Den 8:16)
Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
20 Hanki kagra kama antahio, knare ke negasamugenka kamentinti osanku, kagerura orunka mani'nenankeno ana kna forehina kea hugahane.
Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟
21 Hagi megi'a ra mono nompi Zekaraia avega mani'naza vahe'mo'za, agafa hu'za antahintahi hakare nehu'za, na'a higeno agru huno Ruotage hu'nea nompina zazakna nemanie hu'za hu'naze.
Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
22 Hianagi agrama megia ne-eno'a kea eme huozami avame name hige'za, zamagrama zmagesama antahi'zana, mago'aza agru huno routage nompina efore higeno ke'ne hu'za hu'naze.
Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
23 Ra mono nompima kre sramnavu eriza kna'amo vagaregeno, atreno noma'arega vu'ne.
Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
24 Hagi mago'agna evigeno, Elisabeti'a amu'ene huno mani frakino mani'negeno, 5fu'a ika enevigeno, amanage huno hu'ne.
Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25 Amazana Ramo asunku hunenanteno vahe'mo'zama mofavre onte a're hu'za nehu'za nagazema eri nenamiza zana eri atre'nante.
„Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟
26 Elisabeti'a 6si'a ika amu'ene huno mani'negeno, mago ankeromofo agi'a Gebrieli'e nehimofo Anumzamo'a huntegeno, Galili kaziga osi kuma Nazaretie nehaza kumate uhanatino,
Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 Maria'a vene omase'nea mofara, Josefe Deviti negeho a' erigahie huza huhampriante'naza mofate uhanati'ne.
til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Ana ankeromo'a Mariante ehanatino anage hu'ne, Knare kne Mariaga, Anumzamo'ma avesigantenemoka, Ramo'a kagrane mani'ne.
Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟
29 Hianagi ana mofa'mo'a, ana musenkema nentahino'a, antahintahi hakare nehuno, ama kea nankna agu'agesa me'nea musenke nehie huno hu'ne.
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Ana higeno ankeromo'a ana mofamofonkura anage hu'ne, Korora osuo Mariaga, na'ankure Anumzamo'a kagrira antahi muse hunegante.
Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
31 Hanki kama antahio, kagra kamu'ene hunka ne'mofavre kasentenka agi'a, Jisasi'e hunka antegahane.
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Ana mofavremo'a ra vahe fore nehinke'za vahe'mo'za, Marerisa Anumzamofo Mofavre nehnageno, negeho Deviti kini trara, Anumzamo'a eri aminigeno kini manigahie.
Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33 Agra, Jekopu nagate kegava huzmante vava nehinkeno, kini eri'zama'amo ene Agrama kegava hania kumamo'a mevava hugahie. (aiōn g165)
Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟ (aiōn g165)
34 Maria'a anage huno ankeromofo asami'ne, Nagra venena omase'noanki inankna huno fore huku higenka nehane?
Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟
35 Higeno ankeromo'a kenona'a anage huno asami'ne, Ruotge Avamumo kagrite ne-enkenka, Marerisa Anumzamofo hihamu'amo refitegantegahie. E'ina hu'negu ksentesana Mofavremo'a ruotge hanigeno, Anumzamofo mofavre hu'za hugahaze.
Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 Hanki ko, negamomo Elizabeti'a anahukna huno tavava'tefinka amu'ene hu'ne. Naravo a' manino mofavre onte are hu'nazanagi, menina amu'ene higeno' 6si'a ika agatere'ne.
Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Na'ankure Anumzamofontera mago'zamo'e huno amuho osugahie.
Thi intet vil være umuligt for Gud.‟
38 Higeno Mari'a anage hu'ne, Izo nagra Ramofo kazokzo eri'za a' mani'noe. Hagi atregeno kema hanankante efore hino, higeno ankeromo'a atreno vu'ne.
Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.
39 Ana knafina Maria'a agona kumatega ame huno otino Judia kaziga rankumate uhanatino,
Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 Zekaraia nompi umarerino, knare kne huno Elisabetina humuse huntene.
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Maria'ma knare kne huntea kema, Elisabeti'ma nentahigeno'a, rimpafi mani'nea mofavremo'a muse nehuno, haru huno marerigeno Ruotage Avamumo'a Elisabetina agu'afi frevite'ne.
Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand
42 Ana higeno ana amo'a ranke huno, Maka a'nemofo asomura agatereno kagrira rama'a asomu Anumzamo'a huneganteno, karimpafima mani'nea mofavrea asomu huntene!
og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Nagra iza'na mani'nogeno Ranimofo nerera'a, eno eme nage.
Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Hanki antahio, kagra humuse hunka, anama knare kne hunka nehankena nentahugeno'a, narimpafi mani'nea mofavremo'a haru huno marenerino muse hu'ne.
Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Hagi Ramo'ma hu'nea kemofo kamentinti hanku, asomu hunegantena, anama hu'nea kemo'a, kagripi avufa'a efore hugahie.
Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟
46 Maria'a amanage hu'ne, Nagu'amo'a Ramofo ragi amigeno,
Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;
47 nagri avamunimo'a naguvazi Anumzamofo agafa huno muse huntene.
og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;
48 Na'ankure Agra anteramina kazokzo eriza vahe'ama mani'noana navu'navara nage'ne. Menima agafa huno vaniana maka vahe'mo'za Anumzamo'a asomu hunte'ne hu'za hugahaze.
thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 Na'ankure Hihamu'ane Anumzamo'a raza hunante'ne, Agri agi'a ruotage hu'nemo'e.
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 Izazo Agriku koro hunentaza mokizmia Agra asuragizmanteno zamaza nehuno, zamagripinti efore hunante anante hanamokizmia anazanke huzmantegahie.
og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 Ramo'a hanavenentake avu'avaza azanura eri fore nehuno, antahintahizmifima zamagima eri'za mareneri'za vahera zamahe panani hu'ne.
Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 Agra hanave kini vahera, kini tratetira zamazuhu fenkama netreno, anteramiza nemaniza vahera ana kini trate zamavare ante'ne.
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 Zamagaku haza vahera, knare'zanu erivite'nezmanteno, fenomo avite'nea vahera, zamaza zamavapa huzmantege'za nevaze.
Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 Agra eri'za vahe'a Israeli vahe zamaza nehuno, asunku huzmantegahue huno huvempa hu'nea kegura agera nokanie.
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55 Tahi'mofo koma mevava huvempa ke Abrahanku asamino, agehemo'ma fore hunante fore hunante knane knane hu'noma esia vahe zamaza huku hunte'ne. (aiōn g165)
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.‟ (aiōn g165)
56 Maria'a anage huno Elisabetina asamiteno, 3'a ika agranena maniteno noma'arega vu'ne.
Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Hagi Elisabeti'a mofavre kasentesia kna egeno, ne' mofavre kasente'ne.
Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Ana a'mofo naga'mo'zane, agri kumapi naga'mo'za Ramofo asuntagizamo'ma Elisabetinte'ma eama hu'nea kema nentahiza rama'a musenkase agrane hu'naze.
Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Hagi 8 knazupa Mosese kasegemo'ma hu'nea kante ante'za avufa taga huku e'za, nefa agire Zekaraia'e huta agi'a asamresune hu'za hu'naze.
Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Hianagi nerera'a kenona huno, Ama mofavre'mofo agi'a Joni'e huta antegahune higeno,
Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟
61 zamagra anage hu'naze. Tamagri nagapina mago'mofo agi'a Joni'e agine vahera omani'ne.
Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟
62 Hu'za nehu'za, nefana zamazanu avame'name hu'za iza'e hunka agi'a antegahane hu'za antahigageno,
Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 avontafe eritma eho huno azanu avame'name hige'za eri'za eme amizageno, agi'a Joni'e huno avonakre zamige'za nege'za antri hute'za, hakare zamagesa nentahizageno,
Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.
64 ame huno Zekaraia agimo'a aka higeno, agefunamo'a agafa huno eri'za erigeno, Anumzamofo agi erisaga hu'ne.
Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Hagi ana higeno, anama megagi'nea kumate maka vahe'mokizimi tusi zamagogo nefege'za, maka Judia agona kumatega ana agenkea hugantugma hu'naze.
Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Maka ana nanekema antahizamo'za zamagu'afi netre'za, anage hu'naze. Henka ama mofavremo'a nankna vahe manigahie? Na'ankure Anumzamofo hanavemo'a agrane me'ne.
Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.
67 Hagi nefa, Zekeraiana Ruotge Avamumo agu'afi frevitegeno, amanage huno kasnampa kea hu'ne,
Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:
68 Israeli vahe'mofo Rana, ra agi amisune. Agra'a vahe'a zamaza huno zamagu'vazinaku e'ne.
„Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 Tagri Anumzamo'a, Agri eri'za vahe'a Deviti nagapinti hankavenentake ne' kefozampinti tahokeno taza hania ne' neramie.
og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,
saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn g165)
71 Menina ha' vahetimofo azampinti taza nehuno, maka antahi haviza hurantesaza vahepintira taza hugahie.
en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,
72 Amazama hiana tagehe'i asunku hunezmanteno, korapa ruotge hunea huhagerafino huvempage huno zamasmi'nea hanave kasegegu, agesa nentahino eriama nehie.
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 Huvempa huhagerafi kema neregeho Abrahanku huntene.
den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 Ha' vahe'mofo zamazampintira tagu'vazinketa, koro osu manineta eri'zama'a erintegahune.
at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75 Mani ruotge nehuta, fatgo avu'ava huta tasimuma erita manisuna kna'afina Agri avurera hakare gna manivava hugahune.
i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.
76 Hagi kagra ama mofavre'moka, Marerisa Anumzamofo kasnampa vahere hugahaze. Na'ankure kagra Ramofona vugotenka Agri kana retro huntegahane.
Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,
77 Kagra, Agri vahera Anumzamo'ma zamaguma vazino kumizimi eri apasezmante'nia kea zmasami'sanke'za, zamasunku hanageno zamagu'vazigahie. Agra monafi masa huntenigeno eme remsha hugahie.
for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 Na'ankure Anumzamo'a avesiranteno fru avu'ava'ma hurantea zamo'a, nanterama zagemo monafinti hanatino remsa hiankna huno remsa hurantegahie.
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
79 Zamagrama hanimpi manine'za frizamofo turinapi mani'namokizmia masa nezamino, tagrira tazeri fatgo huno rimpa fru kante tavereno vugahie.
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟
80 Joni'ma ra huno avamupima hanavetiteno, ka'ma mopafi vuno umani'negeno, kna'a egeno Israeli vahepina eama hu'ne.
Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.
