Lementesen-Zavi Krafa 3

1 Ra Anumzamo'a arimpa ahenanteno, knaza namino nazeri haviza hige'na, tusi natama kria zana nagra ke'noe.

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

2 Ana nehuno narotago higena, hanimpi tavira omane'nea kante vu'noe.

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

3 Tamagerfa huno maka zupa nagrike'za nazeri haviza huvava huno nevuno, mago'a vahera anara osu'ne.

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

4 Ama navufga nazeri navesra nehuno, navufga nazeri haviza nehuno zaferinani'aramina ruhantagi'ne.

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

5 Knaza atregeno eno eme nazeri kanegigeno, hazenke zamo'a maka kaziga nazeri kagi'ne.

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

6 Korapa'ma fri'za vu'naza vahe'mo'zama hanimpima mani'nazaza huno, natrege'na hanimpi mani'noe.

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

7 Tusi'a vihu kegina huno nazeri agu'atege'na, anampintira atre'na atiorami'noe. Ana nehuno seni nofiteti nagia nazampina kinarente'ne.

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

8 Nazama hinogu'ma Anumzamofontega nunamuna hu'na antahige'noanagi, krafa keni'a eri atre'ne.

Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

9 Kama vunaku'ma hua kampina Anumzamo'a ra have ome anteno rehiza nehuno, vunaku'ma huankana eri kazakinkazoko hige'na haviza hu'nea kante vu'noe.

Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

10 Beamo'o laionimo'o afi zaga azerinaku kafo anteno maniaza huno, Ra Anumzamo'a nazeri haviza hunaku kafonteno mani'neno,

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

11 navazuhu kanti atreno, laionimo nehiaza huno navufga tagnataganu vaziteno, natrege'na vahe'mo'a eme naza osige'na mase'noe.

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

12 Anumzamo'a keve'a atifi erinteteno, avazuhu krarapeno nahenaku krinkenke hu'ne.

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

13 Ana huteno keve'areti tumoni'a ahetane'ne.

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

14 Maka nagri vahe'mo'zama nenage'za tusi nagiza re'naze. Ana nehu'za amnea omani'za maka zupa zagame nehu'za ana zagamepi kiza zokago ke hunante vava hu'naze.

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

15 Rama'a knazanteti nagu'afina antevi'neteno, aka trazanteti tro hu'naza ti namige'na ne'noe.

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

16 Anumzamo'a ne'onse haverami nagipina eri hatrentege'na navera ani futagi'noe. Ana nehugeno kugusopa hatreno nagofetu ante'ne.

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

17 Arimpa fruma huno mani'zana nomanizanifina omanegeno, knare huno musema huno mani'zankura nagekani'noe.

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

18 Ana hige'na amanage hu'noe, hanaveni'a omanegeno, Ra Anumzamofonkuma amuhama nehuazana huonantegahie hu'na antahi'noe.

og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

19 Hagi nagrama ranknazama eri'noa zamo'ene vahe moparegama kraga vahe kna'ma hu'na vano vanoma hu'noa zamo'enena, mago aka tima neazama hu'noa zana nagera okani'ne.

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

20 Maka zupa ana zanku'ma nagesa nentahugeno'a, nagu'amo'a kna nehigeno havizantfa hu'ne.

min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

21 E'ina hu'neanagi mago zanku nagesa nentahi'na, amuhara nehue.

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

22 Ra Anumzamo'ma avesiranteno knare'ma hunerantea avesi'zamo'a, tamagerfa huno vagaore mevava nehie. Na'ankure agri asunkuzamo'a vagaore meno nevie.

HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

23 Maka nanterana Anumzamoka kagri kasunku zamo'a egasefa huvava nehiankino, hugahuema hunka hu'nana zama nehana kavukvazamo'a tusi zankerfa me'ne.

hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

24 Nagra'ma nagesa antahuana, Agra nagri Ra Anumza mani'negu nagra Agriteke amuhara huntegahue.

Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.

25 Ra Anumzamo'a agrite'ma amuha'ma nehu'za, zamagu'areti'ma hu'za agriku'ma nehakaza vahera zamazeri knare nehie.

Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

26 Akoheno avega anteno mani'nenigeno Ra Anumzamo'ma ete agu'vazino avre avu'ava zamo'a knare hu'ne.

det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

27 Nahezavema mani'nesire'ma knazama eri'zamo'a, e'i knare hu'ne.

godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

28 Ra Anumzamo'ma mago vahe'ma knazama neminigeno'a, anazankura keaga osu agraku akoheno manino.

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

29 Anama nehanigeno keaga osu agra avufgama anteramino kugusopafima mani'nesigeno, negeno azama hunaku'ma hanuno'a aza hugahie.

han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

30 Hagi mago vahemo'ma ameragente'ma rupro huminaku'ma nehanigeno'a, amne ante vivi hu'nesnigeno rupro humina, agra amne agazea erigahie.

Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

31 Na'ankure Ra Anumzamo'a mago vahera amagena humi vava huno ovugahie.

Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

32 Ra Anumzamo'a vahera knazana amigahianagi, Agra vaga ore mevava avesi zama'agu nentahino, avesinezmanteno knare avu'ava hunezmante.

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

33 Ra Anumzamo'ma knazama atregeno eno vahe'ma zamazeri havizama nehiana, Agra'a anaza hunakura nosie.

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

34 Hanki vahe'mo'zama kina vahe'ma zamazeri havizama huge,

Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

35 mago vahe'mo'ma Marerisa Anumzamofo avure'ma fatgo avu'ava'ma nehanigeno'ma, haviza hane huno'ma huntege,

når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

36 keagare'ma oti zupama havige hu'za zamazeri havizama nehaza avu'ava zanku'enena Ra Anumzamo'a ave'nosie.

når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

37 Ra Anumzamo'ma osu'nenia nanekerera, iza agra'a avesitera mago zana eri forera hugahie?

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

38 Ra Anumzana Marerisa Anumzamo'a Agra agipinti huama huno, knare zane havi zanena forera huo huno higeno forera nehie.

Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

39 Ofri kasefa'ma huno mani'nesnia vahe'mo'a, agri kumi'mofo nonama huno azeri havizama hania zankura ke hakarea osino.

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

40 Hagi tagrama nehuna tavutavara rezaganeta ke so'e huteta, ana tavutva zampintira ete rukrahe huta Ra Anumzamofontega esanune.

Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

41 Hanki tagu'areti huta tazana erisga nehuta, monafinkama mani'nea Anumzamofontega amanage huta nunamuna hugahune,

løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

42 tagra kumi huta kagrira tamefi hugamunkenka, kumitia atre orante'nane.

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

43 Kagrira karimpa ahe'zamo'a avitegenka, kasunkura hunka oratrenka tavaririnka tahe fri'nane.

men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

44 Kagrira tusi hampomo refitegenka mani'nanketa, nunamuna hu'nonanagi tagri nunamumo'a kagritera ovu'ne.

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

45 Tagrira tatranketa vahe moparega vano nehunke'za, amne zama hiaza hu'za tage so'ea osu'naze.

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

46 Maka ha' vahetimo'za huhaviza hurante'naze.

De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

47 Anama hazageta koro hu'none. Na'ankure tagesa ontahuna hazenke zamo eme tazeri havizantfa hu'ne.

Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

48 Knazamo'ma eno nagri vahe'ma eme zamazeri havizama hiazama negogeno'a, navunumo'a tima eviankna huno,

Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

49 navufintira navunura hu vava nehie.

Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

50 Ana zavira ontagane ate vava nehanugeno, Ra Anumzamo'a monafinti kefenka ateno nagegahie.

før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

51 Jerusalemi rankumanifi a'neneramima, ha' vahe'mo'zama eme zamazeri havizama hazazama negogeno'a, tumonimo'a netanegeno nagu'amo'a havizantfa hu'ne.

Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

52 Nagra mago havizana osu'noanagi, ha' vahe'nimo'za namama ahenakuma rotago'ma hazaza hu'za nagene re'naze.

Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

53 Zamagra nahe'za nagrira kerifi eri nevazi'za, ana kerigana havenu refite'naze.

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

54 Ana hazageno timo nazeri nakari'aza higena, nagra frigahue hu'na antahi'noe.

Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

55 Ana kerifima mani'nofintira Ra Anumzamoka kagra naza huogu kagri kagia ahe'na nunamuna nehue.

Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

56 Hagi Kagra nunamu keni'a nentahinanki, kagesa renkani oro.

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

57 Hagi nazama huogu'ma kema hugenka Kagra nagrite erava'o nehunka, korora osuo hunka nasami'nane.

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

58 Ra Anumzamoka keagani'a refko hunka nentahinka nagu'vazinke'na knare hu'na mani'noe.

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

59 Ra Anumzamoka nagri'ma hazenkema eme nami'naza vahera hago kenka antahinka hu'nane. Ana hu'nananki nagri kaziga antenka agra fatgo hu'ne hunka ana vahera keaga huzmanto.

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

60 Ana vahe'mo'zama nagri'ma nazeri havizama hunaku'ma, maka keagama retro'ma hu'nazana hago ke'nane.

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

61 Hagi ana vahe'mo'zama kiza zokago kema hunenante'za, nagri'ma nazeri haviza hu kema anakiza nanekea Ra Anumzamoka hago antahi'nane.

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

62 Ha' vaheni'amo'za maka zupa, nagri'ma nazeri havizama hanaza nanekea, zamagira magopi ante'neza sumisumi hu'za keaga huvava nehaze.

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

63 Manizafina zagamepi erinte'za kiza zokago zagame ke hunante'naze.

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

64 Ra Anumzamoka ana vahe'mo'zama hu'naza havi zamavu'zamava negenka, mizana zamitere hugahane.

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

65 Ana vahe'mokizmi zamagu'a eri hankavetige'za, sifnafi maniho.

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

66 Ana vahera Kagra krimpa ahenezmantenka, zamarotago hunka zamahe hana huge'za, Ra Anumzamoka mopamofo agofetura omanitfa hiho.

forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.