Jasi Vahere 9
1 Hagi mago kna Gidioni nemofo Abimeleki'a anokahe'mofo ome zamagenaku Sekemu vuno, amanage huno anokahemofone nerera naga'enena zamasami'ne.
Jerubba'als Søn Abimelek begav sig til sine Morbrødre i Sikem og talte til dem og til hele sin Moders Fædrenehus's Slægt og sagde:
2 Mika Sekemu kumate kva vahetamima mani'naza vahe'motafi ama nanekea nehue, Gidionina ana mika 70'a mofavre'aramimo kegava huramante'nie nehazafi, magokemo kegava huramantenigeno knarera hugahie huta nehaze? Tamagra tamagesa antahiho, nagara tamagri kora mani'noe.
»Sig til alle Sikems Borgere: Hvad baader eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Kød og Blod!«
3 E'inage hige'za Abimeleki anokahemo'za agri agi eri'za maka Sekemu kumapima mani'naza vahetega kea atrazageno vuno eno hu'ne. Hagi ana kumapi vahe'mo'zama ana nanekema nentahiza Abimeleki'a tagri kora mani'ne nehu'za agri kaziga mani'naze.
Hans Morbrødre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: »Han er vor Broder.«
4 Anama nehu'za Bal-Berit havi anumzamofo mono nompintira 70'a silva zago Abimelekina erimi'naze. Hagi ana zagoa Abimeleki'a erino hazenke vahetami mi'za huzmanteno zamavarege'za agri amage ante'za avariri'za vu'naze.
De gav ham derpaa halvfjerdsindstyve Sekel Sølv fra Ba'al-Berits Hus, og for dem lejede Abimelek nogle daarlige og frække Folk, som sluttede sig til ham.
5 Hagi Abimeleki'a nefa kumate Ofra vuno 70'a Jerubali ne' mofavre zagaramina magoke have agofetu ome zamahe'ne. Hianagi amite'na ne'amo Jotamu'a koro freno ome fraki'ne.
Derpaa drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner, ihjel paa een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste Søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig.
6 Hagi anama higeno'a Sekemu kumateti'ene Beth-Milo kumateti kva vahe'mo'za Sekemu kumate vu'za, oki zafa agafare'ma zafa retruma rente'ne'za mono'ma hunentazare omeri atru hute'za, Abimelekina kinia azeri oti'naze.
Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenstøtten i Sikem.
7 Hagi Jotamu'ma anazama haza zmagenkema nentahino'a, Gerisimi agonare marerino amanage huno kezana ati'ne. Sekemu kumate kva vahe'mota keni'a antahiho. Anumzamo'ma ketimima antahinie hanuta nagri kea antahiho.
Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig paa Toppen af Garizims Bjerg og raabte med høj Røst til dem: »Hør mig, Sikems Borgere, saa skal Gud høre eder!
8 Hagi mago zupa zafamo'za kinizmi azeri otinaku amanage hu'naze. Olivi zafamoka kiniti mani'nenka kegava huranto hu'za hu'naze!
Engang tog Træerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietræet: Vær du vor Konge!
9 Hianagi olivi zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra olivi masavema tro'ma hute'na Anumzane vahe'mokizmi nezamuge'za musema nehaza eri'zana atre'na amne oti'nena, vuge ege nehu'na zafamota naza atrezamante vava hanuo?
Men Olietræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald paa min Fedme, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over Træerne?
10 Anagema hige'za zafamo'za amanage hu'za fiki zafagura hu'naze, Kiniti mani'nenka kegava huranto!
Saa sagde Træerne til Figentræet: Kom du og vær vor Konge!
11 Hianagi fiki zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra haganentake zafaragama renentoa eri'zana atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, zafamota nazana atreramante vava hanuo?
Men Figentræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald paa min Sødme og min liflige Frugt for at give mig til at svæve over Træerne?
12 Hige'za zafamo'za amanage hu'za waini nofikura hu'naze, Waini nofi'moka kiniti mani'nenka kegava huranto!
Saa sagde Træerne til Vinstokken: Kom du og vær vor Konge!
13 Hianagi waini nofi'mo'a anage hu'ne, Nagra kasefa waini rgama trohu'na Anumzane vahe'mofonema nezamua eri'za atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, naza atreramante vava hanuo?
Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald paa min Most, som glæder Guder og Mennesker, for at give mig til at svæve over Træerne?
14 Hagi anagema hige'za ave'ave nofikura amanage hu'naze, Ave'ave nofimoka kiniti mani'nenka kegava huranto!
Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du og vær vor Konge!
15 Anage'ma hu'za antahigazageno'a, ave'ave nofi'mo'a amanage huno kenona hu'ne, Tamagema huta tamagu'areti'ma kinima nazeri otisuta, eta nagri turunampinka emaniho. Hagi ana'ma osanazana ana ave'ave trazampinti tevemo'a eno Lebanoni sida zafaramina teno erihana hugahie!
Og Tornebusken svarede Træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders Konge, kom saa og søg ind under min Skygge; men hvis ikke, saa vil Flammer slaa op af Tornebusken og fortære Libanons Cedre!
16 Anante Jotamu'a mago'ane amanage huno hu'ne, Abimelekima kinima azeri oti'zana tamagra knare'za huta azeri onetizo? Hagi Jerubali'ene naga'amo'zanena tamagrira knare'za hu'za tamaza hu'nazanagi, tamagra knare'za huntazafi haviza huntaze?
Hvis I nu er gaaet ærligt og redeligt til Værks, da I gjorde Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og gengældt ham, hvad han gjorde —
17 Na'ankure nenfa Jerubali'a agra avufgagura ontahi hara huno Midieni vahe zamazampinti tamagu'vazi'ne.
min Fader kæmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse eder af Midjaniternes Haand,
18 Hianagi menina nenfane naga'anena hara rezamanteta 70'a ne' mofavreramima'a magoke have agofetu zamahe vagare'naze. Ana nehuta eri'za a'amofo mofavrea Abimelekina Sekemu kinia azeri oti'naze. Na'ankure agra tamagripinti fore hu'negu anara hu'naze.
men I har i Dag rejst eder mod min Faders Hus, dræbt hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Sten og sat hans Trælkvindes Søn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder —
19 Hagi menima tamagrama haza avu'avamo'a Jerubaline naga'are'enema knare'ma huno fatgoma hu'ne'nigeta, Abimeleki'enena musena nehinkeno, agra'enena musena tamagri'enena hino.
ja, hvis I i Dag er gaaet ærligt og redeligt til Værks mod Jerubba'al og hans Hus, saa gid I maa faa Glæde af Abimelek, og gid han maa faa Glæde af eder;
20 Hianagi tamagrama knare huno fatgo osu' avu'ava'ma hu'nena zana Abimelekimpinti tevemo'a atiramino Sekemu kumate kva vahe'ene Bet-Milo kumate kva vahetmina tehana nehanigeno, Sekemu kumate kva vahe'tamimpinti'ene Bet-Milo kumate kva vahepinti tevemo'a atiramino Abimelekina tegahie.
men hvis ikke, saa slaa Flammer op fra Abimelek og fortære Sikems Borgere og Millos Hus, og Flammer slaa op fra Sikems Borgere og Millos Hus og fortære Abimelek!«
21 Hagi Jotamu'ma anagema huteno'a, koro freno Beri kumate umani'ne. Na'ankure Abimeleki'ma ahezanku koro freno vu'ne.
Derpaa tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at være i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.
22 Ana'ma hutegeno'a Abimeleki'a 3'a kafu Israeli vahe kinia mani'ne.
Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre Aar,
23 Hagi Anumzamo'a havi avamu huntegeno Abimelekine Sekemu kumate kva vahe'mofo amu'nompi emaninege'za, Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina azeri amuho hu'naze.
sendte Gud en ond Aand mellem Abimelek og Sikems Borgere, og Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
24 Anumzamo'a knazana atregeno Abimelekinte'ene Sekemu kumate kva vahetaminte'ene e'ne. Na'ankure Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina aza hazageno, Gidionina afuhe'ima 70'a ne'mofavre'zaga zamahenegu anara hu'ne.
for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner kunde blive hævnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at dræbe sine Brødre.
25 Hagi Sekemu kumate kva vahe'mo'za mago'a vahera agonafi Abimelekima esigura kankafo ome ante'za mani'ne'za, ami'mi hu'za kante'ma enevaza vahera keonkezazmi zamahe'za hanare'naze. Hianagi anazama haza nanekea Abimelekina eme asami'naze.
Sikems Borgere lagde da Baghold paa Bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek.
26 Hagi mago zupa Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahe'zane Sekemu kumate vu'ne. E'inama higeno'a Sekemu kumate kva vahe'mo'za Galina antahimi'za amage ante'naze.
Nu kom Ga'al, Ebeds Søn, med sine Brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
27 Hagi ne'zama vasage knare'ma musema hu knafina Sekemu vahe'mo'za waini raga tagi'za rerati'za tima'a eri'za havi anumzazmimofo mono nompi vu'za, ana tine ne'zanena nene'za Abimelekina huhaviza hunte'naze.
De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og drak og udstødte Forbandelser over Abimelek.
28 Hagi Ebedi nemofo Gali'a amanage hu'ne, Sekemu vahera Hamori tazeri fore hu'ne. Hagi Abimeleki'a agra inanknahu ne' mani'nesigeta tagra Sekemu vahe'mota agri kvafina manigahune? Hagi Abimeleki'a Jeru-Bali nemofo manigeno eri'za vahe'a Zebuli mani'ne. Tagra Sekemu kumamofo nefa, Hamori mofavrerami mani'nonanki, nagafare Abimeleki eri'za vahera manigahune?
Da sagde Ga'al, Ebeds Søn: »Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans Trælle! Var ikke Jerubba'als Søn og hans Foged Zebul Trælle for Hamors, Sikems Faders, Mænd hvorfor skal vi da være hans Trælle?
29 Hagi nagrama ama Sekemu vahe'ma kegavama huresina Abimelekina ahe kasonepe'na amanage hu'na huntegahue, sondia vaheka'a ome avrenka ha' eme hunanto hu'na huresine.
Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe Abimelek af Vejen!«
30 Hianagi ana rankumate kva ne' Zebuli'ma, Ebedi nemofo Gali nanekema nentahino'a, tusi arimpa ahe'ne.
Da Zebul, Byens Høvedsmand, hørte Ga'als, Ebeds Søns, Ord, blussede hans Vrede op,
31 Anama higeno'a eri'za vahe oku'a huzmantege'za vu'za anage hu'za Abimelekina ome asmi'naze, Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahezane eno, Sekemu kumate vahera ha'huzamantenogu zamarimpa eme nere.
og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: »Se, Ga'al, Ebeds Søn, og hans Brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forstærk derfor din Hær og ryk ud!
32 E'ina hu'negu sondia vaheka'ane kenage eta kankafona eme hu'nenkeno,
Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og læg dig i Baghold paa Marken;
33 nanterama rumasama huno zagema hanati'nigeta tamagareta ana kumapina vinkeno, ana kumapinti vahe'ma ha'ma huramantenaku'ma esazana anante tamagrama tamagesama antahisaza zana hugahaze.
og kast dig saa over Byen tidligt om Morgenen, naar Solen staar op! Naar da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!«
34 Hagi Abimeleki'a ana kenageke sondia vahe'a 4'afi refko huno Sekemu kumara avazagigagi'ne.
Abimelek brød da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.
35 Hagi nanterama Ebedi nemofo Galima kuma'mofo kahante uoma'netige'za, Abimeleki'ene sondia vahe'amo'zama fraki'nazafintira atre'za e'naze.
Da gik Ga'al, Ebeds Søn, ned og stillede sig op ved Byporten. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
36 Hagi Gali'ma ana vahe'tmima nezmageno'a Zebulinkura amanage hu'ne, Agonaregatira vahera eneramizanki ko. Anage'ma higeno'a Zebuli'a amanage huno kenona hu'ne, amne agonaramimofo amema'aramimo vahe knara nehie.
Da Ga'al fik Øje paa Folkene, sagde han til Zebul: »Se, der stiger Folk ned fra Bjergtoppene!« Men Zebul sagde til ham: »Det er Bjergenes Skygge, du tager for Mænd!«
37 Hianagi Gali'a mago'ane amanage huno hu'ne, agonaregatira vahe'tmi eneramizanki ko. Hagi mago'a vahera zamavune vahe'ma mani'ne'za henkama fore'ma hania zanku'ma, havi kasnampa kema nehaza oki zafa agafama me'nea kantegati neaze.
Men Ga'al sagde atter: »Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!«
38 Anante Zebuli'a otino Galina amanage huno asami'ne, ina kagipinti kagra ama ana kea hu'nane. Iza'e Abimeleki'a, agra iza mani'nenige'na nagra agri eri'za vahera manigahue? E'inage hunka huhavizama hu'nana vaheki vunka hara ome huzamanto.
Da sagde Zebul til ham: »Hvor er nu dine store Ord fra før: Hvem er Abimelek, at vi skal være hans Trælle? Der er de Folk, du lod haant om — ryk nu ud og kæmp med dem!«
39 Hagi anagema higeno'a Gali'a Sekemu kumate vahera nezamavreno, agra vugota huno Abimeleki naga'enena hara ome hu'ne.
Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kæmpe mod Abimelek.
40 Hianagi Abimeleki sondia vahe'mo'za Galina arotago nehu'za, vahera ome zamahetre eme zamahetre hu'za rankumamofo kahante ehanati'naze.
Men Abimelek slog ham paa Flugt, og mange faldt og laa dræbte helt hen til Byporten.
41 Ana huteno Abimeleki'a Aruma kumate umanigeno, Zebuli'a Galine afu'aganahe'ina zamahe kasopeno agra Sekemu kumatera umani'ne.
Abimelek tog saa Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Brødre bort fra Sikem.
42 Hagi hanima huno ko'matigeno'a, Sekemu kumate vahe'mo'za hozafi vu'naku atirami'za vazageno, Abimelekina mago'a vahe'mo'za ome asami'naze.
Næste Dag begav Folket sig ud paa Marken, og det meldtes Abimelek.
43 Abimeleki'ma ana nanekema nentahino'a, 3'afi vahe'a refko huno kankafona ante'ne. Hagi Abimeleki'ma kegeno'ma ana ha' vahetmima kumapinti'ma atirami'za azageno'a, agrane naga'amo'zama framaki'nazafintira oti'za zamahe'naze.
Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold paa Marken; og da han saa Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem.
44 Hagi 3'a kevu vahepintira Abimeleki'a mago kevua avreno kuma'mofo kafante ome ankanire'za mani'nazageno, tare kevu vahe'mo'za megi'ama mani'naza ha' vahera zamahe vagare'naze.
Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brød frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude paa Marken; og huggede dem ned;
45 Hagi Abimeleki'a ana kumapi vahera ana zage ferupinke hara huno zamahe hana nehuno, ana kumara tapage huno eri pehe nehuno, hage atinteno vano hu'ne.
og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen, indtog han den, dræbte Folkene deri, nedbrød Byen og strøede Salt paa den.
46 Hagi zaza nompima mani'ne'za kuma kegavama nehaza kva vahe'mo'za Abimeleki'ma ha'ma eme huzamantea nanekema nentahi'za, ana nanteranke Bal-Beriti havi anumzamofo mono nomofo vihufi ufre'za mani'naze.
Da hele Besætningen i Sikems Taarn hørte det, begav de sig ben til Kælderrummet i El-Berits Hus.
47 Ana'ma hazageno'a mago'a vahe'mo'za Abimelekina eme asami'za, Sekemu kumate'ma za'za nompima manine'za kuma'ma kegavama nehaza kva vahe'mo'za maka magopi eritru hu'za mani'naze hu'za asami'naze.
Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Taarn var samlet,
48 Hagi Abimeleki'a sondia vahe'a zamavareno Zalmoni agonafi mareriteno, sa'ume erino zafa azankuna'aramina antagi atreno afunte e'nerino, zamavarenoma vu'nea vahetmina amanage huno zamasami'ne, Ame'ama huta amama huaza hiho.
gik han med alle sine Folk op paa Zalmonbjerget. Her greb han en Økse, afhuggede et Knippe Grene, løftede det op og tog det paa Skulderen; og han sagde til sine Folk: »Skynd eder at gøre det samme, som I saa, jeg gjorde!«
49 Anagema higeno'a, ana maka vahe'mo'za ana zafa azankunatmina antagi'za Sekemu vahetmimofo vihurera retrure kagite'za teve tagintazageno ana vihufima mani'naza vahe'ene zaza nonte'ma kegavama nehaza vahetaminena miko 1tauseni'a venenene a'nenena fri'naze.
Alle Folkene afhuggede da ogsaa hver sit Knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven paa Kælderrummet og stak Ild paa Kælderrummet oven over dem. Saaledes omkom ogsaa hele Besætningen i Sikems Taarn, henved 1000 Mænd og Kvinder.
50 Hagi anama huteno'a Abimeleki'a Tebezi kumate vuno ana kumapi vahera hara ome huzamanteno, ana kumara zamaheno hanare'ne.
Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den.
51 Hianagi ana kumapi kva vahe'mo'za vihufinke ufrevagare'za ufraki'naze. Ana vihua zaza no ki'za mareri'naza nomofo agofetu fre'za umani'naze.
Inde i Byen var der et stærkt befæstet Taarn; derhen flygtede alle Mænd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op paa Taarnets Tag;
52 Hagi Abimeleki'a ha' hunaku ana zaza nonte eno, ana nomofo kahante teve taginte'za nehigeno,
Abimelek rykkede da frem til Taarnet og angreb det; men da han nærmede sig Taarnets Indgang for at stikke Ild derpaa,
53 mago a'mo'a witi neharaza havenkno atregeno tamino asenia ru prarovazino ahetre'ne.
kastede en Kvinde en Møllesten ned paa Abimeleks Hoved og knuste hans Hjerneskal.
54 Anama higeno'a Abimeleki'a amanage huno hanko'ama erinentea nehaza nera asami'ne, a'ne'mo ahe frine hu'za hanagi, ame hunka kazinka'a erinka nahe frio, huno higeno ana nehazamo'a kazi regeno fri'ne.
Da raabte han i Hast til sin Vaabendrager: »Drag dit Sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slaaet mig ihjel!« Og Vaabendrageren gennemborede ham, saa han døde.
55 Abimeleki'ma frige'za kazana hige'za, Israeli vahe'mo'za atre'za nozimirega vu'naze.
Men da Israeliterne saa, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit.
56 Hagi Abimeleki'ma kefo avu'ava'ma huno 70'a afu'aganahe'ima zamahe frino nefama agima eri haviza hu'nea zantera, e'ina hukna huno Anumzamo'a nona huno azeri havizana hu'ne.
Saaledes gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin Fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve Brødre;
57 Ana hukna huno Sekumu kumate vahe'mo'zama kefozama hu'naza zantera Anumzamo'a nona huzmante'ne. E'inama hu'neana Jerubali nemofo Jotamu'ma zamazeri haviza hu kasnampa ke'ma huno kazusima huzmante'nea zamo'a zamagrite efore hu'ne.
og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. Paa den Maade kom Jotams, Jerubba'als Søns, Forbandelse over dem.
