< Jasi Vahere 8 >
1 Anante Efraemi naga'mo'za Gidionina amanage hu'za antahige'naze, Nagafare amanahu kavukavara hurantane? Nahigenka esera hurantanketa Midieni vahe'enena hara ome osu'none? hu'za Gidioni'enena tusi fravazi'naze.
Efraims-mennerne sagde til Gideon: «Korleis er det du hev bore deg imot oss! Kvi sende du’kje bod etter oss då du tok ut i striden mot midjanitare?» Og dei tok kvast på honom.
2 Hianagi Gidioni'a amanage huno kenona huzmante'ne, Tamagrama hu'naza zama negeta, nagrama hu'noa zama kesazana, nagra naza hu'nofi keho? Efraemi naga'mo'zama krepi ragama otre'zama tagi vagarezamo knarera hu'nefi? Abiesa naga'mo'zama ontagi hozafinti ana maka krepi ragama tagi vagare'zamo knarera hu'neo?
Då sagde han til deim: «Kva hev eg gjort no som kann liknast med det de hev gjort? Var’kje etterrakstren åt Efraim betre enn avlingi åt Abiezer?
3 Anumzamo'a Midieni sondia kva netrena Orebine Zebanena tamazampi zanavrentegeta zanahe'naze. Nagra tamagrama hazazana osu'noe. Anagema hige'za frama vazinentazaretira kea tagane'naze.
I dykkar hender gav Gud midjanitar-hovdingarne, Oreb og Ze’eb! Og kva hev eg vunnest gjort, so eg kunde mæla meg med dykk?» Då han tala so, logna dei og var’kje vonde på honom lenger.
4 Hagi Gidioni'ene 300'a vahe'mo'zanena Jodani tina takahe'za zamasafera nehianagi, ha' vahezmia zamarotago hu'naze.
Gideon kom til Jordan, og for yver, han og dei tri hundrad mann som var med honom, og dei var trøytte og svoltne.
5 Hagi Sukoti kumate'ma ne-eno'a Gidioni'a amanage huno ana kumate kva vahetmina zamantahige'ne. Muse huramantoanki, Nagri'enema aza vahetamina bretia zaminke'za neho. Na'ankure zamagra tusi zamasafeku nehu'za, nagranena neazage'na nagra Midieni kini netre Zebane Zalmunakizni zanaratago hu'na neoe.
Då sagde han til Sukkot-mennerne: «Kjære, gjev folki som fylgjer meg nokre matbitar! Dei er trøytte, og eg elter Zebah og Salmunna, Midjans-kongarne.»
6 Hianagi Sukoti kumate kva vahe'mo'za amanage hu'za kenona asmi'naze, Zebane Zalmunanema zanazeritesanketa sondia vaheka'a ne'zana zamigahune.
Men hovdingarne i Sukkot sagde: «Hev du alt fenge kloi i Zebah og Salmunna, sidan me skal gjeva heren din mat?»
7 Ana kema hazageno'a Gidioni'a anage hu'ne, Ra Anumzamo'ma Zebane Zalmunanema nazampi'ma znavrentenama zanahesu'na, ka'ma kopima nemanea ave'ave nofinu, sefura eme tami'na tamavufa eri hazrohazru hugahue.
«Godt!» svara Gideon, «når Herren hev gjeve Zebah og Salmunna i henderne mine, so skal eg treskja kropparne dykkar med villtornar og tistlar.»
8 Hagi anantetira Penieli kumate marerino vuno ana hukna kege ana kumapi vahete ome hu'ne. Hianagi Sukoti kumate vahe'mo'zama hu'nazankna ke hu'naze.
So for han upp til Penuel, og tala like eins der, og Penuels-mennerne svara honom på same vis som Sukkot-buarne hadde svara.
9 Hagi anagema hazageno'a Gidioni'a Penieli kumate vahera amanage huno zamasami'ne, nagrama ha'ma ome huzamagaterete'na esu'na, ama za'za nona eme tapage hutregahue.
Då sagde han til deim og: «Kjem eg vel heim att, so skal eg riva ned denne borgi.»
10 Hagi Seba'ene Zalmunakea 15 tauseni'a sondia vahe'ene Karkori kumapi ufre'naze. Hagi eri mago'ma hu'naza sondia vahe'ma zamahe hanama hige'zama mani'nazama'e. Na'ankure 120 tauseni'a kazinteti'ma ha'ma nehaza vahera ko zamahe 'naze.
Zebah og Salmunna låg i Karkor med heren sin, um lag femtan tusund mann; det var alt som var att av heile austmannheren, og hundrad og tjuge tusund våpnføre menner var falne.
11 Hagi Gidioni'a marerino Nobane Jokbeha kumatrema me'nea kantega rugagino Midieni sondia vahe'mo'za ha' vahera omegahaze hu'za ontahi'za mani'nazageno, antri hazaza huno hara ome huzamante'ne.
Og Gideon for uppetter driftevegen austanfor Nobah og Jogbea og kom yver fiendeheren, med dei låg ottelause i lægret.
12 Hagi anama higeno'a, Midieni kini netre Zeba'ene Zalmunakea freke vakeno, Gidioni'a zanarotago huno ome zanazerigeno, ana kini netremofo sondia vahe'mo'za tusi zamagogogu hu'naze.
Zebah og Salmunna rømde, men han sette etter deim; han tok båe Midjans-kongarne, Zebah og Salmunna, og støkte heile heren ifrå einannan.
13 Hagi Joasi nemofo Gidionima ha'ma huvagareteno'a ana kumara atreno, Heresi agonama me'neregama e'nea kamofo avaririno e'ne.
Då Gideon Joasson var komen til Solskardet, vende han heim att frå striden.
14 E'inama huno ne-eno'a mago Sukoti kumate nehaza ne' eme azerino antahigegeno, Sukoti kumate mani'naza kva vahetmina 77ni'a kva vahe'mofo zamagia Gidionina kremi'ne.
Han fekk tak i ein gut som høyrde heime i Sukkot, og spurde honom ut; og guten skreiv upp for honom hovdingarne og styresmennerne i Sukkot, sju og sytti mann.
15 Ana'ma higeno'a Gidioni'a Sukoti kumate eno amanage huno kva vahetmina eme zamasami'ne, Keho, Zebane Zalmunanena ama zanazeri'na oe, amare'ma enevu'na sondia vahe'ni'a breti zaminke'za neho hu'nama nehugeta, nazanavanke huta Zebane Zalbunane kazampima zanazerite'nanketa henka sondia vaheka'a bretia zamigahune hu'naze.
Då han so kom til Sukkot-buarne, sagde han: «Sjå her er Zebah og Salmunna, dei som de spotta meg med då de sagde: «Hev du alt fenge kloi i Zebah og Salmunna, sidan me skal gjeva mat til dei trøytte mennerne dine?»»
16 Hagi Gidioni'ma anagema nehuno'a, ka'ma kopima me'nea ave'ave nofitami erino ana kumate kva vahetamina anagema hu'naza zantera sefu zami'ne.
So greip han styresmennerne i byen, og han tok villtornar og tistlar, og tukta med deim Sukkot-buarne.
17 Ana nehuno Peniel kumate mani'ne'zama kuma'ma kegava nehaza za'za nozmia taganavazinetreno ana rankumapi vahera zamahe fri vagare'ne.
Penuelborgi reiv han ned, og slo i hel mennerne i byen.
18 Ana huteno Gidioni'a Zebane Zalbunakiznia zanantahigeno, Tabor kumate'ma zamahe'na'a vahetmina, inankna vahe zamahe'na'e? Huno zanantahigegeke amanage hu'na'e, Kagri kavugosagna vahe zamahe'no'e. Ana maka'mo'za kini ne'mofo nemofo avugosagna hu'naze.
Sidan sagde han til Zebah og Salmunna: «Korleis såg dei ut, dei mennerne som de slo i hel på Tabor?» «Dei var like eins som du, » svara dei. «Kvar var som ein kongsson på skapnad».
19 Anagema hakeno'a anante Gidioni'a amanage hu'ne, E'i nagri nenarera mofavrerami zamahe'na'e. Tamage mani'nea Ra Anumzamofo avufima tanasamisuana, tanagrama ana nafuhe'ima ozamahena'asina menina tanagrira ontanahosine.
«Då var det brørne mine, » sagde han, «sønerne åt mi eigi mor. So sant Herren liver: hadde de spart livet deira, skulde eg ikkje ha drepe dykk.»
20 Anage nehuno zage mofavre'a Jetarinkura huno, otinka zanahegeke fri'o! Hianagi ana nehazamo'a otinora ozanahe'ne. Na'ankure agra osi mofavregino, koro hu'ne.
So sagde han til Jeter, eldste son sin: «Gakk fram, og slå deim i hel!» Men guten drog ikkje sverdet sitt. Han torde ikkje; han var endå berre ein gut.
21 Anage higeno Zeba'ene Zalmunakea amanage huke Gidionina asmi'na'e, Vema mani'nesunka kagraka'a otinka tahe frio. Anagema hakeno'a, Gidioni'a otino ana netrena zanahe nefrino, kemolizinimofo zananankente'ma hu'znante'na'a avasase'zana eri'ne.
Då sagde Zebah og Salmunna: «Kom du og hogg oss ned! Det vil manns nerk til å gjera manns verk.» So gjekk Gideon fram, og slo Zebah og Salmunna i hel, og tok sylgjorne som kamelarne deira hadde kring halsen.
22 Anama higeno'a Israeli vahe'mo'za amanage hu'za Gidioninkura hu'naze, Kagrane, negamofo'ene negageho'enena kvati mani'neta kegava huranteho. Na'ankure kagra Midieni vahe zamazampinti tagu'vazi'ne.
Og Israels-mennerne sagde til Gideon: «Du skal vera kongen vår, både du og son din og soneson din; for du hev berga oss frå midjanitarne!»
23 Hianagi Gidioni'a amanage huno kenona huzmante'ne, Nagra kvatimia mani'nena kegava huoramantegosue. Ana hukna hu'za mofavrenimo'za kvatimia mani'ne'za kegava huoramantegahaze. Hagi Ra Anumzamoke kvatimia mani'neno kegava huramantegahie.
Men Gideon svara: «Ikkje vil eg vera kongen dykkar, og ikkje skal son min vera det; Herren skal vera kongen dykkar!»
24 Hianagi magoke zanku tamantahigegahue. Ha' vahe'mo'zama zamagesafima renentaza golire rinima zamaheta eri'nazana mago magomota namitere hiho. Na'ankure zamagra Ismaeli nagaki'za zamagesafi golire rini rente vahe mani'nazageno hu'ne.
Sidan sagde Gideon til deim: «Eg vil beda dykk um ein ting: at de alle vil gjeva meg dei ringarne de hev vunne i krigen!» For Midjans-mennerne gjekk med gullringar; dei var ismaelitar.
25 Anagema higeno'a, amanage hu'za kenona hunte'naze. Amane tagra kamigahune, hu'za nehu'za nakre ku eri'za tafera nehu'za, korire riniramina ana makamo'za eme atre'naze.
«Det skal du då visst få, » svara dei. So breidde dei ut ei kåpa, og på den kasta alle mann dei ringarne dei hadde vunne i krigen.
26 Hagi ana golire rinima eritruma hazageno'a kna'amo'a 25'a kilo hu'ne. Hagi e'i ana zankera eritru osu'nazanki, pasesuma, agesafi avasesezama, Midieni kini vahe'mo'ma nevasia fitunke za'za kukenama, kemorimofo zmanankempima hunentaza avasase zanena anampinke emeritru hu'naze.
Då dei so vog gullringane som han hadde bede um, so var det halvonnor vog gull, umfram gullsylgjorne og øyredobborne og purpurklædi som midjanitarkongarne hadde havt på seg, og umfram lekkjorne som kamelarne deira hadde bore kring halsen.
27 Hagi Gidioni'a ana koria erino rankuma'are Ofra viazamo pristi vahe'mo'zama zamimizare'ma nentaniza avasese'za ome tro huntenegeno, monko a'nemo'za hazaza hu'za Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofona zamage'na hunemi'za, ana zante agafa hu'za monora hunte'naze. Gidionine naga'amofontera anazamo'a mago krifugna huno zamazeri'ne.
Av gullet gjorde Gideon eit gudsbilæte. Det sette han upp i Ofra, heimbygdi si; heile Israel dyrka det der som ein avgud, og det vart til ulukka for Gideon og hans hus.
28 Hagi Israeli vahe'mo'za Midieni vahera zamahe'za zamazeri havizanfta hazageno, mago'anena hara eme huozmante'naze. E'ina hazageno Gidioni'ma kvama mani'nea knafina Israeli vahe'mo'za 40'a kafua hara osu amne fru hu'za mani'naze.
Soleis laut Midjan bøygja seg under Israel, og vann ikkje reisa hovudet meir, og sidan hadde landet ro i fyrti år, so lenge som Gideon livde.
29 Hagi Joasi nemofo Gidioni'a ete kuma'arega vu'ne.
So for Jerubba’al Joasson heim att til garden sin, og vart buande der.
30 Hagi Gidioni'a rama'a a'nane zmante'negu 70'a ne'mofavrerami zamante'ne.
Han, Gideon, hadde sytti søner, som var hans eigne born; for han hadde mange konor.
31 Hagi Sekemu kumate nemania a'amo'a ne'mofavre antegeno, agi'a Abimeleki'e huno ante'ne.
Med fylgjekona si i Sikem fekk han ein son, og kalla han Abimelek.
32 Hagi Joasi nemofo Gidioni'a ozafa omereno frigeno, nefa Joasima asente'naza matipi Abiesa naga nofimofo mopafi Ofra kumate asente'naze.
Gideon Joasson døydde i høg alder, og vart nedsett i gravstaden åt Joas, far sin, i Ofra, bygdi åt Abiezer-ætti.
33 Hagi Gidioni'ma fritege'za, Israeli vahe'mo'za ete mago'ane Ra Anumzamofona zamefi hunemiza Bal-Beriti havi anumza tro hunente'za, Bali havi anumzante monora hunte'naze.
Då Gideon var burte, tok Israels-sønerne atter til å halda seg med avgudarne, og gjorde Sambands-Ba’al til guden sin.
34 Ana nehu'za Israeli vahe'mo'za Ra Anumzana zamagri Anumzamo'ma ha' vahezimimo'za mika kampinti e'za ha'ma eme hunezmantegeno zamagu'ma vazi'nea Ra Anumzana zamage akaninte'naze.
Israels-sønerne kom ikkje i hug Herren, sin Gud, som hadde berga deim frå alle fiendar rundt ikring;
35 Hanki Gidioni'ma knare'zama huzamante'nea zankura Israeli vahe'mo'za agri naga'mofona humusenkea hu'za susu huozamante'naze.
og dei gjorde ikkje vel mot Jerubba’als, Gideons, ætt for alt det gode han hadde gjort Israel.