Jasi Vahere 2
1 Hagi Ra Anumzamofo ankeromo'a Gilgali kumatetira atreno Bokimi kumate marerino vuno Israeli nagara amanage huno ome zamasami'ne. Isipiti'ma tamagehe'ima zamavare'na atinerami'na, mopama zamigahue hu'nama huvempama huzamante'noa kea ruha ontagigahue.
Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
2 Hagi tamagra ama ana mopafi vahe'enena huhagerafi huvempa kea nosuta, Kresramanama nevaza ita'zamia tagana'vazitreho hu'na hu'noanagi, ana keni'a ontahi'naze. Nahigeta amanara nehaze?
Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
3 E'ina hu'negu amanage hu'na nehue, Nagra ama ana mopafi vahera zamahenati otre'nuge'za tamagrane mani'ne'za, ave'ave tamazeriankna nehanage'za anumzazmimo'za tamagritera karifu anaginteankna hu'za tamentintia reramahe'za kegahaze.
Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
4 Ra Anumzamofo ankeromo'ma ama ana nanekema huvagama neregeno'a, mika Israeli veamo'za zamazantre kofi'za tusi zavite'naze.
Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5 Hagi ana kuma agi'a Bokimie hu'za agi'a nente'za, Ra Anumzamofontega Kresramana vunte'naze.
Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6 Hanki Josua'ma huzamantege'za vu'za e'zama nehu'za, mago mago Israeli naga'mo'za erigahazema hu'nea mopa, eri santiharetere hu'naze.
Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7 Hagi Josua'ma manino e'neankna'afine, agranema mani'za ne-ezama mika kaguvazama Ra Anumzamo'ma Israeli vahete'ma erifore'ma hige'zama ke'naza ranra vahetamima mani'naza knafina, Ra Anumzamofonke Israeli vahe'mo'za monora hunte'za vu'naze.
da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8 Nuni nemofo Josua'a 110ni'a zagekafu huteno frige'za,
Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9 agrama erisantima hare'nea Efraemi agona kaziga Gasi agonamofo noti kaziga Timnat-Sera kumate ome asente'naze.
og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
10 Hagi Ra Anumzamo'ma Israeli vahete'ma kaguvazama eri fore hige'zama ke'naza vahe'tmina maka fri vagaregeno, ana zantmima onke'naza vahe'tmi efore hu'naze.
og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
11 Hagi Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofo avufi havi zmavuzmava hu'za Bali havi anumzantamimofo monora huzmante'naze.
Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
12 Hagi Isipiti'ma zamagehe'ima zamavareno'ma atiramino e'nea Ra Anumzana, Israeli vahe'mo'za atre'za amefi humi'naze. Anama umani'naza mopafi vahe'tmimofo anumzantminte zamare'nare'za monora hunte'naze. Hagi havi anumzamofo Bali amema'are'ene Astaroti havi anumzamofo amema'are'ene monora huntageno, Ra Anumzamo'a tusi rimpa ahe'zamante'ne.
Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
13 Na'ankure Ra Anumzamofona atre'za zamafi hunemi'za, Bali havi anumzante'ene Astaroti havi anumzamofo amema'are'ene monora hunte'naze.
Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
14 Anama hazageno'a Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahezmanteno, zamazeri havizama hu' vahe huzmantege'za mika'zazmia emeri'naze. E'ina nehuno ha' vahe zamazampi zamavarentege'za ha' vahe'mo'za kegava huzmante'naze.
Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
15 E'ina nehazageno inantego hate'ma vu'za e'zama hazarega Ra Anumzamo'ma huvempama hu'nea kante anteno havi zamavu'zamazama hu'naza zantera ha'rezamantageno nomani'zazimimo'a havizantfa hu'ne.
I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
16 Anante Ra Anumzamo'a ke refkohu kva vahe zamazeri otige'za Israeli vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahera zamahe'za Israeli vahera zamagu vazi'naze.
Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
17 Hianagi Israeli vahe'mo'za kema refkohu kva vahe'mokizmi kea ontahi'za, Ra Anumzamofona atre'za savri a'negna hu'za havi anumzantamimofonte monora ome hunte'naze. Ko'ma zamagehe'mo'zama Ra Anumzamofo kasegema avariri'naza kana ame hu'za atre'za, havi kante vu'naze.
Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
18 Hagi Ra Anumzamo'ma keagama refko hu vahe'tmima zamazeri omanetino'a, zamagrane mani'nege'za keaga refko hu kva vahe'mo'za ha' vahe zamazampintira Israeli vahera hara hu'za zamavaretere hu'naze. Na'ankure Agri vahe'mo'zama knafima nemanizageno'a, Ra Anumzamo'a asunku huzmante'ne.
Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
19 Hianagi keagama refko hu kva vahe'ma nefrizage'za Israeli vahe'mo'za ete rukrahe hu'za korapa zamavu'zamava zamifi vu'za zamafahe'mo'za hu'naza havi zamavu'zamavara zamagatere'za tusi kefo zamavu'zamava hu'za zamare'na re'za monora hunezamante'za eri'zana eri'zamante'naze. Magore hu'za kefo zamavu'zamavara otre'naze.
Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
20 E'ina hazageno Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahenezamanteno anage hu'ne, na'ankure ama vahe'mo'za zamafahe'inema huhagerafi'noa kasegea runetagre'za ke'ni'a ontahizagu,
Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 Josuama zamahenati otre'neno'ma fri'nea vahe'tmina, Nagra zamaza osanuge'za, zamahenati otregahaze.
da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
22 Zamagehe'za hu'nazaza hu'za Ra Anumzamo'na navu'navara avaririgahazafi Nagra rezamahe'na zamage'noe.
for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
23 E'igu Israeli vahe mopafima mani'naza vahera Ra Anumzamo'a ame hunora zamahe kasopeno Josua azampina zamavarente vaga'ore'ne.
Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
