Jasi Vahere 11
1 Hagi Jepta'a Giliati kumatera tusi'a hankavenentake ha' ne' mani'ne. Hianagi agra monko a'mofo mofavregino Giliati nemofo'e.
Og Gileaditeren Jeftha var vældig til Strid, men han var en Horekvindes Søn; og Gilead havde avlet Jeftha.
2 Hagi Gilieti nenaro'a rama'a ne' mofavrerami ante'ne. Hagi ana mofavreramimo'za rama nehu'za, Jeptankura amanage hu'naze, ru a'mofo mofavre mani'nanankinka nerafa zana erisanti oharegosane, nehu'za mopazmifintira ahegasopetre'naze.
Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, udstødte de Jeftha og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Hus, thi du er en anden Kvindes Søn.
3 E'inama hazageno'a Jepta'a afu'aganahe'ina nezamatreno, freno Tobu kumate umani'ne. Ana kumate'ma unemanigeno'a hazenkema eri hakarema nehaza vahe'mo'za agrane eme tragote'za vano hu'naze.
Da flyede Jeftha fra sine Brødres Ansigt og boede i Landet Tob; og der samlede sig til Jeftha løse Mænd, og de droge ud med ham.
4 Hagi mago'a kna evutegeno Amoni vahe'mo'za Israeli vahera agafa hu'za hara huzmante'naze.
Og det skete efter nogle Aar, da strede Ammons Børn imod Israel.
5 Hagi Amoni vahe'mo'zama Israeli vahe'ma ha'ma eme huzamantageno'a Giliati kumate ranra vahe'mo'za Jepta ome avrenaku Tobu kumate vu'za amanage ome hu'naze,
Og det skete, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jeftha fra Landet Tob.
6 kvati emani'negeta Amoni vahera hara huzamantamneno.
Og de sagde til Jeftha: Kom, saa skal du være vor Øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn.
7 Hianagi ana ranra vahetmina Jepta'a amanage huno zamasami'ne, Tamagra nagrikura tamavresra higeta nenfa nompintira naheta navazuhu atre'naze. Hagi knazampima nemanita nahigeta nagrikura menina haketa neaze?
Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og udstødt mig af min Faders Hus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel?
8 Anagema hige'za amanage hu'za kenona hunte'naze, Ama'na agafare tagra one. Menina tagri'ene vunka Amoni vahera hara ome huzamantenka Giliati kumate kva manigahane.
Og de Ældste af Gilead sagde til Jeftha: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaa med os og stride imod Ammons Børn; og du skal være vort Hoved, ja alle deres, som bo i Gilead.
9 Hagi Jepta'a amanage huno ana ranra vahera kenona huzamante'ne, Menima kumaniregama navreta vanage'na Amoni vahe'ma ha'ma ome huzamante'nugeno, Ra Anumzamo'ma nazama hinke'na, ana vahe'ma zamahe vagamarenu'na, tamagerfa hu'na nagra kvatimia manigahuo?
Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I hente mig for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg da være eders Hoved?
10 Hige'za ana ranra vahe'mo'za amanage hu'za kenona hu'naze, ama'na kema rutrage zankura tagri'ene kagri'enena tamage huno amu'notifina Ra Anumzamo mani'neno keno antahino hurantesie.
Da sagde de Ældste af Gilead til Jeftha: Herren skal være Vidne imellem os, dersom vi ikke gøre saaledes efter dine Ord.
11 Hagi anante Jepta'a ana ranra vahe'ene vige'za Giliati vahe'mo'za kva azeri oti'naze. Anama hazageno'a Jepta'a ko'ma hu'nea nanekea Mispa kumate Ra Anumzamofo avuga ete mago'ene zamasami'ne.
Saa gik Jeftha med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste, og Jeftha talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.
12 Hagi anante Jepta'a Amoni kini ne'mofontega amanage huno antahige kea atrentege'za, ke eri'za vu vahe'mo'za amanage hu'za ome asami'naze, Nagafare nagri mopafi vahera hara eme renezmantane?
Da sendte Jeftha Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad har jeg med dig at gøre, at du kommer til mig at stride imod mit Land?
13 Hagi Jeptama atregenoma viankerera Amoni kini ne'mo'a amanage hu'ne, Israeli vahe'mo'zama Isipiti'ma ne-eza Arnonitima vuno Jaboki vuteno Jodanima uhanati'nea mopatia eme hanare'naze. E'ina hu'negu fruhuta ete ana mopatia tamiho.
Ammons Børns Konge sagde til Jefthas Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jakob og indtil Jordanen; saa giv mig nu de Stæder tilbage med Fred!
14 Anagema higeno'a Jepta'a Amoni kini netega ete mago'ane kea atregeno kema erino vu' ne'mo'a ome asamino,
Men Jeftha sendte atter Bud til Ammons Børns Konge.
15 Jepta'a amanage hu'ne, Israeli vahe'mo'a Moapu vahe mopane, Amoni vahe mopa kumazafa osene.
Og han lod sige til ham: Saa siger Jeftha: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land;
16 Hianagi Isipiti'ma mareri'za ne-eza hagage mopafi vu'za korankre hagerinte vute'za, Kadesi kumatera ehanati'naze.
thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
17 Hagi anante Israeli vahe'mo'za Idomu kini netega amanage hu'za kea atrazageno vu'ne. Tatregeta mopaka'afi rugitagita vamaneno. Hianagi Idomu kini ne'mo'a kea ontahine. Hagi Moapu kini ne'mofona anahukna naneke atrentazageno vu'ne. Hianagi ana kini ne'mo'a kea ontahi'ne. Ana'ma hige'za Israeli vahe'mo'za anante Kadesia emani'naze.
Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kære, lad mig drage igennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa Bud til Moabiternes Konge, men denne vilde heller ikke; saa blev Israel i Kades.
18 Hagi anantetira Israeli vahe'mo'za hagage mopafi ufre'za nevu'za Idomu mopane, Moapu mopanena rugagiza Moapu mopamofona zage hanati kaziga, Arnoni timofona kantu kaziga seli nona omeki'za mani'naze. Hianagi Moapu vahe mopafina uofre'naze. Na'ankure Arnoni tinte Moapu mopamofo atupamo'a eme atre'ne.
Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de lejrede sig paa hin Side Arnon; og de kom ikke i Moabiternes Landemærke; thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
19 Hagi Amori kini ne' Sihoni'a, Hesboni kumateti neki'za, agritega amanage hu'za Israeli vahe'mo'za kea atrazageno vu'ne. Muse hugantonanki tatregeta mopaka'afina rugitagita mopatirega vamneno hu'za hu'naze.
Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Kongen i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kære, lad os drage igennem dit Land indtil mit Sted.
20 Hianagi Sihoni'a Israeli vahera antahinozamino zamatrege'za mopa'afina eovu'naze. Hianagi maka sondia vahe'a zamazeri atru huno Jahas kumate seli nona kino mani'neno, Israeli vahera hara huzamante'ne.
Men Sihon troede ikke Israel, saa at han lod ham drage igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk, og de lejrede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
21 Hianagi Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a Sihonine maka vahe'anena Israeli vahe zamazampi zmavrentegeno, ana mopafima mani'naza Amori vahera hara huzamagatere'za maka mopazamia eri'naze.
Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Ejendom hele Landet fra Amoriterne, som boede sammesteds.
22 Ana'ma hute'za Amoni vahe'mokizmi mopama eri'nazana, Arnoni tinteti'ma vuno noti kaziga Jaboku tinte uhanatiteno, ka'ma kokampinti vuno Jodani tinte'ma vu'nea mopa eri'naze.
Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Ejendom, fra Arnon og indtil Jabok og fra Ørken og indtil Jordanen.
23 Hagi Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a Israeli vahe zamavuga Amori vahera zamahenati netreno mopazami hanareno Israeli vahe'mokizmi erizami'ne. Hagi kagra ama ana mopa eri'za nehano?
Saa har nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du vil tage det i Eje?
24 Hagi tamagri havi anumza Kemosi'ma tamisia zantamina tamagra eriho. Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamo'ma zamahe kasopenetreno erirami'nesia zana erigahune.
Mon du ikke tager til Eje det, som din Gud Kamos giver dig i Eje? og alt hvad Herren vor Gud har gjort ryddeligt for vort Ansigt, det tage vi i Eje.
25 Hagi kagra Sipori nemofo, Moapu kini ne' Baraki kna hunano? Hagi agra hafra huoranteno, hara huorantenefi?
Og nu, er du vel meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? har han vel trættet med Israel, eller har han vel ført Krig imod dem?
26 Hagi Hesboni kuma'ene ana tava'onte'ma megagi'nea ne'one kumatamine, Aroel kuma'ene, ana tava'onte'ma megagi'nea neonse kumatamine, Arnoni tinte'ma meno vu'nea kumatamimpinema Israeli vahe'mo'zama 300'a kafufima mani'nazana, nahigenka kora ana knafina ama ana mopa e'ori'nanane?
Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende Stæder og i Aroer og i dens tilhørende Stæder og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Bredder, tre Hundrede Aar, hvorfor friede I dem da ikke i den Tid?
27 E'ina hu'negu nagra mago havizana huogante'noe. Hianagi kagra haviza hunka hara eme hunenantane. Kagra tamage nehampi, nagra nehufi Ra Anumzamoke refko'a hurantegahie.
Og jeg har intet syndet imod dig, og du gør dette onde imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme i Dag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.
28 Hianagi Amoni kini ne'mo'a Jepta'ma huzmantege'zama vaza vahe'mokizmi nanekea ontahi'ne.
Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jefthas Ord, hvilke han sendte til ham.
29 Ana'ma higeno'a Ra Anumzamofo Avamu'mo'a Jeptante egeno Jepta'a sondia vahe'a nezmavreno Giliati mopafine Manase mopafine Giliati kaziga Mispa kumate uhanatiteno, Mispatira Amoni kumate vuno Amoni vahera hara huzmante'naku vu'ne.
Og Herrens Aand var over Jeftha, og han drog igennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpa i Gilead, og fra Mizpa i Gilead drog han over til Ammons Børn,
30 Hagi Jepta'a Ra Anumzamofona amanage huno huvempa hunte'ne, Amoni vahe'ma kagrama nazampima zamavarente'nanke'na zamahe hnama hute'na,
og Jeftha lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn i min Haand,
31 hazenkema e'ori'na narimpa frunema ete kumate'ma vanugeno'ma nonifinti'ma mago zagamo'ma ese'ma atiramino'ma eme tutagihama hunante'nia zaga, e'i Ra Anumzamoka suza megahianki'na, ahe'na kre fanane hu ofa kagritega hugahue.
da skal det ske, at det, som gaar ud, ja det, som gaar ud af mit Huses Døre imod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg vil ofre det til et Brændoffer.
32 Anagema huteno'a Jepta'a sondia vahe'a nezmavreno tina takaheno Amoni vahe'ene hara ome higeno, Ra Anumzamo'a aza higeno Amoni vahera hara huzamagatere'ne.
Saa drog Jeftha over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
33 Hagi 20'a kuma'ma ha'ma hunte'neana, Aroeri kumateti agafa huno vuno Miniti kumate vuteno, Abel-keramimi kumate'ma mani'zama vu'naza Amori vahera rama'a nezamaheno kuma'ziminena erihaviza hu'ne.
Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel-Keramim med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
34 Hagi Jepta'ma kuma'are'ma Mispama egeno'a, mofa'amo'a tamborini neheno zagamera huno avoa reno amarara hu'ne. E'ina mofara magoke ante'nea mofakino, rua mago nero mofaro onte'ne.
Og Jeftha kom til Mizpa til sit Hus, og se, hans Datter gik ud mod ham med Trommer og med Dans, og hun var hans eneste; han havde ellers hverken Søn eller Datter.
35 Hagi Jepta'ma mofa'ama negeno'a kukena'a tagato nehuno, tusi krafa huno amanage hu'ne, Mofanimoka tusi'a hazenke erinaminkeno tumonimo'a atane. Na'ankure Ra Anumzamofonte'ma huvempama hu'noa kea eriotregosue.
Og det skete, der han saa hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har nedbøjet mig saare, og du har bedrøvet mig inderligen; thi jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
36 Anagema higeno'a Jepta mofamo'a amanage hu'ne, Nenfaga, Ra Anumzamofoma kagi'ma reakama hunka asami'nana kante antenka nagritera anazana huo. Na'ankure Ra Anumzamo'a kaza higenka ha' vaheka'a Amoni vahera zamahe vagare'nane.
Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gør med mig, som det er udgaaet af din Mund, efter at Herren har skaffet dig fuldkommen Hævn over dine Fjender, over Ammons Børn.
37 Hianagi ese'zana natrege'na tare ikampina agonarega mofane zagane vano nehu'na, vema e'ori'na frisua zankura nasunkura nehu'na zavira ata'neno.
Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares, giv mig Frist to Maaneder, at jeg maa gaa og fare ned paa Bjergene og begræde min Jomfrustand, jeg og mine Veninder.
38 Anagema mofa'amo'ma higeno'a Jepta'a vuo huno huntegeno, mofane zagane agonarega marerino vema e'ori'neno frisia zankura tare ikampi asunkura huno zavira ate'ne.
Og han sagde: Gak hen, og han gav hende Frist to Maaneder; da gik hun med sine Veninder hen og begræd sin Jomfrustand, paa Bjergene.
39 Hagi tare ikama evigeno'a ana mofamo'a nefante egeno nefa'a Ra Anumzamofoma huvempa hunte'neaza hu'ne. Ana mofamo'a vea e'ori'neno fri'neankino anazamo'a, Israeli vahepina mago zamavu'zamava me'neanki'za,
Og det skete, der to Maaneder vare til Ende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kendte ikke Mand. Og det blev en Skik i Israel:
40 kafune kafunena ana knama ege'za Israeli mofa'nemo'za agonarega mareri'za 4'a zagegnafi Giliati ne' Jepta mofakura zavira ometetere nehaze.
Israels Døtre gaa fra Aar til Aar for at prise Gileaditeren Jefthas Datter fire Dage om Aaret.
