Jona 3
1 Anante Ra Anumzamo'a mago'ene Jonana anage huno asami'ne,
Og Herrens Ord kom anden Gang til Jonas saaledes:
2 Mensintfa otinka, tusi'a kumate Ninive vunka, Nagrama kasmisua nanekea vahera ome zamasamio.
Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og udraab for den den Prædiken, som jeg paalægger dig.
3 Anage higeno, Jona'a otino Ra Anumzamo'ma asamia kante anteno Ninive vu'ne. Ninive kumara tusi'a ranku'ma me'negeno ana kumapina tagufa zagegna rukitagi'za mago atuparega kana nevaze.
Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord, og Ninive var en stor Stad for Gud, en tre Dages Gang.
4 Jona'a ana kumapi agafa huno, magoke zagegnafi vuno, agra kezatino anage hu'ne, 40'a zagegna evanigeno Ninive kumamo'a haviza hugahie.
Og Jonas begyndte at gaa ind i Staden een Dags Gang, og han raabte og sagde: Der er endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omstyrtes.
5 Anante Ninive vahe'mo'za Anumzamofo kere zamentinti nehu'za, zamagra ne'zana a'o nehu'za, ranteti vuno osite'ma vu'nea vahe'mo'za zamasunku kukena (sek klos) eri hankre'naze. (Mat 12:41, Luk 11:31-32.)
Da troede Mændene i Ninive paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa iblandt dem.
6 Ana nanekemo'ma Ninive kini nete'ma uhanatigeno'a, kini tratetira otiazamo, kini kukena'a atova hutreno, asunku kukena erino antaniteno, ta'nefapi mani'ne.
Der Ordet kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Trone og aflagde sin herlige Kappe og bedækkede sig med Sæk og sad i Aske.
7 Anante kinine, kagota eri'za naga'ane amage'ma antesaza naneke atrageno ran kumapi vahe'zagare vuno eno higeno, kinimo'a huno magore hunka kagro, zagagafaka'a, atregeno ne'zane, tinena one'tfa hino, huno hu'ne.
Og han lod udraabe og sige i Ninive: Paa Kongens og hans Stormænds Befaling, som følger: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øksne eller Faar maa smage noget, de maa ikke græsse og ikke drikke Vand.
8 Mago mago'moka kasunku kenage eri nehunka, hagi ana zanke hunka zagagafaka'a asunku kukena eri hunto. Kagranena Anumzantega kagu'areti hunka nunamuna nehunka, kumi hu'zane, ha' fra huno vahe azeri haviza hu'zana atreho.
Men de skulle bedækkes med Sæk, baade Mennesker og Dyr, og raabe hart til Gud; og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vej og fra den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 Ontahi'none, Anumzamo'a nentahino asuragi ranteno Agra'a rimpa ahe'zana atresigeta ofri manigahune.
Hvo ved? Gud kunde vende om og angre det og vende om fra sin brændende Vrede, at vi ikke forgaa.
10 Kefo avu'ava zama nehaza zama atre'za zamagu'a rukrahe hazageno, Anumzamo'a negeno, Agra asunku huzmanteno zamahe frigahuema hia agu'agesa atre'ne.
Og Gud saa deres Gerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vej; og Gud angrede det onde, som han havde talt om at ville gøre dem, og han gjorde det ikke.
