Jovu 9
1 Hagi Jopu'a amanage huno kenona hu'ne,
Men Job svarede og sagde:
2 Kagrama hanana tamage hane. Hianagi inankna huno Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo vahera manigahie?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 Hagi mago vahe'mo'ma Anumzamofoma tauseni'a zupa keagarera avrenteno keaga huntegahianagi, magore huno keagafina agateoretfa hugahie.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 Na'ankure Anumzamofona knare antahi'zamo'a avite'nenkino tusi'a hihamu'ane Anumza mani'ne. Hagi Anumzamofoma ha'ma rentaza vahe'mo'za zamagra'a zamavate hazenkea eri'za ketere hu'naze.
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 Agra arimpama ahegeno'a, kea osu'neno antri hazaza huno agonaramina zamatufe zamatrege'za haviza nehaza Anumza mani'ne.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 Agra mopa eri kaza huno atufetregeno noma'a atreno arufi nevigeno, mopamofo tra'a eri kaza nehia Anumza mani'ne.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 Hagi Agrama zagegu'ma huno, hanatinka mareorio huno'ma hanigeno'a, zagemo'a hanatino mareorisnigeno, ofunku'ma remsa osuo huno'ma hinkeno'a, ofumo'a remsa osugosie.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 Agrake haroma hiaza huno mona eri rutarenenteno, hagerimo'ma krantonkrantoma hifina agofetura agatre azatre huno vano nehie.
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 Agrake ofuntamina tro huno kankamunte kankamunte zamantege'za kevure kevure mani'nazankino zamagi'a Beama, Orioma, Pleiadesima, sauti kaziga monafima metruma nehaza hanafitaminena tro hunte'ne.
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 Agra ruzahu ruzahu zantmi tro huntegeno knare zantfa hu'neankino, ana zantamina hamprigara osu'ne.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 E'ina hu'neanagi Agrama erava'oma nehige'na nagra nonkogeno, enagatereno'ma eviama'a kena antahi'na nosue.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 Hagi Agrama nazanoma erinaku'ma haniazama e'nerisigeno'a, mago vahe'mo'a azeorige, na'a nehane hunora antahi onkegahie.
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 Hagi Anumzamo'a rimpa ahe'zana azeorigosiankino Rehapue nehaza osifaveramina hagerimpintira amne zamazerino aganutira zamarehapatigahie.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 E'ina hu'negu nagra iza'na Anumzanena keaga huge, mago'a zamofo nanekea hu'na eri fatgo hugahue?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 Hagi nagrira hazenkeni'a omne'nesianagi nagra iza'na Anumzamofona ke hakarea huntegahue? Hagi magoke'zana Agrama asunku'ma hunantesigu antahigegahue.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 Hagi nagrama keagare'ma avre'na e'na keagama eme huntesuana, nagrama antahuana, tamage huno Agra ke'ni'a antahi onamigahie hu'na nagesa nentahue.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 Na'ankure Agra ununko'nu hara renenanteno agafa'a omne zante nazeri havizantfa huno nataza nenamie.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 Agra natrege'na nasimura e'noruanki, hazenke namino nasimu kana renkrirege'na natagura nehu'na nasimu ante'zanku nehue.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 Hagi nagrama Anumzamofo hanavema rehe'na kenaku'ma hanuanana, nagri hanavea agatereno hanavenentake hu'ne. Hagi keagama erifatgoma hunaku'ma hanuana, keagafina agateregara osu'noe.
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
20 Nagra hazenkea osu'noanagi, nagra hu'nesua kere anteno hazenke hu'nane huno hunantegahie. Nagra mago havizana osu'noanagi nagrama hu'nesua kemo, kefo avu'ava'ene vahere huno hunantegahie.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 Nagrira mago hazenkeni'a omne'neanagi, nagragura nagesa nontahue. Nagra nasimu'ma eri'na mani'zankura navresra nehie.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 Hazenke osu vahero, hazenke vahero, Anumzamofo avurera magozahu vahe mani'none. Agra hazenke osu vahe'ene hazenke vahe'enena zamahe fanane nehie.
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 Hagi antrima hazaza huno'ma hazenke zamo'ma hazenke'ama omne vahe'ma ahe frigeno'a Anumzamo'a ana knazankura ki'za nere.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 Mago vahe'mo'ompge Anumzamo keagama refkoma nehaza vahera zamavua eri sukigeno, kefo avu'ava'ma hu vahe'mofo azampi mopamo'a nevie. Hagi Anumzamo'ma ana'ma osanigeno'a, iza anara hugahie?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 Zamagama neraza vahe'mo'zama zamagama nerazama'a zamagatereno knanimo'a tusiza huno aganere. Ana hu'neanki'na knare'zana fore hanige'na onkegahue.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 Knanimo'a ventemo hagerimpi agasasa oruno agareankna nehuno, tumpamo ne'zaga'a aheno nenaku eri kafagino hareno takaureankna huno knamo'a tusi aganere.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 Hagi nagrama knama nehuazama nage'nekani'na, nasunku'ma nehua zana atre'na muse navugosa nehue.
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 Hianagi nagra maka nata zankura tusi koro nehue. Na'ankure kagra kefo zani'a nagenka erifore hugahane.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Ko'ma nageno antahino'ma hige'na kumi vahe' mani'noanki, nagafare nagra amne zampina fatgo vahe'ma mani'zantera maraguzatigahue.
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 Hagi sopenutira tina fre'na nazeri agru nehu'na, hankave marasinireti'ma tro'ma hu'naza soperetira nazana sese hugahuanagi,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 Anumzamo'a hapake kerifi nasaga hutrena, hapake hu'na hi'mnage ha'nenkeno, kukenanimo'enena tusiza huno agote nantegahie.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 Anumzamo'a mopafi vahe knara osu'neanki'na, nagra Agri'enena fravazige, avre'na keaga huntegera osugahue.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 Hagi amu'nonte vahera magora mani'neresina keagati'a eri fatgo huno tazeri mago hiresine.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Agra amu'nonte ne'mo'a Anumzamofona asmigeno kanoma nenamia zana atrege'na ru'enena agrama knazama namino nazeri koro nehia knazankura korora osu'na manusine.
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 Ana hige'na korora osu knazani'amofo keaga Anumzamofona asamusinagi nagra hankaverera e'inara osugahue.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
