Jovu 8

1 Hagi anante Sua kumateti ne' Bildati'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne,

Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:

2 Hago zazate ama nanekea hane. Kagipinti'ma atiramia nanekemo'a, tusi'a zahokna hie.

Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?

3 Anumzamo'a fatgo huno refkoma hu avu'ava zana eri arukrahera huno havi avu'ava zana hugahifi? Hihamu'ane Anumzamo'a fatgoma hu'nenia zana, eri arukrahera hugahifi?

Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

4 Hagi mofavre nagatamimo'zama Anumzamofo avure'ma kumi'ma hazageno'a, ana kumi'zmimofo nona'a ana hazenkefi zamavarenente.

Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.

5 Hianagi kagrama Anumzamofontegama nunamuma hunka Hihamu'ane Anumzamo'ma asunku'ma hugantesigu'ma antahinegenka,

Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,

6 kavukva zampina fatgo hunka nemaninka, fatgo zanke'ma hanankeno'a, Anumzamo'a tamage huno tra'aretira otino ete kazeri so'e hanigenka, ko'ma mani'nana kante manigahane.

og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.

7 E'ina hanigenka ko'ma ante'nanazana agaterenka rama'a zantami antegahane.

Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.

8 Hagi korapa knafima mani'zama e'naza vahetami zmantahigenka negenka, tagehe'zama mani'zama e'naza nomani'zana negenka rempi hunka antahio.

Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;

9 Na'ankure tagra meni vahe mani'nonkeno, knatimo'a atupa hu'neankita, mago zana antahita keta osu'none. Ana hu'neankino zagemo'ma rentegeno amema'amo'ma fore huteno ame huno'ma fanenema hiankna huta frigahune.

— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —

10 Hianagi ko'ma mani'za e'naza vahe'mo'za rempi hugamigahaze. Zamagra korapa vahetmimofo knare antahintahi eri'nazanki'za ana antahintahia rempi hugamigahaze.

skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?

11 Varozamo'a (Papyrus) hapa'ma hu'nesia mopafina knare huno hagegahie. Hagi hapapi uha trazamo'a tima omnenenifina knare huno hagegahio?

Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?

12 Hagi hapapi varozamo'a zahufama amosrema nehenigeno ana mopafima me'nenia timo'ma hagegema hinkeno'a, ame huno hagege hugahianagi mago'a trazamo'za ame hu'za hagegea osugahaze.

Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.

13 Anumzamofoma zamage'nama hunemiza vahe'mokizmire'ma, amuha'ma nehaza zamo'a amane zankna hugahie.

Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.

14 Hagi hankave'a omne zante'ma, amuha'ma nehaza vahe'mo'za pamponkemofo nofiteti eri anafru hu'za eramiza haviza hugahaze.

Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.

15 Nontimo tagu'vazigahie hu'za zamagra azeri akona hugahazanagi, ana zamo'a za'zatera menora ovugahie.

Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.

16 Hagi Anumzamofoma amagema nontaza vahe'mo'za zagema ohanatinegeno, timo'ma avite'nea mopafi me'nea tra'zamo'ma hozafima agatama reno vuno eno'ma hiaza zamagra nehaze.

Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.

17 Hagi ana trazamofo arafu'namo'a hageno havere ome azeri antrako nehie.

Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.

18 Hianagi ana tra'zama eri vatitresageno'a, ana mopamo'a avresra hunenteno nagra kagrira onkage'noane huno hugahie.

Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.

19 Hagi havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za osi'a knafi musena hute'za frisageno, ru vahe'mo'za ana mopafina fore hu'za zamagri nona eri'za manigahaze.

Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.

20 Ana nehuno tamage huno Anumzamo'a hazenke'ama omane vahera amefira huomigosie. Hianagi tamagerfa huno kefo avu'ava'ma nehia vahera aza huno azeri hankavea otigahie.

Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.

21 Hagi Anumzamo'a kazeri knare hina kagipintira kiza zokago kege nehunka, musenkege hunka manigahane.

Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.

22 Ha' vahekamo'zama kavresrama hunegantaza vahera zamazeri zamagaze nehuno, kefo vahera zamazeri haviza hugahie.

De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.