Jovu 7

1 Vahe'mofo nomani'zamo'a ama mopafina amuho nehie. Hagi nomani zantimo'a, vahe'mo'ma amuhoma huno zago eri'zama eriankna huno tusi amuho nehie.

Ja, mannen hev ein strid på jordi; hans dagar gjeng som leigedagar.

2 Nagafare nomani'zantimo'a kazokzo eri'za vahe'mo'za zagefi eri'za e'neri'za tonaku hakrazankna nehigeno, eri'za vahe'mo'za mizazmi e'ori'ne'za miza zimigu avega ante'za manizanknara nehie.

Som trælen lengtar etter skugge, og leigekar på løni ventar,

3 E'ina hu'negu Anumzamo'a natrege'na rama'a ikampina knare osu nomani'zana mani'na ne-e'na maka kenagera narimpagna nehu'na nasu zampinena mani'na neoe.

so fekk eg månader av vonbrot og næter fulle utav møda.

4 Hagi kenage'ma mase'ne'na, inankna huno ame huno masa hugahie ha hu'na mase rukrahe rukrahe hu'noe. Hianagi ana hanimo'a, ame hunora masa huno kora otu'ne.

Eg segjer når eg gjeng til kvile: «Når skal eg atter standa upp?» Og kvelden vert so lang, so lang: Eg ligg uroleg alt til dagsprett.

5 Hagi navufafina kanimo'a nehigeno namu rifamo'a hantohanto hu'negeno hagege huno hananahanunu hu'ne. Ana nehigeno namumo'a navufafina pro nehigeno avo'mo'a ana namuntamimpintira tusi'za hu'ne.

Og makk og sår min likam dekkjer, og hudi skorpnar og bryt upp att.

6 Hagi knama mani'na oanknamo'a ame huno evuevu nehuno, kukenama nehatia nekazamo'ma ame huno'ma kukenafima marerino atiramino'ma nehiaza huno enevige'na, knamaregahue hu'na ontahi'noe.

Mi tid fer snøggar’ enn ein skutel, og ho kverv utan nokor von.

7 Anumzamoka kagera okanio, nasimu'ma eri'na mani'zamo'a asimu'ma anteankna higeno knare muse zana mago'ane onkegahue.

Hugs på: mitt liv er som ein pust; mitt auga ser’kje lukka meir.

8 Menima nenagaza vahe'mo'za zazakna onagegosaze. Nagrikura hakegahazanagi, nagra omani ko' vugahue.

Snart er eg løynd for alle augo; du fåfengt stirer etter meg.

9 Hampoma kiteno'ma kiragama hiankna hu'za fri'za fri vahe kumapima vanaza vahe'mo'za ome fanane hugahaze. (Sheol h7585)

Som skyi framum fer og kverv, so ingen att frå helheim vender, (Sheol h7585)

10 Hagi mago'anena noma'arega ome'nige'za, vahe'mo'za onkegahaze.

snur ei attende til sitt hus; hans heimstad kjenner han’kje meir.

11 E'ina hu'negu nagra nagira hamunki'na omanigosuanki, nagu'afima me'nea nata zana huama nehu'na, narimpa haviza hu'zana huama hugahue.

Difor vil’kje munnen stagga, men tala i min djupe hugverk og klaga i mi sjælenaud.

12 Nagra hageri mani'nena, hagerimpi tusi zaga mani'nogenka kegava hunantetenka mani'nano?

Er eg eit hav, er eg ein drake, med di du vaktar so på meg?

13 Hianagi nagrama antahuana tafe'niare'ma masenua zamo'a nazeri knare nehanigeno, navu'ma mase'zamo narimpa knama hu'na ke hakarema nehuazana eritregahie hu'na nagesa antahi'noe.

Eg tenkjer: «Lægjet skal meg lindra, og sengi letta suti mi» -

14 Hianagi ava'nanifina nazeri nagogonefenka, avanagna zampina nazeri koro hane.

då skræmer du meg upp med draumar, og støkkjer meg med ville syner,

15 E'ina higu nata e'ori snuanki nanankena nazeri porari hanage'na fri'neno.

so at eg heller ville kjøvast, ja døy, enn vera slik ei beingrind.

16 Nasimu'ma eri'na mani'zankura tusiza huno navresra hianki, natrege'na zazatera mani'na ova'neno.

D’er nok! Eg liver ikkje æveleg; Haldt upp! Mitt liv er som ein pust.

17 Vahera nankna zaga mani'nonkenka, hakare zupa vahe'motagura kagesa are'arerara nehane?

Kva er ein mann, at du han vyrder og retter tanken din på honom,

18 Nagafare Kagra mika nanterane, mika knama enevigenka ame hunka rerahenka ketere nehane?

heimsøkjer honom kvar ein morgon, ransakar honom kvar ei stund?

19 Kagra amnerega kavua keamne hunka negenka, osi'a kna natresanke'na nagrena nakrigahufi?

Når tek du frå meg auga ditt? Meg slepper med eg svelgjar råken?

20 Maka vahete'ma kavuma antenka negana ne'moka, kagri kavure'ma nagra kumi'ma hu'ne'nuana, na'a kumi hu'nogenka ke'nane? Nagafare kagra kavua nagritera antetenka mani'nane?

Hev eg gjort synd, kva gjer eg deg, du som på mannen vaktar stødt? Kvi hev du meg til skiva valt? So eg hev vorte meg ei byrd?

21 Nahigenka Kagra kumi'ni'a atre nonantenka, kefo avu'ava zani'a eri notrane? Na'ankure nagra kofa hu'na fri'na kugusopafina mase'nugenka nagrikura hakegahananagi, nagra ko vanugenka onagegosane.

Kvi gjev du ikkje syndi til? Kvi ansar du på mine brot? No sig eg snart i moldi ned; og leitar du, so er eg burte.»