< Jovu 7 >

1 Vahe'mofo nomani'zamo'a ama mopafina amuho nehie. Hagi nomani zantimo'a, vahe'mo'ma amuhoma huno zago eri'zama eriankna huno tusi amuho nehie.
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Nagafare nomani'zantimo'a kazokzo eri'za vahe'mo'za zagefi eri'za e'neri'za tonaku hakrazankna nehigeno, eri'za vahe'mo'za mizazmi e'ori'ne'za miza zimigu avega ante'za manizanknara nehie.
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 E'ina hu'negu Anumzamo'a natrege'na rama'a ikampina knare osu nomani'zana mani'na ne-e'na maka kenagera narimpagna nehu'na nasu zampinena mani'na neoe.
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Hagi kenage'ma mase'ne'na, inankna huno ame huno masa hugahie ha hu'na mase rukrahe rukrahe hu'noe. Hianagi ana hanimo'a, ame hunora masa huno kora otu'ne.
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Hagi navufafina kanimo'a nehigeno namu rifamo'a hantohanto hu'negeno hagege huno hananahanunu hu'ne. Ana nehigeno namumo'a navufafina pro nehigeno avo'mo'a ana namuntamimpintira tusi'za hu'ne.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Hagi knama mani'na oanknamo'a ame huno evuevu nehuno, kukenama nehatia nekazamo'ma ame huno'ma kukenafima marerino atiramino'ma nehiaza huno enevige'na, knamaregahue hu'na ontahi'noe.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 Anumzamoka kagera okanio, nasimu'ma eri'na mani'zamo'a asimu'ma anteankna higeno knare muse zana mago'ane onkegahue.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 Menima nenagaza vahe'mo'za zazakna onagegosaze. Nagrikura hakegahazanagi, nagra omani ko' vugahue.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
9 Hampoma kiteno'ma kiragama hiankna hu'za fri'za fri vahe kumapima vanaza vahe'mo'za ome fanane hugahaze. (Sheol h7585)
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Hagi mago'anena noma'arega ome'nige'za, vahe'mo'za onkegahaze.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 E'ina hu'negu nagra nagira hamunki'na omanigosuanki, nagu'afima me'nea nata zana huama nehu'na, narimpa haviza hu'zana huama hugahue.
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Nagra hageri mani'nena, hagerimpi tusi zaga mani'nogenka kegava hunantetenka mani'nano?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Hianagi nagrama antahuana tafe'niare'ma masenua zamo'a nazeri knare nehanigeno, navu'ma mase'zamo narimpa knama hu'na ke hakarema nehuazana eritregahie hu'na nagesa antahi'noe.
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 Hianagi ava'nanifina nazeri nagogonefenka, avanagna zampina nazeri koro hane.
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 E'ina higu nata e'ori snuanki nanankena nazeri porari hanage'na fri'neno.
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 Nasimu'ma eri'na mani'zankura tusiza huno navresra hianki, natrege'na zazatera mani'na ova'neno.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Vahera nankna zaga mani'nonkenka, hakare zupa vahe'motagura kagesa are'arerara nehane?
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 Nagafare Kagra mika nanterane, mika knama enevigenka ame hunka rerahenka ketere nehane?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Kagra amnerega kavua keamne hunka negenka, osi'a kna natresanke'na nagrena nakrigahufi?
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Maka vahete'ma kavuma antenka negana ne'moka, kagri kavure'ma nagra kumi'ma hu'ne'nuana, na'a kumi hu'nogenka ke'nane? Nagafare kagra kavua nagritera antetenka mani'nane?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Nahigenka Kagra kumi'ni'a atre nonantenka, kefo avu'ava zani'a eri notrane? Na'ankure nagra kofa hu'na fri'na kugusopafina mase'nugenka nagrikura hakegahananagi, nagra ko vanugenka onagegosane.
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!

< Jovu 7 >