Jovu 7

1 Vahe'mofo nomani'zamo'a ama mopafina amuho nehie. Hagi nomani zantimo'a, vahe'mo'ma amuhoma huno zago eri'zama eriankna huno tusi amuho nehie.

Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?

2 Nagafare nomani'zantimo'a kazokzo eri'za vahe'mo'za zagefi eri'za e'neri'za tonaku hakrazankna nehigeno, eri'za vahe'mo'za mizazmi e'ori'ne'za miza zimigu avega ante'za manizanknara nehie.

Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,

3 E'ina hu'negu Anumzamo'a natrege'na rama'a ikampina knare osu nomani'zana mani'na ne-e'na maka kenagera narimpagna nehu'na nasu zampinena mani'na neoe.

saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.

4 Hagi kenage'ma mase'ne'na, inankna huno ame huno masa hugahie ha hu'na mase rukrahe rukrahe hu'noe. Hianagi ana hanimo'a, ame hunora masa huno kora otu'ne.

Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.

5 Hagi navufafina kanimo'a nehigeno namu rifamo'a hantohanto hu'negeno hagege huno hananahanunu hu'ne. Ana nehigeno namumo'a navufafina pro nehigeno avo'mo'a ana namuntamimpintira tusi'za hu'ne.

Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.

6 Hagi knama mani'na oanknamo'a ame huno evuevu nehuno, kukenama nehatia nekazamo'ma ame huno'ma kukenafima marerino atiramino'ma nehiaza huno enevige'na, knamaregahue hu'na ontahi'noe.

Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.

7 Anumzamoka kagera okanio, nasimu'ma eri'na mani'zamo'a asimu'ma anteankna higeno knare muse zana mago'ane onkegahue.

Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.

8 Menima nenagaza vahe'mo'za zazakna onagegosaze. Nagrikura hakegahazanagi, nagra omani ko' vugahue.

Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.

9 Hampoma kiteno'ma kiragama hiankna hu'za fri'za fri vahe kumapima vanaza vahe'mo'za ome fanane hugahaze. (Sheol h7585)

En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)

10 Hagi mago'anena noma'arega ome'nige'za, vahe'mo'za onkegahaze.

Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.

11 E'ina hu'negu nagra nagira hamunki'na omanigosuanki, nagu'afima me'nea nata zana huama nehu'na, narimpa haviza hu'zana huama hugahue.

Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

12 Nagra hageri mani'nena, hagerimpi tusi zaga mani'nogenka kegava hunantetenka mani'nano?

Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?

13 Hianagi nagrama antahuana tafe'niare'ma masenua zamo'a nazeri knare nehanigeno, navu'ma mase'zamo narimpa knama hu'na ke hakarema nehuazana eritregahie hu'na nagesa antahi'noe.

Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,

14 Hianagi ava'nanifina nazeri nagogonefenka, avanagna zampina nazeri koro hane.

da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

15 E'ina higu nata e'ori snuanki nanankena nazeri porari hanage'na fri'neno.

saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.

16 Nasimu'ma eri'na mani'zankura tusiza huno navresra hianki, natrege'na zazatera mani'na ova'neno.

Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!

17 Vahera nankna zaga mani'nonkenka, hakare zupa vahe'motagura kagesa are'arerara nehane?

Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?

18 Nagafare Kagra mika nanterane, mika knama enevigenka ame hunka rerahenka ketere nehane?

og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?

19 Kagra amnerega kavua keamne hunka negenka, osi'a kna natresanke'na nagrena nakrigahufi?

Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?

20 Maka vahete'ma kavuma antenka negana ne'moka, kagri kavure'ma nagra kumi'ma hu'ne'nuana, na'a kumi hu'nogenka ke'nane? Nagafare kagra kavua nagritera antetenka mani'nane?

Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?

21 Nahigenka Kagra kumi'ni'a atre nonantenka, kefo avu'ava zani'a eri notrane? Na'ankure nagra kofa hu'na fri'na kugusopafina mase'nugenka nagrikura hakegahananagi, nagra ko vanugenka onagegosane.

Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.