< Jovu 6 >

1 Elifasi'ma anagema hutegeno Jopu'a amanage huno kenona hunte'ne.
Men Job svarede og sagde:
2 Hagi nasuzampima mani'noa zamofo kna'ane hazenke zani'amofo kna'anema sigerire'ma erinte'za kazasina,
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 maka hagerinkenafi kaseparamimofo kna'a agateresine. E'inama hu'nea zankura nagra nagesa antahi so'e osu ame'ama hu'na rama'a kea hu'noe.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Na'ankure Hihamu'ane Anumzamo'a keve nahetrege'na masenogeno ana keveraminte'ma fre'nea avuatga zamo'a nazeri haviza nehie. Ana nehigeno nazeri koro'ma hu'zantamima Anumzamo'ma huntegeno e'nea zamo'a navuga emanimpi huneno nazeri korora nehie.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Hagi afi donki afu'mo'zane bulimakao afu'mo'za trazama me'nege'zama nene'za krafa nosaze.
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Hagi hagema ontegeno'ma hagama osu ne'zana vahe'mo'za amnea negahazafi? Nama amu'amofo efeke'amo'a haga hugahifi?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Nagra e'inahu' ne'zama avako'ma hu'zankura navresra nehie. E'inahu ne'zama nenogeno'a, amuti nagesa nehige'na ana nezama ne'zankura tusi nagonete.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 E'igu Anumzamo'a nunamuni'a nentahino, nagesama nentahua zana hunantesiegu nave'nesie.
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Anumzamo'a nare hapati'nige'na fruresina knare nehigeno, Anumzamo'a azana rusuteno nahege'na fruresina knare hisine.
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Knazampi mani'ne'na natagura nehuanagi, nazeri knare hugahie. Na'ankure knazampima mani'ne'na Ruotge'ma Hu'nemofona kea huhavizana huonte'noe.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Hankave'ni'a omne'neanki'na hanaveti'na mani'ne'na ama ananknazana eri'na ovugosue. Akohena mani'ne'na ama ana knafima ufre hankaveni'a omnetfa hie.
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Hanavenimo'a havegna huno hanavenentake higeno, navufgamo'a bronsimo'ma hiaza hu'nefi?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Hagi nagra'a naza hugara nosugeno, ama ana knazama agatere kankmuna omnetfa hie.
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Hagi Hihamu'ane Anumzamofoma korora hunontesnia vahe'mo'agi, rone'amo'ma knafima mani'nenigeno'a knare avu'ava huntegahie.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Hagi nenafugatma tamagra, hagegema hu'nea tinkagomupi ko'ma rigeno tusi tima hageno eteno, ko'ma rusegeno'ma ame huno'ma taneankna vahe mani'naze.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Hagi zagemo'ma aisima teze'ze higenoma, tima hageno'ma eviankna vahe mani'naze.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Hianagi ana timo'a ra zagema regeno'a neranegeno, tusi amuhoma higeno'a, tima eneviretira taneno hagege nehie.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Hagi fenozama zagorema netraza vahe'mo'za (Karivani) hagege ka'ma kokampima enevu'za tinku'ma zamavesige'zama umani fru hu'zama tima nenaku'ma hazana, timo'a tanenege'za tinkura huge'za fri'naze.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Hagi Tema kumateti fenozama zagore'ma netraza vahe'mo'zama enevu'za ana krahopima tinku'ma kazana tina omnene. Hagi Siba kumateti vahe'mo'zanena enevu'za ana tina negahune hu'za amuhara hu'nazanagi onke'naze.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Hagi zamagra ana tina enevifi hu'zama ome kazana ana timo'a tanegeno, ana tima negahunema hu'za amuha'ma hu'za e'naza zamo'a amnezankna hu'ne.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Hagi menina tamagoana timoma taneaza huta naza hugara osaze. Na'ankure nagri'ma eme nagazana, tusi knaza eri'na mani'nogeta, tusi tamagogogu nehaze.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Nagra mago'mokagura hu'na nagri nagi erinka muse'za amio hu'na huge, magomokagura hu'na fenonka'afintira mago'azana erinka knazampintira atesinka navro hu'na hu'nofi?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Hagi ha' vahe'nimofo zamazampintira nagu'vazio hu'na huge, kefo vahetmimofo zamazampintira nagu'vazio hu'na mago'mokagura osu'noe.
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Hagi akoheno'ma mani'zana rempi hunaminke'na kea osu' akohe'na mani'neno. Hagi havizama hu'ne'nua zana naveri hiho.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Tamage nanekema hu'zamo'a tusi katagrigahie. Hianagi keha'ma rezamo'a, nanknare'za erifore hugahie?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Tamagrama tamagesa antahi'zana, tagrama huna ke antahino amage antegahie huta nehuta, knazampima mani'ne'na nazama huzanku'ma nehakoa vahe'mo'na nanekea eri amne hazageno zahoknara nehio?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Ana nehutma satu zokago reta negeta, megusa mofavreramine, ronetaminena zagore zamatregahaze.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Hianagi menina muse nehuta kama nageho, tamagri tamavufina nagra havige nehufi?
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Tamagra havigea huta kumi hune huta nazeri haviza hu kea osiho. Na'ankure nagra mago hazenkea osu'noe.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Tamagrama tamagesama antahi'zana, nagra havige nehufi? Nagra fatgo zane knare zanena ke'na antahi'na osugahufi?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?

< Jovu 6 >