Jovu 5

1 Jopuga menina mago'a vahe'mo'za kazama hanagura krafagea hunka ko? Ina ankeromo eme kaza hugahie?

Rop berre du; kven svarar deg? Kva engel vil du beda til?

2 Amne zampima arimpama ahe'zamo neginagi vahera ahenefrigeno, arumofo zanku'ma kenunuma nehuno amefikema hu'zamo antahintahima omne vahera azeri haviza nehie.

Mismod slær fåvis mann i hel og brennhug den som lite veit.

3 Neginagi vahe'mo'za osi'a knafi feno vahera manizage'na nagra ketogeno, hazenkemo'a ame huno zamazeri haviza nehie.

Eg såg ein dåre festa rot, og brått eg laut hans bustad banna.

4 Mago'a vahe'mo'za mofavrezimia zamaza hu'za keagafina zamagura ovazizage'za, kuma kafantera zamazeri haviza nehaze.

Hans søner hjelpelaus var, uhjelpte trakka ned i porten.

5 Zamagaku'ma hu'za friza vahe'mo'za ana vahe'mofo hozafintira ne'zana vasage'za nene'za ave'ave trazampinti'enena ne'zana vasage'za nenaze. Ana nehazage'za, tinku'ma zamavesige'za nehazaza hu'za feno zanku'ma nehakaza vahe'mo'za fenozama'a e'nerize.

Hans avling åt dei svoltne upp, dei tok ho tråss i klungergjerde, og snara lurde på hans gods.

6 Knazamo'a mopafintira hanatino marenorigeno, hazenkezamo'a mopafintira aru hanana huno nohage.

Men naudi ei frå dusti kjem; ulukka ei or jordi renn;

7 Tevemo'ma teragareno mareriankna huno, vahe'ma fore'ma hianknaretira agafa huno hazenkezamo'a forera nehie.

nei, mannen vert til møda fødd, som gneistarne lyt fljuga høgt.

8 Hianagi Jopuga kagrama hanaza hu'na nagra knazama eruasina, knazani'a Anumzamofo antahigogeno naza hisine.

Eg vilde venda meg til Gud og leggja saki fram for honom,

9 Agra tusi'a ruzahukna kaguva zantami erifore nehuno, ohampriga'a kaguvazantmina erifore nehiankita, tagra keta antahita osugahune.

som storverk gjer som ei me skynar, fleir’ underverk enn me kann telja,

10 Agra higeno mopafina kora runentegeno, hozafinena tina nemie.

som sender regnet ned på jord og vatnet yver mark og eng,

11 Agra amunte omane vahera zamaza hige'za, mani'zazmifina knarera nehazageno, zavi'ma netaza vahera zamahokeno zamagu nevazie.

som lyfter låg og liten upp og hjelper syrgjande til frelsa,

12 Hagi vahe'ma zamazeri havizama hu kazigati'ma knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahi'zama retro'ma nehaza vahe'mofo antahi'zazmia eri ama higeno, ana antahi'za zamimo'a amane zankna nehie.

som spiller planen for dei sløge, so deira hender inkje duger,

13 Hagi vahe'ma zamazeri havizahu kazigatima knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahizama retroma nehaza vahe'mofo antahizazmia eriama higeno, ana antahi'za zmimo'a amnezankna nehie.

som fangar vismann i hans vit, so listig råd forrenner seg.

14 Hagi ana vahe'mo'za ferura hanimpima vanoma hazankna hu'za vano nehu'za, kinagama omesege'za kenage'ma inkonkima erino'ma viaza hu'za vano nehaze.

Um dagen støyter dei på myrker, trivlar ved middag som ved natt.

15 Hianagi ana vahe'mo'zama zamunte omne vahetmima huhavizama hunezmantazageno'a, zamaza nehuno hanave vahe'mo'zama zamazeri havizama nehazageno'a zamaza nehie.

Frå sverd frelser han frelser fatigmann, frå deira munn, frå yvervald,

16 Hagi zamunte'ma omne vahe'mo'za Anumzamo'ma zamazama hanigu amuhara nehazageno, kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamagira Anumzamo'a ru hamunkige'za kea tagane'za nemanize.

so vesalmann fær hava von, men vondskap lata munnen att.

17 Anumzamo'ma azeri fatgoma hania vahe'mo'a muse hugahie. E'ina hu'negu kefo avu'ava'ma nehankeno Himamu'ane Anumzamo'ma kazeri fatgoma nehanigenka kavresra hunka kamefira huomio.

Men sæl den mann som Gud mun refsa; vanvyrd ei tukt frå Allvalds-Gud!

18 Hagi Anumzamo'a atrenigeno namumo'a kavufgarera fore huno kazeri haviza hugahianagi, ete kazofeno kazeri so'e hugahie.

Han sårar, men bind og umkring; han slær men lækjer med si hand.

19 Hagi 6'a zupama hazenkefima ufresankeno'a, Agra kaza hu'neno, 7ni hazenke zama esigeno'a kagu'vazinigeno ana hazenke zamo'a kazeri haviza osugahie.

Seks trengslor bergar han deg or, i sju skal inkje vondt deg nå.

20 Agra agatonto knama esigeno'a, kazahina nezankura nofrisankeno, ha'ma hu knafina katresigeno bainati kazintetira kahe ofrigahaze.

I hunger fri’r han deg frå dauden, i krig du undan sverdet slepp;

21 Hagi vahe'mo'zama kefinti'ma kazeri havizama hu'zankura, Anumzamo'a kazeri frakigahianki, hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama huno ne-enigenka korora osuo.

for tungesvipa er du berga, og trygg du er i tap og tjon;

22 Ana hanigenka hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama hania zanku'ene agatonto zankura ki'za nerenankeno, afi zagagafamo'za kazeri korora osugahaze.

du lær åt tjon og hungersnaud og ottast ikkje ville dyr;

23 Hagi havege mopamo'a knare hinkenka hoza nentesankeno, afi zagagafamo'za hara reogantegahaze.

du samband hev med stein på marki, og fred med villdyr uti heidi.

24 Hagi hazenke zana omnenkeno nonkumaka'amo'a knare huno mesigeno, sipisipi afuzagaka'ama hamprinka kesanana mago'mo'e huno fananea osugahie.

Du merkar at ditt tjeld hev fred, og inkje vantar i ditt hus.

25 Hagi henkama kenka antahinkama hananana mofavreraminka'amo'za rama'a ome hanageno kagehemo'za rama'a ome hu'za ama mopafi tra'zankna hugahaze.

Du ser, ditt sæde tallrikt er, ditt avkom rikt som gras på eng.

26 Hagi witimo'ma kna fatgo'are'ma nenama hige'zama vasagazaza hunka, kagra ozafa omeretenka renteraminka frigahane.

I mannskraft til di grav du gjeng, lik korn, køyrt inn i rette tid.

27 Hagi keho, tagra ama ana zana rempi huta keta antahita hu'nonankino, tamage ama ana zana fore hugahianki antahi ani' huo.

Det hev me granska; so det er; so høyr og merka deg det då!»