Jovu 5
1 Jopuga menina mago'a vahe'mo'za kazama hanagura krafagea hunka ko? Ina ankeromo eme kaza hugahie?
Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
2 Amne zampima arimpama ahe'zamo neginagi vahera ahenefrigeno, arumofo zanku'ma kenunuma nehuno amefikema hu'zamo antahintahima omne vahera azeri haviza nehie.
For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
3 Neginagi vahe'mo'za osi'a knafi feno vahera manizage'na nagra ketogeno, hazenkemo'a ame huno zamazeri haviza nehie.
Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
4 Mago'a vahe'mo'za mofavrezimia zamaza hu'za keagafina zamagura ovazizage'za, kuma kafantera zamazeri haviza nehaze.
Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
5 Zamagaku'ma hu'za friza vahe'mo'za ana vahe'mofo hozafintira ne'zana vasage'za nene'za ave'ave trazampinti'enena ne'zana vasage'za nenaze. Ana nehazage'za, tinku'ma zamavesige'za nehazaza hu'za feno zanku'ma nehakaza vahe'mo'za fenozama'a e'nerize.
De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
6 Knazamo'a mopafintira hanatino marenorigeno, hazenkezamo'a mopafintira aru hanana huno nohage.
For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
7 Tevemo'ma teragareno mareriankna huno, vahe'ma fore'ma hianknaretira agafa huno hazenkezamo'a forera nehie.
men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
8 Hianagi Jopuga kagrama hanaza hu'na nagra knazama eruasina, knazani'a Anumzamofo antahigogeno naza hisine.
Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
9 Agra tusi'a ruzahukna kaguva zantami erifore nehuno, ohampriga'a kaguvazantmina erifore nehiankita, tagra keta antahita osugahune.
han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
10 Agra higeno mopafina kora runentegeno, hozafinena tina nemie.
som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
11 Agra amunte omane vahera zamaza hige'za, mani'zazmifina knarera nehazageno, zavi'ma netaza vahera zamahokeno zamagu nevazie.
som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
12 Hagi vahe'ma zamazeri havizama hu kazigati'ma knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahi'zama retro'ma nehaza vahe'mofo antahi'zazmia eri ama higeno, ana antahi'za zamimo'a amane zankna nehie.
som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
13 Hagi vahe'ma zamazeri havizahu kazigatima knare antahi'za retro nehune nehu'za, havi antahizama retroma nehaza vahe'mofo antahizazmia eriama higeno, ana antahi'za zmimo'a amnezankna nehie.
han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
14 Hagi ana vahe'mo'za ferura hanimpima vanoma hazankna hu'za vano nehu'za, kinagama omesege'za kenage'ma inkonkima erino'ma viaza hu'za vano nehaze.
om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
15 Hianagi ana vahe'mo'zama zamunte omne vahetmima huhavizama hunezmantazageno'a, zamaza nehuno hanave vahe'mo'zama zamazeri havizama nehazageno'a zamaza nehie.
Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
16 Hagi zamunte'ma omne vahe'mo'za Anumzamo'ma zamazama hanigu amuhara nehazageno, kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi zamagira Anumzamo'a ru hamunkige'za kea tagane'za nemanize.
og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
17 Anumzamo'ma azeri fatgoma hania vahe'mo'a muse hugahie. E'ina hu'negu kefo avu'ava'ma nehankeno Himamu'ane Anumzamo'ma kazeri fatgoma nehanigenka kavresra hunka kamefira huomio.
Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
18 Hagi Anumzamo'a atrenigeno namumo'a kavufgarera fore huno kazeri haviza hugahianagi, ete kazofeno kazeri so'e hugahie.
For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
19 Hagi 6'a zupama hazenkefima ufresankeno'a, Agra kaza hu'neno, 7ni hazenke zama esigeno'a kagu'vazinigeno ana hazenke zamo'a kazeri haviza osugahie.
I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
20 Agra agatonto knama esigeno'a, kazahina nezankura nofrisankeno, ha'ma hu knafina katresigeno bainati kazintetira kahe ofrigahaze.
I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
21 Hagi vahe'mo'zama kefinti'ma kazeri havizama hu'zankura, Anumzamo'a kazeri frakigahianki, hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama huno ne-enigenka korora osuo.
For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
22 Ana hanigenka hazenke zamo'ma keonke'zama eri havizama hania zanku'ene agatonto zankura ki'za nerenankeno, afi zagagafamo'za kazeri korora osugahaze.
Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
23 Hagi havege mopamo'a knare hinkenka hoza nentesankeno, afi zagagafamo'za hara reogantegahaze.
for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
24 Hagi hazenke zana omnenkeno nonkumaka'amo'a knare huno mesigeno, sipisipi afuzagaka'ama hamprinka kesanana mago'mo'e huno fananea osugahie.
Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
25 Hagi henkama kenka antahinkama hananana mofavreraminka'amo'za rama'a ome hanageno kagehemo'za rama'a ome hu'za ama mopafi tra'zankna hugahaze.
Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
26 Hagi witimo'ma kna fatgo'are'ma nenama hige'zama vasagazaza hunka, kagra ozafa omeretenka renteraminka frigahane.
Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
27 Hagi keho, tagra ama ana zana rempi huta keta antahita hu'nonankino, tamage ama ana zana fore hugahianki antahi ani' huo.
Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!
