< Jovu 4 >
1 Hagi anante Temani mopafinti ne' Elifasi'a amanage huno kenona hu'ne,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Mago vahe'mo'ma kagri'enema nanekema hu'zama nehanigenka akohenka mani'nenka ontahigahano? Hagi nagra nagitera aze'ori'na hunaku'ma hanua nanekea amne kasmigahue.
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Rama'a vahe antahintahia nezminka, hankavezmi omne vahera zamazeri hankaveti'nane.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Tanafa'ma hu'za mase'zama nehaza vahetmina, nanekeka'amo'a zamazeri hankavenetino, zaferina omne amnema hia vahera hankavea nezamie.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Hianagi menima knazampi nemaninkeno'a krimpamo'a haviza nehie. Hazenke zamo'ma kavate'ma egenka kagogogu nehane.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Anumzamofonku'ma koro hunentenka fatgo hunka nemaninazanku kamentintia nehunka, Anumzamo naza hugahie nehano?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Kagesa antahigo, hazenke'a omne vahe'mo'a amnea frigahifi? Hagi fatgo avu'ava'ma nehia vahera inantega ahe fri'negenka ke'nane?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Hagi nagrama ke'na antahi'nama hu'noana, hozama eri'za avimzama hankre'za hamarazankna hu'za kefo avu'avazama nehaza vahe'mo'za hazenke'za nehamaraze.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Anumzamofo rimpa ahezamo'a, zaho'mo'ma maka'zama eri haviza hiaza huno, Agra asimu'ma antea zantetira zamahe fanane nehie.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Zamagra ha' laionimo'ma ha' hunaku nehiaza hu'za krafa nehu'za, rekazigazi hugahazanagi, hanave laionimofona aheno avera rutafrigahie.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Hagi ana ha' laionimo'za ahe'zama nenaza zaga omanisige'za zamagaku nehu'za mofavrezmia atresage'za panini hu'za hazagre'za vu'za e'za hugahaze.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Hagi tamage nanekea oku'a sumi sumi hu'za eme nasmizage'na antahi'noe.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 Vahe'mo'za mase himrenageno, kenage ava'nafi ana nanekea eme nasmizage'na anhintahi hakare nehugeno,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 tusi nagogo nefegeno, zaferinani'a omne amne nehige'na, tusi nahirahiku hu'noe.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Mago zaho erino navufi evigeno, navufga nazokamo'a harahara huno oti vagare'ne.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Hagi ana zaho'ma erino'ma evigenama koana, mago zamofo amema'a fore huno oti'neanagi, avufga'a onke'noe. Anama nehigeno agasasama omanenefintira mago agerumo'a anage hu'ne.
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo osu'ne. Tro'ma hurante'nea Anumzamofo avurera magora agru vahera omanifta hu'ne.
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Anumzamo'a eri'za vahe'anena antahi nozmino ankero vahe'amofo havi zamavu'zmava zana refko huno nezamage.
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 Hagi vahera Anumzamo'a mopareti eri kripeno tro hunteneankino (moth) afovage brebrema rehapatiaza hugahie.
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Hagi trazamo'za nantera fore hute'za, kinaga sege'za frizankna hu'za ana fri fanane hazage'za antahi nozamize.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Seli nozmimofo nofira katufe atrazageno pasru hiankna hu'za knare antahintahi omne vahe nefrize.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.