< Jovu 34 >

1 Hagi Elihu'a mago'ene amanage hu'ne,
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Knare antahi'zama eri'nana ne'moka nagrama hanua nanekere kagesa antenka nentahinka, ama' antahi'zama eri'nana ne'moka nagrama hanua nanekea akohenka mani'nenka antahio.
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 Hagi ne'zama tagite erinteta haga'ama neta konaza huno, maka nanekema tagesamo'ma antahia nanekea, tagesamo'a rezagane so'e huno nentahie.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 E'ina hu'negu inagemo fatgo huno knare hu'nefi tagra'a rezaganeta negeta, rempi huta antahisune.
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 Hagi Jopu'ma kema hifina anage hu'ne, nagrira ke'ni'a omane'neanagi, Anumzamo'a kema hu kankamuni'a eri atrege'na mago zana osu'noe huno hu'ne.
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 Nagrira mago hazenke'ni'a omanegeno keni'a omane'ne. Hianagi vahe'mo'za nagrikura havige ne' mani'ne hu'za nehaze. Nagrira kumini'a omane'neanagi natama namino nevia natazamo'a vagaoresnia avamente nevie.
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 Hagi magora Jopukna nera iza mani'ne. Agra kizazokago ke huno vahe'ma zamaveri hu kege nehia ne' mani'ne.
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 Ana nehuno Jopu'a kumi'ma nehaza vahe'ene eri mago huno nemanino, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'ene kna ahefrino nemanie.
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 Na'ankure Jopu'a huno, Anumzamofoma musema huntesnampintira mago zana e'origahane huno hu'ne.
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 E'ina hu'negu ama' antahi'zama eri'naza vahe'mota nagri naneke antahiho. Maka vahe'mo'zama antahi'nazana Anumzamo'a havi avu'avara nosia ne' mani'ne hu'za antahi'naze. Ana hu'neankino Hankavenentake Anumzamo'a mago hazenkea osugahie.
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 Vahe'mo'zama hu'naza avu'avate anteno rezaganeno negeno, mizana zamitere nehia Anumza mani'ne.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Tamagerfa huno Hankavenentake Anumzamo'a mago hazenke zana osugahie. Ana hu'neankino Hanavenentake Anumzamo'a fatgo huno refkoa hugahie.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Iza ama mopa tro huteno, kegava huo huno Anumzamofonkura hunte'ne?
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 Hagi Anumzamo'ma Agra'a avamu'ene, asimu'anema ete eriresina,
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 maka asimu'ma enerino kasefa'ma huno nemania zagamo'a fri vaganeregeno, maka vahe'mo'za fri'za ete mopasazaresine.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 E'ina hu'negu Jopuga ama' antahi'zane vahe mani'noema hunka hanunka, nagrama nehua nanekere kagesa ante'nenka antahio.
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Kagrama antahinana fatgo avu'ava zanku'ma avesrama hiresina, Anumzamo'a ama mopa kegava hunora viresimpi? E'ina hu'negu Hankave nentake huno fatgoma hu'nea Anumzamo'ma refko'ma hania zantera, mago hazenke hu'ne hunka huamara huntegahampi?
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Anumzamo'a kini vahekura huno, mago zana huga vahera omani'naze nehuno, zamagima me'nea vahekura huno havi avu'avaza nehaza vahe mani'naze huno nehie.
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 Anumzamo maka vahera Agra'a tro huzmante'neankino, agi me'nea vahe'ene zago vahekukera nehuno, zamagi omne vahe'ene zamunte omne vahera zamage amne zanknara nosianki, Agri avurera mago avamenteke mani'naze.
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 Vahe'mo'za osi'a knafi ame hu'za nefrize. Kenage amu'nompi friza nevazageno, hankave vahera Anumzamo'a zamahe nefrie.
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 Na'ankure maka vahe'mo'zama haza zana Anumzamo'a negeno, maka avu'ava zama hazana nege.
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 Hanima nehia zamo'a Anumzamofo avua resoa osanigeno, maka kumira amate kegahie.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 E'ina hu'negu tagra kna huhampri'neta ana knarera esanunkeno, Anumzamo'a refkoa huorantegahie.
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 Anumzamo'a mago hankave vahe'ma azeri havizama hunakura, vahera antahigeteno anara nosie. Ana'ma nehuno'a ana vahe nontera ruvahe azeri o'netie.
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Ana vahe'mo'za nehaza zamavu zmavara keno antahino hu'ne. Ana hu'neankino kenageke'za ana vahera zamahe fanane nehie.
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 Hagi havi vahe'mo'zama zamavu'zmava zama hu'naza zamofo nona'a, amate zamazeri haviza nehige'za vahe'mo'za nezamagaze.
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Anama nehiana na'ankure Anumzamo'ma hihoma huno hiazana nosu'za, Agri kasegema amage'ma nontaza zanku anara nehie.
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 Ana zamunte omne vahera zamazeri havizama hazage'zama Anumzamofontega zavi'ma nete'zama, zavi krafama nehazageno'a Anumzamo'a antahi'ne.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 Hianagi ana zante'ma Anumzamo'ma nona huno havi avu'ava'ma nehaza vahe'ma zamazeri havizama nosanigeno'a, iza huno Anumzamo'a havi avu'ava nehie? hunora hugahie. Hagi avugosama eri fra'ma nekisanigeno'a, mago vahe'mo'a keno eri forera osugahie. Hianagi Agrake mago'mago vahete'ene ama mopafima me'nea kumatamina kegava hu'ne.
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 Hagi Anumzamoke kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama kva vahe'ma mani'ne'za vahe'ma zamavare'za havi kampima atresnage'za, kumi'ma hu'zanku huno anara nehie.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 Hagi izaga antahi'nankeno Jopu'a Anumzamofonkura huno, nagrama hu'noa kumi'mofo nona hunka nazeri haviza nehananki, mago'enena kumira osugahue hunora hu'ne?
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 Nagrama hu'nesnua kumira eri ama hunka nasamio. Hagi nagrama havi navu'navama hu'nesnuana henka'anena anazana osugahue.
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Anumzamo'ma Jopugama hugantea zankura kave'nosie. Ana hu'negu kagri'ma kave'nesiaza Anumzamo'a hunantesie hunka kagesa ontahio. Hianagi nagri zana omane'neanki, kagripi antahintahia me'ne. Ana hu'negu menina knare antahi'zanka'a huama hugeta antahi'maneno.
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Hagi ama' antahi'zama eri'naza vahe'mo'zane, knare antahi'zama eri'naza vahe'mo'zama nagrama hua nanekema nentahi'za amanage hu'za nagrikura hazaresine.
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Jopu'a agafa'a omane'nea naneke nehantageno, antahintahia osu neginagi naneke nehie hu'za hazaresine.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
36 Jopugama kefo nanekema hu'nana zantera, Anumzamo'a tusi'a knaza kamigahie.
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 Jopu'a kumi'ma hu'nea agofetu'ma, mago'ene kumi'ma hu'neana, azante rupro huno Anumzamofona kiza zokago ke hunenteno, tagri'enena keha'nereno, Anumzamofonkura huno fatgo hunora refkoa hunonante huno keharente'ne.
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

< Jovu 34 >