Jovu 31
1 Hanki nagrama navuma kezani'afima mago huvempa kema hu'noana, mago mofa'ma negesuna havi antahintahia e'orisnue hu'na huvempa hu'noe.
Med augo hev eg gjort ei pakt; eg skal’kje skygna etter møy.
2 E'inahu havi avu'ava'zama hanugeno'a, manisgama hu'nea Hankavenentake Anumzamo'a ana havi avu'ava zanirera havi mizana namigahie.
Kva gav meg elles Gud der uppe? Kva arv gav Allvald frå det høge?
3 Havizama hu'za refkoma hu so'ema nosaza vahera Anumzamo'a knaza nezamino, kumi'ma haza vahetera hazenkeza atregeno ne-e.
Kjem ikkje udådsmann i naud? Og illgjersmenn i ulukka?
4 Ana nehuno maka zama hua zampina Anumzamo'a avua anteno nenageno, nagama rerakaure'na vuana nenage.
Ser ikkje han på mine vegar? Tel ikkje han kvart stig eg gjeng?
5 Nagra mago vahera havigea hu'na revataga nosu'na, havige zantera nagia re'na ovu'noe.
Dersom eg fram med fals hev fare, og foten sprunge etter svik
6 Atrenkeno Anumzamo'a navu'navazania erinteno, fatgoma huno refko'ma nehia sigerire negeno refko huno nageno. Na'ankure nagrama fatgo navu'nava zama nehuana Agrake keno antahino hu'ne.
- Gud vege meg på rettferds vegt, so han kann sjå eg skuldlaus er! -
7 Hagi Anumzamofo kama atre'na hazama negre'na, navumo kea zante'ma havi antahintahima hu'na kumi'ma hu'nesnua kumiro, mago'a kumi'enema hu'nesnuana,
Veik mine stig frå vegen av, hev hjarta etter augo gjenge, var det ein flekk på mine hender,
8 atrenkeno nagrama hankre'nesnua ne'zana, ru vahe'mo'za vasage'za neho. Hagi nagrama hankre'nesnua avimzana eri tasagi hutreho.
so gjev ein annan et mitt såd, og riv mi planting upp med rot!
9 Hagi mago a'ma nege'na havi antahintahima eri'nesnuano, tvaonire'ma nemanisnia ne'mofo a'ma nege'na kenunuma hu'nesanuana,
Let eg min hug av kvinna dåra, sneik eg til grannens dør meg fram,
10 atrenkeno nagri a'mo'a ru vemofo a' nemanina, ru venenemo'za a'ni'a ante'za maseho.
so lat mitt viv åt andre mala, og andre yver ho seg bøygje!
11 Hagi nagra mago vemofo a'enema hazenkema hu'nesanuana, nagra'a tusi nagaze eri nami'noanki'na, ana kumi'ma hu'nesua zantera mizama'a nagra'a erigahue.
For dette er ei skjemdarferd, eit brot som dom og straff fortener,
12 E'i ana kumi'mo'a, mago tevegna hu'neankino, tevava huno nevuno, teve kumapi vugahie. Ana hu'neankino ana maka'zama ante'noa zana, tevemo te fanene hugahie.
ein eld som eta vil til avgrunns og øydeleggja all mi eiga.
13 Hagi ko'ma nagri eri'za venenemozane a'nemo'zanema, knazamima eri'za neazage'nama, knazazamima e'orinesnuana,
Vanvyrd’ eg retten åt min træl og trælkvinna i trætta med deim?
14 inankna hu'na Anumzamofo avurera nagra keagafina otigahue? Inankna hunka eri'za vaheka'a kegava hu'nane huno Anumzamo'ma nagenokama hanige'na, na'ane hu'na kenona huntegahue?
- Kva gjord’ eg då, når Gud reis upp? Kva svara eg, når han meg klaga?
15 Na'ankure Anumzamo'a Agrake nagri'ene eri'za vahe'ni'anena, antatimofo arimpafina tro hurante'ne.
Dei er som meg i morsliv skapte; ein forma oss i moderfang -
16 Hagi zamunte omane vahe'mo'zama mago'a zanku'ma kema nehazage'na, i'ora osu'na amne nezami'na, kento a'nanemo'zama zamazama hanuegu'ma nagrite'ma zamavuma nentazage'na amne zamaza nehu'na,
Um eg sagde nei når arming bad, og let enkja gråtande gå burt,
17 nagragukera ontahi'noanki megusa mofavreramina, ne'zana refko hu'na zami'noe.
hev eg mitt brød åleine ete, so farlaus inkje fekk ein bit,
18 Nagra osi'ma mani'noregati'ma eno meninte'ma e'neana, megusa mofavre nagara nafa zamigna hu'na kegava hunezmante'na, kento a'nane nagara zamaza hu'na e'noe.
- nei, far for han eg var frå yngdi, frå morsliv var eg hennar førar -
19 Hagi nonkumazmima omne vahe'ma kukenagu'ma atupa'ma nehazage'na, kukena nezami'na, mago'a zanku'ma atupa'ma nehaza vahera kukenane nakreku'enena zami'noe.
Såg eg ein stakar utan klæde, ein fatig utan yverplagg,
20 Ana nehu'na zamazeri amuhoma hanigu sipisipi azokateti'ma trohu'naza nakre kura zamuge'za antani'za amuhogu'ma nehu'za musema nehu'za, nagrira husga hunante'naze.
og so hans lender ei meg signa, og ei mi saueull han vermde,
21 Hagi keaga refkohu ne'mo'a, nagri kaziga antegahie nehu'na, nagra keagafina oti'na megusa mofavre naga'ma keagama huzmantesnuana,
hev eg mot farlaus handi lyft, av di eg medhald fekk i retten:
22 nazamo'a nazo'nafinti rutasagi huramigahie.
Let herdi mi or led då losna, og armen brotna frå sitt bein!
23 Na'ankure nagrama koro'ma nehuana, Anumzamo'a knazana atreni'geno eme nazeri haviza hugahie hu'na nentahue. Hagi Anumzamo'ma hankaveareti'ma nazeri havizama nehaniana, nagrira amuhazani'a omane'ne.
For eg var ovleg rædd Guds straff, eg magtlaus stod framfor hans velde.
24 Hagi nagra zagofina amuha zani'a nonte'na, golimo'a naza hugahie hu'na namentintia nosue.
Um eg mi lit til gullet sette, og voni til det fine gull,
25 Nagra'a nazapinti'ma erifore hu'na ante'noa zago fenokura navufga erisga nosu'na,
Gledde eg meg ved auka rikdom, og alt eg vann meg med mi hand,
26 monare'ma me'neno nerea zagere'ene ikamo'ma knare zantfama huno remsama nehige'na monora huonte'na,
såg eg på ljoset når det stråla, på månen der han skreid i glans,
27 e'i ana zantera mago narimpa hu'na monora hunonte'na, nzantetira zanahe'na antakora osu'noe.
vart hjarta mitt i løyndom dåra, so kyss på hand til deim eg sende,
28 Hanki nagrama anama hu'nesanuana kumi hu'noankino, kema refko'ma hunantesnia nemo'a knaza namigahie. Na'ankure onagamu monafinkama nemania Anumzamofontera havige hu'na eri fraki'nogu anara hugahie.
so var det og straffande brot, då neitta eg min Gud der uppe.
29 Hagi ha' vahe'nimo'zama knazampima mani'nazage'na nezamage'na, nagra musena nehu'na zamagizana ore'noe.
Hev eg meg gledt ved uvens uferd, og jubla når han kom i skade,
30 Ana nehu'na magore hu'na zamazeri haviza hu nanekea hu'na kumira nosu'na, havizama hunante'nazarera nona osu'noe.
- men eg let ikkje munnen synda og banna honom ifrå livet -
31 Hagi nagri nompima nemaniza eri'za vahe'nimo'za hu'za, maka eri'za vahe'a ne'zana nezamino magore huno zamatrege'za amnea novaza ne' mani'ne hu'za nagrikura nehaze.
hev ei mitt husfolk stendigt sagt: «Kven gjekk vel svolten frå hans bord?»
32 Nagra ozamageno'a vahe'ma nonire'ma azage'na magore hu'na zamatroge'za megira omase'nazanki, kahana anagi hagaro nehu'na, zamavare nompi antoge'za maka zupa mase'naze.
- Eg let’kje framand natta ute; for ferdamann eg opna døri -
33 Mago'a vahe'mo'zama nehazaza hu'na kumi'ni'a nagu'afina eri frakinaku hu'noanagi, anara osu'noe.
hev eg som Adam dult mi synd, og løynt mi misgjerd i min barm,
34 Hagi rama'a vahe'mo'zama nenage'za, kiza zokago kema hunenantesage'za, naga'nimo'zama eme nasami'zankura korera hu'na nompina omani'noe.
di eg var rædd den store hop og ottast spott frå ættefrendar, so stilt eg heldt meg innum dører?
35 Hagi nagra nagesama antahuana, nagrama nehuankema mago vahe'mo'ma agesama anteno antahiresina knare hisine. Nagra nazanko avona ama antoanki atre'nenkeno Hankavenentake Anumzamo negeno kenona hunanteno. Hagi mago vahe'mo'ma nagri'ma keagama hunantenaku'ma hanuno'a avompi krenteno.
Å, vilde nokon høyra på meg! Sjå her er underskrifti mi, lat berre Allvald svara meg! Fekk eg den skrift min motpart skreiv,
36 Anama hanige'na muse nehu'na ana avona nazo'nare erigofi'na vano nehu'na, kini fetori'ma hiaza hu'na nasenire antanigahue.
den skulde eg på oksli bera og binda på meg som ein krans
37 Ana nehu'na kini vahe'mofo mofavremo'ma hiaza hu'na, Anumzamofo avuga uoti'na nagra'ama maka navu'nava zama hu'nesanuana ome eri ama hu'na asamigahue.
eg melde honom kvart mitt stig, og som ein hovding møta honom.
38 Hagi mopa'nimo'ma haviza hu'nane huno'ma keagama hunantenigeno, hoza tinkamo'a tusi zavi'netenigeno,
Dersom min åker klagar meg, og um plogforerne lyt gråta,
39 mago vahe'mofo hozafinti ne'za musufa sege, ana hozamofo nefa ahe frige'ma hu'nesanuana,
åt eg hans grøda ubetalt, tok livet eg av eigarmannen:
40 anama eri nafa'ama hu'nesanua mopafina witimo'a ohesianki ave've trazamoke hageno marenerisanigeno, amne tra'zamo balimofo nona erino hageno marerigahie. Ama ana nanekema huvagareteno'a, Jopua kea osu'ne.
Lat då for kveite klunger gro, og ugras der eg sådde bygg!» Her endar Jobs tale.
