< Jovu 30 >

1 Hianagi menina kasefa vahe'mo'za kiza zokago ke hunenante'za huhaviza hunante'naze. Ana kasefa vahe'mokizmi zamafahe'za nagri sipisipima kegavama nehaza kraramina zamagra kegava hugara osu'naze.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Hagi nagrama zamagoana hankave'zamia omane'neanki'za nagrira e'za eme naza hugara osu'naze. Na'ankure hankavezmimo'a hago zamagripintira vagare'ne.
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Ana vahe'mokizmia zamunte omanege'za, zamagaku nehu'za atre'za vu'za vahe omani ka'ma kokampi umani'ne'za, kenagera ne'zankura hake'za vano hu'naze.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Ana nehu'za trazampintira aka tra'zana hu'za nene'za, brumu zafamofo rafu'na'anena eri tasagi hu'za ne'naze.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Ana vahera kumapintira zamahe kasopenetre'za, kumzufa vaheku'ma nehazaza hu'za kezatizmante'naze.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
6 Ana'ma hazage'za vu'za, tinkagomupine muri kampine, have kampine umani'naze.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Anantegama umani'ne'za trazampi vano nehu'za, donki afu'mo'zama nehazaza hu'za ana trazampina eri tru hu'za mani'ne'za krafage hu'naze.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Hagi ana vahera zamagia omaneno neginagi vahe mani'nazanki'za zamahe kasopazage'za fre'naze.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 Hagi ana vahe'mokizmi mofavre naga'mo'za, nagirevare zagamera nehu'za, huhaviza hunante'naze. Ana nehu'za nagrikura kiza zokago ke hunante'za, nazeri nagaze hu'naze.
Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Nagra zamagri zamavurera mago havi zaga manuge'za zamefi hunenami'za, nagritera erava'o nosu'za, navufi zamavetu ahenante'naze.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Ati karima reragareaza huno Anumzamo'a knaza namino nazeri ante ravahege'za, nazano hunante'naku'ma haza zana amne hu'naze.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Hazenke zama nehaza kasefa vahe'mo'za nazantmaga kazigatira oti'za, narotago hazage'na fre'na vano nehuge'za, kama vanufina krifu eme anaginte'naze.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
13 Nagri'ma nazeri haviza nehu'za keonke'zama eri kazigati maka zana nehu'za, kama nevufina eme rehiza nehu'za, zamagrama antahi'zana agri'ma azahu vahera omani'ne hu'za nehaze.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Nagri'ma ha'ma hunantenaku'ma e'nazana vahe'mo'za, maka kazigati ankariserami'za e'za eme nazeri haviza hu'naze.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Ana hige'na menina tusi koro nehugeno, zaho'mo hampo erino viaza huno knare nagima e'neruazane fenozaninena erino vu'ne.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 Hagi nagra menina hago fri'za nehugeno, natazamo'a maka zupa nazeri haviza nehie.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Kenagera zaferinanimo'a tusi nata negrigeno, ana natazamo'a naterenora novie.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Anumzamo'a hankavenentake azantetira kukenagna huno rufitenante'ne. Ana hu'neno azantetira za'za kukenama antaninoa kenamofo nananke kama'are azerino nanankena nazeri pro hu'za nehie.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Ana huteno hapapi matevuno natrege'na, kugusopagna nehu'na tanefakna hu'noe.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 Ana hige'na naza hananegu Anumzamoka kagritega krafagea hu'noanagi, keni'arera nona osu'nane. Ana nehunka kagri kavure oti'noanagi, nagrira kamefi hunami'nane.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
21 Kagra karimpa ahenenantenka, hankavenentake kazanteti nazeri haviza nehane.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
22 Kagra kagigagi zaho atrankeno eno eme nazeri sga huno nefregenka, kagra ununko atrankeno eno eme nazeri haviza hu'ne.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Ana'ma nehanke'na nagrama antahuana, kagra nahe fritenka hunantesnanke'na maka vahe'mo'zama fri'za nevaza kumatega vugahue hu'na nagesa antahi'noe.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 Hagi mago vahe'mo'ma knafima mani'neno'ma azahu zanku'ma krafama nehanigeno'a, tamagerfa huno mago'mo azana anteno aza hugahie.
Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
25 Nagrama ko'ma knare hu'na mani'ne'na, knazampima mani'za vahekura zavira atenezmante'na, zamunte omane vahekura nagu'afina tusiza hu'na keke huzmante'noe.
Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Hianagi nagritera knare'za fore hanie hu'nama amuha'ma hu'noa zana forera osigeno, kefo zamo nagritera ne-egeno, tavi masagu'ma avegama ante'noana omegeno hanizamo e'ne.
Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
27 Nagu'amo'a hazenkefi manino ne-eno mani frua osu'ne. Ana higeno maka zupa natazamo nazeri havizantfa hu'ne.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Nagrira knazamo rentrako higena hanizampi vano nehu'na, tavira onke'noe. Ana nehu'na kuma amu'nompima vahe'ma vano nehazafi mani'ne'na, iza naza hugahieha nehu'na zavira ate'noe.
trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
29 Ana nehu'na zavi'matoa nagerumo'a, afi kramo'ene za'za agempunane namagu'ma ostritiema nehaza namamo'enema krafama neha'aza hu'ne.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Navufgamo'a ru ko'nagifa nehegeno, zaferinanifintira tusi amuho nehuno teve rukaru hu'ne.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Nagra hapue nehaza zavena nehe'na, nasunku zagamera nehu'na, konkena nere'na zavi zagamera hu'noe.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!

< Jovu 30 >