Jovu 30

1 Hianagi menina kasefa vahe'mo'za kiza zokago ke hunenante'za huhaviza hunante'naze. Ana kasefa vahe'mokizmi zamafahe'za nagri sipisipima kegavama nehaza kraramina zamagra kegava hugara osu'naze.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 Hagi nagrama zamagoana hankave'zamia omane'neanki'za nagrira e'za eme naza hugara osu'naze. Na'ankure hankavezmimo'a hago zamagripintira vagare'ne.

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 Ana vahe'mokizmia zamunte omanege'za, zamagaku nehu'za atre'za vu'za vahe omani ka'ma kokampi umani'ne'za, kenagera ne'zankura hake'za vano hu'naze.

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 Ana nehu'za trazampintira aka tra'zana hu'za nene'za, brumu zafamofo rafu'na'anena eri tasagi hu'za ne'naze.

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 Ana vahera kumapintira zamahe kasopenetre'za, kumzufa vaheku'ma nehazaza hu'za kezatizmante'naze.

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 Ana'ma hazage'za vu'za, tinkagomupine muri kampine, have kampine umani'naze.

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 Anantegama umani'ne'za trazampi vano nehu'za, donki afu'mo'zama nehazaza hu'za ana trazampina eri tru hu'za mani'ne'za krafage hu'naze.

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 Hagi ana vahera zamagia omaneno neginagi vahe mani'nazanki'za zamahe kasopazage'za fre'naze.

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 Hagi ana vahe'mokizmi mofavre naga'mo'za, nagirevare zagamera nehu'za, huhaviza hunante'naze. Ana nehu'za nagrikura kiza zokago ke hunante'za, nazeri nagaze hu'naze.

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 Nagra zamagri zamavurera mago havi zaga manuge'za zamefi hunenami'za, nagritera erava'o nosu'za, navufi zamavetu ahenante'naze.

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 Ati karima reragareaza huno Anumzamo'a knaza namino nazeri ante ravahege'za, nazano hunante'naku'ma haza zana amne hu'naze.

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 Hazenke zama nehaza kasefa vahe'mo'za nazantmaga kazigatira oti'za, narotago hazage'na fre'na vano nehuge'za, kama vanufina krifu eme anaginte'naze.

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 Nagri'ma nazeri haviza nehu'za keonke'zama eri kazigati maka zana nehu'za, kama nevufina eme rehiza nehu'za, zamagrama antahi'zana agri'ma azahu vahera omani'ne hu'za nehaze.

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 Nagri'ma ha'ma hunantenaku'ma e'nazana vahe'mo'za, maka kazigati ankariserami'za e'za eme nazeri haviza hu'naze.

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 Ana hige'na menina tusi koro nehugeno, zaho'mo hampo erino viaza huno knare nagima e'neruazane fenozaninena erino vu'ne.

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 Hagi nagra menina hago fri'za nehugeno, natazamo'a maka zupa nazeri haviza nehie.

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 Kenagera zaferinanimo'a tusi nata negrigeno, ana natazamo'a naterenora novie.

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 Anumzamo'a hankavenentake azantetira kukenagna huno rufitenante'ne. Ana hu'neno azantetira za'za kukenama antaninoa kenamofo nananke kama'are azerino nanankena nazeri pro hu'za nehie.

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 Ana huteno hapapi matevuno natrege'na, kugusopagna nehu'na tanefakna hu'noe.

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 Ana hige'na naza hananegu Anumzamoka kagritega krafagea hu'noanagi, keni'arera nona osu'nane. Ana nehunka kagri kavure oti'noanagi, nagrira kamefi hunami'nane.

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 Kagra karimpa ahenenantenka, hankavenentake kazanteti nazeri haviza nehane.

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 Kagra kagigagi zaho atrankeno eno eme nazeri sga huno nefregenka, kagra ununko atrankeno eno eme nazeri haviza hu'ne.

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 Ana'ma nehanke'na nagrama antahuana, kagra nahe fritenka hunantesnanke'na maka vahe'mo'zama fri'za nevaza kumatega vugahue hu'na nagesa antahi'noe.

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 Hagi mago vahe'mo'ma knafima mani'neno'ma azahu zanku'ma krafama nehanigeno'a, tamagerfa huno mago'mo azana anteno aza hugahie.

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 Nagrama ko'ma knare hu'na mani'ne'na, knazampima mani'za vahekura zavira atenezmante'na, zamunte omane vahekura nagu'afina tusiza hu'na keke huzmante'noe.

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 Hianagi nagritera knare'za fore hanie hu'nama amuha'ma hu'noa zana forera osigeno, kefo zamo nagritera ne-egeno, tavi masagu'ma avegama ante'noana omegeno hanizamo e'ne.

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 Nagu'amo'a hazenkefi manino ne-eno mani frua osu'ne. Ana higeno maka zupa natazamo nazeri havizantfa hu'ne.

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 Nagrira knazamo rentrako higena hanizampi vano nehu'na, tavira onke'noe. Ana nehu'na kuma amu'nompima vahe'ma vano nehazafi mani'ne'na, iza naza hugahieha nehu'na zavira ate'noe.

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 Ana nehu'na zavi'matoa nagerumo'a, afi kramo'ene za'za agempunane namagu'ma ostritiema nehaza namamo'enema krafama neha'aza hu'ne.

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 Navufgamo'a ru ko'nagifa nehegeno, zaferinanifintira tusi amuho nehuno teve rukaru hu'ne.

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 Nagra hapue nehaza zavena nehe'na, nasunku zagamera nehu'na, konkena nere'na zavi zagamera hu'noe.

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.