Jovu 3
1 Ana'ma hutegeno'a Jopu'a agira reaka huno nerera'ma kasente'nea knamofona hu haviza hunteno,
Då let Job upp munnen og banna fødedagen sin.
2 amanage huno hu'ne,
Job tok til ords og sagde:
3 nenarera'ma kasenante'nea knamo'a omanegeno, ese'ma nenarera arimpafima fore'ma nehugeno ne' fore hugahie hu'nea kenagemo'a omaneasina knare hisine.
«Burt med den dag då eg vart fødd, den natt som sa: «Ein svein er avla!»
4 Hagi atregeno e'i ana knamo'a hani fore nehigeno, zagemo'a remsa hunontegeno Anumzamo'enema ana knama kegavama osiresina knare hisine.
Må denne dag til myrker verta - burtgløymd av Gud i høge himmel - og inkje ljos på honom skina!
5 Hagi e'i ana knama kumazu hanimo'ma kintrako nehigeno, hampoma kino refitentegeno hanintirima huno ana knama azeri koroma hiasina knare hisine.
Lat svarte myrkret honom eiga og skyer seg kring honom samla! Dagmyrkjingar skal honom skræma
6 Hagi e'i ana kenage'ma fore'ma hu'noa kenage'ma fore osigeno, mago kafumofo knaramima nehamprizafina ohamprige, ikamofo knama hamprizafina ohamprizaresina knare hisine.
og myrkret gløypa denne natt! Burt med den natt frå årsens dagar, ho kome ei i månads tal!
7 Hagi e'i ana kenagera kasefa mofavrea forera osigeno, vahe'mo'za musena osazasina knare hisine.
Ja, aud og tom skal natti verta og ingen fagnad i ho klinga;
8 Hagi kazusima huzante'ma ugotama hu'naza vahe'mo'zama kazusima hazageno, hagerimpima tusizaga krokotairima azeri oneti'za ana knama kazusima huntazaresina knare hisine.
Dagbannarar skal henne banna, dei som kann mana upp Livjatan,
9 Hagi ko'matu hanafimo'a remsa huontegeno, masagura amuhara hugahianagi, amnezampi amuhara nehuno nanterama segeno'ma ko'manetia zana onkeresina knare hisine.
Og morgonstjernor skal’kje skina; fåfengt ho venta skal på ljoset - augbrunerne av morgonroden -
10 Hagi ana knarera nenrerana arimpa erigigeno, kaseonantege'na ama hazenkeramina onkoasina knare hisine.
av di ho ei livsdøri stengde på mor mi, so eg slapp for kval.
11 Hagi nagra nerera agu'afima fri'nogeno kasenantege, kasemanantea kna zupama fruresina knare hisine.
Kvi døydd’ eg ei i moders liv? Ell’ slokna då eg rett var fødd?
12 Nahigeno nenrera'a amotera navrentege'na mani'nogeno ami'na nami'ne?
Kvi fanst det kne som mot meg tok; og brjost eg kunde suga ved?
13 Hagi nenrera'ma kasemanantea knazupama frusina, menina mago knazana onke fri'na knare hu'na mani fru husine.
So låg eg still og kvilde no, eg sov og hadde ro og fred
14 Kini vahetamine, mago mago mopare'ma kegavama hu'naza vahetamima frizageno'ma knare nonkumazmimo'ma menima havizama huno me'nea vahetaminema frina umanigasa huresina knare hiresine.
hjå kongar og hjå fyrstar, som til gravstad pyramider bygde,
15 Ana nehu'na goline silvanema nozmifima antevite'naza ugagota kva vahetmimo'zama fri'naza vahe'enema menina manigasa huresina knare hisine.
hjå hovdingar som åtte gull og fyllte sine hus med sylv;
16 Hagi nahigeno nenarera'a fri mofavrea kasenantege'na masa onke'na ofri'noe?
ell’ ufødd var eg ikkje til, lik born som aldri ljoset såg.
17 Na'ankure kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zane nomani zampima amuhoma nehu'za maraguzamati'za e'naza vahe'mo'zanena fri vahe kumapina mani fru nehaze.
Der rasar ei dei vonde meir; der kviler dei som trøytte er;
18 Hagi kazokzo eri'zama e'neriza vahe'mo'zama fri'za fri vahe kumapima vazana, kegava huzmante vahera omanizage'za knare hu'za ana kumapina mani fru nehaze.
og fangarne er trygge der; dei høyrer ingen drivar meir.
19 Feno vahe'ene zamunte omne vahe'enena anampi manizageno, kazo kazo eri'za vahetmina kvazmia omani'ne.
Der stor og liten like er, og trælen fri for herren sin.
20 Nagafare knazampima mani'naza vahe'ene hazenkefima nemaniza vahera tavira nezaminka nomanizazmimo'ma amuhoma nehia vahera zamatranke'za zamasimura eri'za nemanize?
Kvi gjev han ljos til den som lid, og liv til deim som gremmer seg,
21 Fri'zanku'ma avega antaza vahe'mo'za nofrize. Hagi knare zama mopa agu'afima me'nege'za keri kafi'za hakazaza hu'za fri'zankura nehakraze.
som fåfengt stundar etter dauden, og søkjer han som løynde skatt,
22 Hagi ana vahe'ma frizage'za asezmantage'za tusi muse nehaze.
som gled seg, ja, som jublar høgt, og fegnast når dei finn ei grav -
23 Nagafare nomani zamo'ma amuhoma huntea vahera remsa hunteno Anumzamo'a asimura amigeno mani'negeno, hazenkezanura azeri kanegie?
til mannen som ei finn sin veg, som Gud set fast og stengjer inne?
24 Ra nasimu'ma nente'na kragi'ma neruna zavi'ma atoazamo'a tinkna huno navunumo'a herafiramige'na ne'zana one'noe.
Min sukk hev vorte daglegt brød, og klaga mi som vatnet strøymar.
25 Koro'ma hunentoa zamo navatera ne-egeno, nagogogu'ma nehua zamo nagritera fore huno nazeri haviza nehie.
Meg råkar det eg ottast fyre; det som eg ræddast, hender meg.
26 Nagra mani fru hu'na manirava nohe'na manigasa nosuanki, hazenkefi manivava nehue.
Snaudt fær eg fred, snaudt fær eg ro, snaudt lindring - so kjem uro att.»
