Jovu 3

1 Ana'ma hutegeno'a Jopu'a agira reaka huno nerera'ma kasente'nea knamofona hu haviza hunteno,

Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.

2 amanage huno hu'ne,

Job tok til orde og sa:

3 nenarera'ma kasenante'nea knamo'a omanegeno, ese'ma nenarera arimpafima fore'ma nehugeno ne' fore hugahie hu'nea kenagemo'a omaneasina knare hisine.

Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!

4 Hagi atregeno e'i ana knamo'a hani fore nehigeno, zagemo'a remsa hunontegeno Anumzamo'enema ana knama kegavama osiresina knare hisine.

Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!

5 Hagi e'i ana knama kumazu hanimo'ma kintrako nehigeno, hampoma kino refitentegeno hanintirima huno ana knama azeri koroma hiasina knare hisine.

Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!

6 Hagi e'i ana kenage'ma fore'ma hu'noa kenage'ma fore osigeno, mago kafumofo knaramima nehamprizafina ohamprige, ikamofo knama hamprizafina ohamprizaresina knare hisine.

Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!

7 Hagi e'i ana kenagera kasefa mofavrea forera osigeno, vahe'mo'za musena osazasina knare hisine.

Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!

8 Hagi kazusima huzante'ma ugotama hu'naza vahe'mo'zama kazusima hazageno, hagerimpima tusizaga krokotairima azeri oneti'za ana knama kazusima huntazaresina knare hisine.

Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!

9 Hagi ko'matu hanafimo'a remsa huontegeno, masagura amuhara hugahianagi, amnezampi amuhara nehuno nanterama segeno'ma ko'manetia zana onkeresina knare hisine.

Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -

10 Hagi ana knarera nenrerana arimpa erigigeno, kaseonantege'na ama hazenkeramina onkoasina knare hisine.

fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.

11 Hagi nagra nerera agu'afima fri'nogeno kasenantege, kasemanantea kna zupama fruresina knare hisine.

Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

12 Nahigeno nenrera'a amotera navrentege'na mani'nogeno ami'na nami'ne?

Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

13 Hagi nenrera'ma kasemanantea knazupama frusina, menina mago knazana onke fri'na knare hu'na mani fru husine.

For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

14 Kini vahetamine, mago mago mopare'ma kegavama hu'naza vahetamima frizageno'ma knare nonkumazmimo'ma menima havizama huno me'nea vahetaminema frina umanigasa huresina knare hiresine.

sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

15 Ana nehu'na goline silvanema nozmifima antevite'naza ugagota kva vahetmimo'zama fri'naza vahe'enema menina manigasa huresina knare hisine.

eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

16 Hagi nahigeno nenarera'a fri mofavrea kasenantege'na masa onke'na ofri'noe?

eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

17 Na'ankure kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zane nomani zampima amuhoma nehu'za maraguzamati'za e'naza vahe'mo'zanena fri vahe kumapina mani fru nehaze.

Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

18 Hagi kazokzo eri'zama e'neriza vahe'mo'zama fri'za fri vahe kumapima vazana, kegava huzmante vahera omanizage'za knare hu'za ana kumapina mani fru nehaze.

Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

19 Feno vahe'ene zamunte omne vahe'enena anampi manizageno, kazo kazo eri'za vahetmina kvazmia omani'ne.

Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.

20 Nagafare knazampima mani'naza vahe'ene hazenkefima nemaniza vahera tavira nezaminka nomanizazmimo'ma amuhoma nehia vahera zamatranke'za zamasimura eri'za nemanize?

Hvorfor gir han den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte,

21 Fri'zanku'ma avega antaza vahe'mo'za nofrize. Hagi knare zama mopa agu'afima me'nege'za keri kafi'za hakazaza hu'za fri'zankura nehakraze.

dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,

22 Hagi ana vahe'ma frizage'za asezmantage'za tusi muse nehaze.

dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -

23 Nagafare nomani zamo'ma amuhoma huntea vahera remsa hunteno Anumzamo'a asimura amigeno mani'negeno, hazenkezanura azeri kanegie?

til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?

24 Ra nasimu'ma nente'na kragi'ma neruna zavi'ma atoazamo'a tinkna huno navunumo'a herafiramige'na ne'zana one'noe.

For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.

25 Koro'ma hunentoa zamo navatera ne-egeno, nagogogu'ma nehua zamo nagritera fore huno nazeri haviza nehie.

For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.

26 Nagra mani fru hu'na manirava nohe'na manigasa nosuanki, hazenkefi manivava nehue.

Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.