Jovu 19

1 Hagi anante Jopu'a amanage huno Bildatina kenona hunte'ne,

Men Job svarede og sagde:

2 Kagra zazate nata naminka ane. Kema hana kemo'a zazate nazeri havizantfa hie.

Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

3 Hago kagra 10ni'a zupa kefintira nazeri haviza nehunka, kefinti'ma nazeri havizama hanazankura kagazegura osane.

I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

4 Hagi nagrama tamagema hu'na kumi'ma hu'nesuana, kagri zana omne'neankinka e'inahu kea eme huonantegahane.

Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

5 Kagrama kagesama antahinana, nagra knare hu'noe hunka kavufga rana nehunka, nagrama knafima ufroa zankura kumi hu'nea nona'a knazana e'nerie hunka nagrikura nehane.

Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

6 Hianagi Anumzamo Agra'a nazeri haviza nehuno, kukompina navrenente.

saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

7 Hanki naza hiho hu'na kezama atuana, mago vahe'mo'a ana kezankeni'a antahi onami'ne. Naza hihogu'ma nanekea huanagi, mago vahe'mo'a antahinamino nagri kaziga anteno nazahu kea osu'ne.

Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.

8 Hagi kama vunaku'ma huankana Anumzamo maninkanirege'na kama vu'zankura huge'na, akohe'na mani'noe. Ana nehuno kana rehanintiri huno rehiza hige'na novue.

Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

9 Hanki vahe'mo'zama ra nagima nenamizageno nasenire'ma kini fetori'ma anteanknama hu'neana, hagitenetreno nagaze erinami'ne.

Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

10 Hagi Agra maka kaziga hazenkea namino nevige'na ome haviza hugeno, arafu'na aga'ma zafa eri tasagima hiaza huno amuha zani'a eri atrene.

Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

11 Ana nehuno ha' vahe'amofoma hiaza huno nagri'ma arimpa ahenante'nea zamo'a teve rukru hu'ne.

og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

12 Hagi sondia vahe'amo'za eritru hu'za hahunante'naku kana nevarize. Ana nehu'za ana maka sondia vahe'amo'za seli noni'a avazagi kanegize.

Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

13 Anumzamo'a naga'ni'a zamavare afete'are nezmanteno, roneni'aramina zamazeri ha' vahe'ni'a sege'za hara renenantaze.

Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

14 Hagi naga'nimo'za nenatrazageno, navate aronenimo'za zamage'akaninantaze.

Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.

15 Hagi nagri nompima nemaniza vahe'mo'zane, eri'za a'nemo'zanena kasefa vahe'ma zamagazankna hu'za nenagaze. Nagra zamagri zamavurera ruregati vahekna hue.

De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

16 Hanki eri'za vahe'nigu'ma kema nehugeno'a, ke'ni'a antahinonamie. E'ina hige'na eri'za vahe'nimo'ma ke'nima antahinogura mago'ane kea hu agesa nehuanagi, eme onage'ne.

Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

17 Nagi'ma aka hu'na kema nehugeno evia himnagura a'nimofona amuti agesa higeno, tusi avresra hunenantegeno, nafuhe'za tusi zamavesra hunantaze.

Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

18 Ne'one mofavreramimo'zanena tusi zamavaresra hunante'za huhaviza hunenantaze. Ana nehu'za kema huzmi'zama nehuge'za zamefi hunenamize.

Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

19 Hanki navate aronenimo'za zamagote'za zamavesra hunenantazageno, nagrama navesi nezmantoa vahe'mo'za zamefi hunenamize.

Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

20 Na'ankure navufgamo'a zaferinanire akamarege'na, fri' avamente e'noanagi ofri'noe.

Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

21 Hanki aronenimota tamasunku hunanteho. Na'ankure Anumzamo'a Agra'a azanu knazana namino, nazeri haviza nehie.

Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

22 Hagi tamagra nagafare Anumzamo'ma hiazana huta, nazeri havizana nehaze? Nahigeta nazeri haviza huvava huta nevaze?

Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

23 Hagi nagrama nagesama antahuana, nanekeni'a avontafepi krentege, mago'a zante'ma hanagati'za krentege,

Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

24 havere'ma eri vakiki'za krentege'ma hazageno meno viresina knare hisine.

ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

25 Hianagi nagra antahi'noe, nagu'vazino ete Navre Nera mani'neankino, magokna nagri kaziga eme anteno keagani'a naza huno eri fatgo hugahie.

Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.

26 Hanki fri'nugeno navufgamo'a kasrigahianagi, ama ana navufgare mani'ne'na Anumzani'a kegahue.

Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

27 Nagra navufinti Anumzanimofona kegahue. Nagra navufinti'ma kesua zankura tusiza huno nave'nesie.

hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

28 Hanki nagafare nazeri havizahu kea hunka, agra hu'nea kefo avu'ava'mo higeno hazenkefina nemanie hunka nehane.

Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:

29 Hianagi ana nanekekamo'ma hazenkema avreno'ma kagrite'ma esia zankura korora nosane. Na'ankure bainati kazinteti kagrira hazenkea kaminigenka kagrama kenka antahinka hanana, fatgo huno refko nehie hunka antahigahane.

Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.