Jovu 16

1 Hagi Jopu'a anante Elifasine ruga'amokizmia amanage huno kezmirera kenona hu'ne,

Då svara Job og sagde:

2 Rama'a zupa ama ana nanekea antahi'na oanagi, magore huno ama ana nanekema hazazamo'a naza osutfa nehigeta tamasunkura hunonantaze.

«Eg hev høyrt nok av dette slag; d’er brysam trøyst de alle gjev.

3 Hanki nazeri amuhoma hu nanekema nehazana taganeta omanigahazo? Na'a nehigeta kea huvava huta nevaze?

Vert det’kje slutt på tome ord? Kva er det som til svar deg driv?

4 Hanki nagrama huaza huta tamagrama knafima manizasina, tamagrama nehazaza hu'na kefintira tamazeri haviza nehu'na nagena rusine.

Eg skulde tala liksom de, i fall de var i staden min; eg sette ord i hop mot dykk, eg riste hovudet mot dykk;

5 Hianagi nagrama huazama huta tamagra knafima manizasina, nagra tamazeri hanavetikea huneramugetma fru hutma manizasine.

eg skulde trøysta dykk med munnen og lindra dykk med lippemedynk.

6 Hianagi nagra'ama naguvazi kazigati kema huampi, kema osu'ma manuampi, ana avamenteke knazanimo'a vagaore meno nevie.

Men tale lindrar ei min verk, og ikkje kverv han um eg tegjer.

7 Tamagerfa huno Anumzamo'a mika hanaveni'a erinetreno, naga'ni'a mika zamahe vaganere.

Men no hev han meg trøytta ut, du hev øydt ut min heile huslyd.

8 Ana nehuno nazeri havizantfa higeno, navufgamo'a zaferina'nire akamare'ne. E'ina'ma hia zama vahe'mo'zama nege'za kumi hu'nea zamofo nona'a knazana e'nerie hu'za hu'naze.

Du klemde meg, til vitne vart det, mi liding reiste seg imot meg og vitna mot meg beint i syni.

9 Anumzamo'a tusi arimpa ahenenanteno nagrira nazeri haviza hu'ne. Agra tusi rimpagu nehuno avera aninkreki nehuno, avua anteno nenageno nage raponeno nenage.

Hans vreide reiv og elte meg; han gnistra tennerne imot meg; fiendar kveste augo på meg

10 Hanki vahe'mo'za zamagira renagate nenamiza, nameragente rupro hunenamiza, huhaviza hunante'za eri mago hu'za ha'rarenante'naze.

og opna munnen sin imot meg og slo mi kinn med skjemdarslag og stima saman imot meg.

11 Anumzamo'a kumi vahetmimofo zamazampi navrente'ne. Hanki Agra nazeriteno kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi matevu zami'ne.

Til farkar Gud meg yverlet og kastar meg i brotsmenns vald.

12 Hanki korapara hakare'a zamo'a knare huno me'nege'na knare hu'na mani'noanagi, Anumzamo'a nanankente navazu huno nazeri taganavazi'ne. E'ina nehuno nazeri haviza hunaku hankogna huno nazeri oti'ne.

Midt i min fred han skræmde meg, treiv meg i nakken, krasa meg, til skiva sette han meg upp.

13 Ana hige'za kevema nahe vahe'mo'za manigaginante'naze. E'ina hu'nazageno Anumzamo'a asunkura huonanteno kevea nenahegeno, navinompafi timo'a mopafina herafi neramie.

Hans pilar svirrar kringum meg; bønlaust han kløyver mine nyro, mitt gall han tømer ut på jordi.

14 Hanki Anumzamo'a mago zupa natrege'na amnea omani'noanki, sondia vahe'mo'zama ha' vahe'ma nezmahazaza huno maka zupa naheva naheva huno tusi kano nenamie.

Han bryt meg sund med brot på brot og stormar mot meg som ei kjempa.

15 Hagi nagra nasunku nehu'na kopra beki kukena hati'na nentanina, navufga rama nehua zana atrogeno kugusopafi evurami'ne.

Sekk hev eg sytt um hudi mi og stukke hornet mitt i moldi.

16 Hagi zavi'ma netogeno'a, navugosamo'a korankifa nehegeno, navumo'a finigu ahe'ne.

Raudt er mitt andlit utav gråt, og myrkret tyngjer augneloki,

17 Hianagi nagra mago hazenkea osu'noanki, fatgo hu'na nunamuna nehue.

endå mi hand er rein for vald, og bøni mi er fri for svik.

18 Hagi mopamoka korani'a refira otenegeno, nagrama knama enerua zankura koranimo'a krafagea huno vino.

Løyn ikkje blodet mitt, du jord! Legg ikkje klaga mi til kvile!

19 Hagi meninena ko, nagri'ma huama'ma huno tamage nehie huno'ma huama'ma hunantesia vahera monafinka mani'ne. Nagri'ma nahokeno nanekema hu' vahera manisga huno anagamu mani'ne.

Alt no mitt vitne er i himmeln, min målsmann i det høge bur.

20 Hagi aronenimo'za huhaviza hunenantazage'na Anumzanimofontega nunamuna hu'na zavira atevava nehue.

Når mine vener spottar meg; til Gud eg tårut auga vender.

21 Hagi nagri'ma navenesiana Anumzane nagri amu'nompina mago vahe mani'neno nagri nagira erino Anumzanena nanekea haniegu nehue.

Han døme millom Gud og mann og millom mannen og hans ven.

22 Na'ankure nagrama fri'nama fri vahe kumategama nevuna, ete omesua kafua osi'a me'ne.

Og ikkje mange år det vert fyrr eg gjeng burt og kjem’kje att.