Jovu 10

1 Nasimu'ma eri'na mani'zankura tusiza huno nagoteno navresra nehige'na Anumzanimofontega narimpa haviza hu'zana huama hu'na asamigahue.

Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

2 Nagra Anumzamofona asmi'na, Kagra nazeri haviza hu keaga huonanto. Hagi keagama hunanteku'ma nehana ke agafa'a eri ama huo hu'na hugahue.

sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

3 Hanki nazeri havizama nehampintira nankna knare'za erigahane? Kagraka'a kazanuti tro hunante'nana vahe mani'noanki, nagafare kavresra hunenantenka, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama antahintahima retro'ma haza antahintahirera musena nehane?

Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

4 Hagi kagrama kavuma kanana, vahe'mo'zama zamavuma negazaza hunka nonkane. Hagi vahe'mo'zama keonke'zama kazaza hunka, kagra nonkane.

Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

5 Huge mopafi vahe'motama atupa knama nemanunaza hunka atupa kna nemanimpi? Vahe'mota kofa'a kafuma nemanunaza huno, Kagri kafumo'a kofa hu'nefi?

er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

6 E'inama osu'nena nahigenka Kagra kefo navu'navanigu'ene kumi'niagu'enena hanavetinka nehakane?

siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

7 Kagra hazenkea osu'nogenka kenka antahinka hu'nananagi, mago'mo'e huno Kagri kazampintira nagura ovazigosie.

endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

8 Kagra kazampinti eri kripenka trohunantetenka menina nazeri havizantfa nehane.

Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

9 Hagi Kagra kageraokaninka antahio, nagrira hapa eri kripenka tro hunante'nane. Hanki Kagra ete ame hunka nazeri kugusopase'za nehano?

Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

10 Kagra nagrira bulimakaomofo amirima reratiteno, eri kragefeno sisima tro'ma hiankna hunka nenrera arimpafina tro hunante'nane.

Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

11 Hagi kukena ataninanteaza hunka nagu'a navufga amega navufgareti eri ano nevazinka, name'ane zaferinani'anena nagrunanuti hatinka eri rehampri rehampri hunante'nane.

iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

12 Hagi Kagra nasimu'ma nenaminka mani'zana nenaminka, vagaore kavesi'zana naveri hu'nane. Hagi kagra kegava hunantanke'na ofri'na mani'noe.

Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

13 Hianagi Kagrama nazeri havizama nehana zana, kagu'afi eri fraki'nane. Kagra nazeri haviza hunaku, e'inahura hu'nane.

og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

14 Kagra nenaganke'nama nagrama kumi'ma huasina Kagra kumi'ni'a atre onantasine.

Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

15 Nagra kumi'ma huresina havizantfa hisine. Hagi nagri'ma hazenkenima omaneresina, nasenia erisga osu nagazegu nehu'na haviza huresine.

I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

16 Hagi nagrama navufga rama hanugenka, laionimo'ma afi'zagama aheno nenaku'ma nevaririankna hunka tusi'a hihamuka'anu hara hunantegahane.

Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

17 Hagi maka zupa havizama nehua zana eri ama hunante vava nehunka, Kagra tusi krimpa ahenenantenka sondia vahetmina huzmantanke'za e'za hara eme hunenante'za tusi nata nami'za nazeri haviza nehaze.

nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

18 Hagi natrankena nenrera agu'afi fruge'za vahe'mo'za onagazanki, nagafare natrankeno nenrera'a kasenante'ne.

Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

19 Nagrira nenarera'ma kaseonantege, narera'ma kasemanenantege'na fruge'za ome asenantazaresina knare hisine.

jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

20 Hagi knanimo'a atupa hianki natrege'na osi'a knafina musena hu'na mani'nena,

Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

21 hanintiri huno knare osu kuma'ma, vahe'mo'zama vute'za ete nomaza moparega fri'na va'neno.

før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

22 E'i ana mopamo'a kenage hanimo'ma hiaza huno tusi hanintiri huno knarera osu maka zamo'a savri higeno, ana hanimpina tavira re'neanagi ana tavimo'a hanintiri hu'ne.

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.