Zeremaia 52

1 Hagi Zedekaia'a 21ni'a kafu nehuno kinia fore huno Jerusalemi kumate mani'neno, 11ni'a kafufi Juda mopa kegava hu'ne. Hagi nerera'a Libna kumateti ne' ru Jeremaia mofakino, agi'a Hamutali'e. (2 King 24:18-25:7 Jeremaia 39:1-10)

Zedekias var een og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.

2 Hagi Jehoiakimi'ma hu'neaza huno Ra Anumzamofo avurera Zedekaia'a kefo avu'avaza hu'ne.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som Jojakim.

3 Hagi Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mo'zane, Juda vahe'mo'zanema haza havi zamavu'zmava zamo higeno, Ra Anumzamofona arimpa ahegeno Agri avure'ma mani'naretira zamahe kasopetrege'za ru moparega umani'naze. Hagi Zedekaia'a Babiloni kini ne'mofo kea antahino amagera onte'neanki ha' arente'ne.

Thi for HERRENS Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Aasyn. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.

4 Hagi Zedekaia'ma kinima mani'no egeno 9nima hia kafufina, 10ni ikamofona 10ni zupa, Babiloni kini ne' Nebukatnesa'a sondia vahe'aramine eno Jerusalemi kumara ha'hunte'naku eme avazagi kagine'za, manine'zama ha'ma hanaza zana, kuma keginamofo tva'ontera megi'a mopa kate'za ante hihi hu'za mareri'naze.

I hans niende Regeringsaar paa den tiende Dag i den tiende Maaned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstaarne imod det rundt omkring;

5 Hagi Babiloni vahe'mo'za atre'za ovu'za Jerusalemi kumara vazagi kagiza mani'nageno vuno, Zedekaia'ma kinima manino vigeno, 11nima hia kafure uhanati'ne.

og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsaar.

6 Hagi ana kafufina 4 ikamofona 9ni zupa, Jerusalemi rankumapina tusi agatontoza fore higeno, vahe'mo'zama ne'zama ne'saza zana omanetfa hu'ne.

Paa den niende Dag i den fjerde Maaned blev Hungersnøden haard i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur gennembrudt.

7 Hagi e'i ana knazupa Babiloni sondia vahe'mo'za Jerusalemi rankumapina ufrenaku kuma kegina tapage hu'naze. Hianagi ana'ma nehu'za avazagi kagi'nazama'agu Zedekaia'ene sondia vahe'amo'zanena kenage kumara atre'za, kini ne'mofo hozama me'neregama tare kazigati'ma kuma keginamoke'ma eme renagema ante'nateti atirami'za fre'za, Araba kaziga vu'naze.

Alle Krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.

8 Hianagi Babiloni sondia vahe'mo'za kini ne' Zedekaiana rotago hu'za vu'za Jeriko agupofi ome azeri'naze. Ana hazage'za maka Zedekaia sondia vahe'mo'za agrira atre'za panani hu'za ufre efre hu'naze.

Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham paa Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.

9 Hagi Zedekaina azerite'za, Babiloni kini ne'ma mani'nerega Hamati mopafi Ribla kumate avre'za vazageno, keagafi azeri otiteno agrama hu'nea avu'ava zantera, e'inahu knaza erigahane huno hunte'ne.

Saa greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.

10 Hagi Ribla kumate Zedekaia mani'neno negegeno agri avufi, Babiloni kini ne'mo'a ne' mofavre naga'a zamahe nefrino, Juda kva vahetaminena ana maka zamahe fri vagare'ne.

Hans Sønner lod han henrette i hans Paasyn, ligeledes lod han alle Judas Øverster henrette i Ribla;

11 Hagi ana'ma huteno'a anante Zedekaiana tare avuraga reragati atreteno, bronsireti tro hu'naza seninofiteti kina renteteno avreno Babiloni vuno ome kina huntegeno mani'neno anampi fri'ne. (2 Kin 25:8-17)

og paa Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpaa lod han ham lægge i Kobberlænker, og saaledes førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin Dødedag.

12 Hagi Babiloni kini ne' Nebukatnesama kinima manino egeno 19nima hia kafufina 5fu ikamofo 10ni zupa, Nebukatnesa avate'ma kvama nehaza sondia vahete'ma ugotama hu'nea kva ne' Nebusaradani'a Jerusalemi kumatera e'ne.

Paa den tiende Dag i den femte Maaned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende Regeringsaar, kom Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.

13 Ana'ma huteno'a agra Ra Anumzamofo mono nona teve taginenteno, kini ne'mofo nonena teve taginenteno, Jerusalemi kumapima me'nea nontamina maka teve taginte'ne. Ana nehuno zamagima me'nea vahe'mokizmi nontaminena teve tagintegeno te'ne.

Han satte Ild paa HERRENS Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; paa alle Stormændenes Huse satte han Ild;

14 Hagi kini ne'mofo avate'ma kvama nehaza sondia vahete'ma ugotama hu'nea ne'enema e'naza sondia vahe'mo'za, Jerusalemi kumamofo keginarera mani kagine'za ana kegina maka tapage hutrazageno kegina omane'ne.

og Murene om Jerusalem nedbrød hele Kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.

15 Hagi kini ne'mofo avate'ma kvama nehaza sondia vahete'ma ugotama hu'nea ne' Nebusaradani'a, zamunte omane vahe'ma mani'nazana nezamavareno, rankumapima mago'ama zamatre'naza vahe'enena nezamavareno, koro'ma hu'za Babiloni vahe zamazampima atre'za umani'naza vahe'enena nezamavareno, ruzahu ruzahu zantamima troma nehaza vahe'ma mago'ama mani'naza vahe'enena zamavareno Babiloni vuno ome kina huzmante'ne.

De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gaaet over til Babels Konge, og de sidste Haandværkere førte Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, bort.

16 Hianagi Nebusaradani'a, Juda mopafi mani'neta waini hozane, mago'aza hozanena erita nenteta maniho huno zamunte omane vahera mago'a zamatrege'za mani'naze.

Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingaardsmænd og Agerdyrkere,

17 Hagi Babiloni vahe'mo'za Ra Anumzamofo mono nompi vu'za, bronsireti'ma tro'ma hu'naza fumaza zafaramina runafe'nafu hu'za e'neri'za, Ra Anumzamofo mono nompima bronsireti'ma tro'ma hu'naza zuompama tima afintageno'ma nemanea zuompane, agia'a raminena ru tamana tamanu hute'za ana maka bronsiramina eri'za Babiloni vu'naze.

Kobbersøjlerne i HERRENS Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENS Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.

18 Hagi ana nehu'za kavoramine, sipetiramine tavi'ma erisu'ma nehaza zotaramine, ranra zuomparamine ne'onse zuompa raminena eri'naze. Ana nehu'za bronsireti'ma tro'ma hu'naza zantamima mono nompima me'nege'za eri'zama e'neriza zantamina ana maka eri'za vu'naze.

Karrene, Skovlene, Knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;

19 Hagi Babiloni kini ne'mofo avate'ma kvama nehaza sondia vahete'ma ugotama hu'nea ne' Nebusaradani'a, ana zanke huno ne'onse zuomparamine, tevema taginentaza kavoramine, ranra zuomparamine, waini ti ofama nehaza amu mani tin taferaminema golireti'ene silvareti'enema tro'ma hu'naza zantaminena, ana maka erino Babiloni vu'ne.

ogsaa Fadene, Panderne, Skaalene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offerskaalene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.

20 Hagi ko'ma kini ne' Solomoni'ma Ra Anumzamofo mono nompi mesie huno bronsireti'ma tro'ma hu'nea zantamina, tare fumaza zafa rarenki, tima afinentaza zuompane, bulimakaomofo amema'a ramima fenka kazigama tro'ma hunte'nea zantamine, anazama azerisgama hu'nea agia raminena eri'za vu'naze. Hagi ana maka bronsireti'ma tro'ma hu'naza zantamimofo kna'amo'a agateregeno sigerirera erinteno kegara osu'ne.

De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENS Hus — Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.

21 Hagi ana tare zafararema bronsireti'ma tro'ma hu'nazana, za'za amo'a 8mita higeno, kagi'amo'a 5mitagi 30'a sentimita higeno, agu'afina hagro hu'ne. Hagi anazama tro'ma hu'naza bronsimofo tapa'amo'a 75 milimita hu'ne.

Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor paa tolv Alen kunde naa om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.

22 Hagi ana fumaza zafararemofo zanesenirera bronsiretike kankrira tro hu'nazankino ana zamofo mareri'amo'a 2mitagi 20ti sentimita hu'ne. Ana hu'nege'za bronsiretike pomigreneti zafa rgamofo amema'a, anazantera krente'za avasase'a hugagi'naze. Hagi mago fumaza zafamofona anazanke hu'za pomigreneti zafa rgamofo amema'a krente'za avasase'a hunte'naze.

Og der var et Søjlehoved af Kobber oven paa den, fem Alen højt, og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og paa samme Maade var det med den anden Søjle.

23 Hagi ana fumaza zafa raremofo zanasenire'ma tro'ma hunte'naza zamofo asoparegama pomigreneti zafa rgamofo amema'ama krente'nazana, 96si'a krentetere hu'naze. Ana nehu'za ana fumaza zafararemofo zanesenire'ma tro'ma hunte'naza zantera, pomigrenetimofo raga 100'a tro huntetere hu'naze. (2 Kin 25:18-21)

Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.

24 Hagi Babiloni sondia vahete kva ne' Nebusaradani'a vugota pristi ne' Seraiane agri amagenare'ma hu'nea pristi ne' Zefanaiane 3'a vahe'ma mono no kafante'ma kvama nehaza vahe'enena kina huzmanteno zamavareno vu'ne.

Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten Zefanja og de tre Dørvogtere;

25 Hagi ana nehuno Nebusaradani'a Jerusalemi rankumapintira sondia vahete'ma kvama hu'nea nera nevreno, kini ne'ma antahintahima nemiza vahera 7ni'a vahe zamageno nezamavareno, sondia vahete'ma kvama hu'nea ne'mofo avonkre eri'zama e'rinenteno, sondia vahe'ma kasefa zamavareno zamazerinte fatgoma nehia ne'enena avre'ne. Ana nehuno Jerusalemi rankumapintira, 60'a vahe mani'nageno zamageno zamavare'ne.

og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigsfolket, og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen —

26 Hagi Babiloni sondia vahete kva ne' Nebusaradani'a anama zamavarea vahera ana maka zamavareno Babiloni kini ne'ma Ribla kumate'ma mani'nere vu'ne.

dem tog Øversten for Livvagten Nebuzar'adan og førte til Babels Konge i Ribla;

27 Hagi ana hutegeno Babiloni kini ne'mo'a Hamati kaziga Ribla kumate ana maka vahera zamahe fri'ne. Ana hute'za Juda vahera mopazamifintira zamavare'za kina ome huzmanteku Babiloni moparega vu'naze.

og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Saa førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.

28 Hagi Nebukatnesama kinima manino egeno 7nima hia kafufina, 3 tausen 23'a Jiu vahera zamavareno kina ome huzmante'ne.

Følgende er Tallet paa de Folk, Nebukadrezar bortførte i Fangenskab: I hans syvende Aar 3023 Judæere,

29 Hagi Nebukatnesama kinima mani'negeno 18nima hia kafufina, Jerusalemi kumapintira 832'a vahe zamavareno kina ome huzmante'ne.

i Nebukadrezars attende Aar 832 fra Jerusalem;

30 Hagi Nebukatnesama kinima manino egeno 23ma hia kafufina, Babiloni sondia vahete kva ne' Nebusaradani'a 745fu'a Jiu vahe zamavareno kina ome huzmante'ne. Ana higeno ana makara 4 tausen 600'a Jiu vahe zamavare'za kina ome huzmante'naze. (2 Kini 25:27-30)

i Nebukadrezars tre og tyvende Aar bortførte Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.

31 Hagi Juda kini ne' Jehoiakini'ma kinafima manino egeno 37nima hia kafumofona 12fu ikamofo 25 zupa, Babiloni kini ne' Evil-Merodaki'a Jehoiakinina asunku hunteno kinafintira katufente'ne. Na'ankure agra ana kafufi Babiloni kinia efore huteno anara hu'ne.

I det syv og tredivte Aar efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse paa den fem og tyvende Dag i den tolvte Maaned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det Aar kom paa Tronen, Kong Jojakin af Juda til Naade og førte ham ud af Fængselet.

32 Hagi Evil-Merodaki'a Jehoaikinina so'e avu'ava hunenteno, mago'a kini vahe'ma agranema Babiloni kumapima umani'naza kini vahe'mo'zama nemaniza tra'ma agatere'nea trate higeno mani'ne.

Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.

33 Hagi ana hutegeno Jehoaikini'a antanineno kinafima mani'nea kukena'a hatenetreno, kasefa kukena eri hankreteno, ananteti'ma agafama huno viana maka zupa Babiloni kini ne'mo'ma nezama nenea tratetira ne'zana netere hu'ne.

Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, saa længe han levede.

34 Hagi mago mago zupama ne'zama mizaseno'ma nesia zago'a, Babiloni kini ne'mo'a Jehoiakinina amitere huno nevigeno vuno agrama fri'nea knare ome vagare'ne.

Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, saa længe han levede.