< Zeremaia 5 >

1 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Jerusalemi kumapima ne'onse kantamima me'nefine, vahe'ma atruma nehaza kumapinena tamagareta ufre efre huta fatgo vahe'ma mani'nesagura hakevagareho. Hagi ana'ma nehuta fatgo avu'ava'za nehuno tamage avu'ava zanke'ma nehania vahe'ma mago'ma keta eri fore'ma hanage'na, Jerusalemi rankumara kumi'a atrentegahue.
Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.
2 Hagi kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo agifi huvempa nehune nehazanagi, zamagra havige nehaze.
Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.
3 Ra Anumzamoka tamage avu'ava zanke'ma nehaza vaheku kavua antenka nehakane. Kagra vaheka'a sefura zaminka zamazeri fatgo nehananagi ana zankura zamagesa ontahi'naze. Kagra knazanteti zamazeri haviza hu'nananagi, Kagrama zamazeri fatgoma hu'zankura zamavesra hu'ne. Zamavugosamo'a hankavetino havegna hu'nege'za, zamagu'ama rukrahe'ma hu'zankura zamavesra nehaze.
Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.
4 Ana hige'na nagra amanage hu'na hu'noe. E'ina vahera zamunte omaneno antahintahizamia omane vaheki'za, Ra Anumzamofo avu'ava zana ke'za antahi'za osu'naze. Ana nehu'za zamagri Anumzamo'ma amage anteho huno'ma hu'nea avu'ava zane tra kenena amagera nontaze.
Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;
5 E'ina hu'neanki'na nagra vu'na kva vahezamine ome keaga hu'na kegahue. Na'ankure Ra Anumzamofo avu'avaene Anumzazmimofo tra kenena keza antahiza hu'naze. Hianagi ana kva vahe'mo'za zamagranena Anumzamo'ma zami'nea eri'zana e'nori'za Agri nanekea rutagre'za agorga'a omani'naze.
jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
6 E'ina'ma hu'nazagu huno zafa tanopafinti laonimo eno eme zamahe nefrisigeno, hagage kokampinti afi kramo eno eme zamazeri haviza hugahie. Ana nehanigeno afi pusimo'a eno ranra kumazamimofo tvaonte eme kafo anteno mani'neno, iza'o kumapinti'ma atiramisia vahe zamaheno nenaku emanigahie. Na'ankure keontahi kefo zamavu zamava hu'nazagu anara hugahie.
Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.
7 Ra Anumzamo'a huno, tamagrira kumira atre oramantegahue. Na'ankure tamagri mofavremo'za zamefi hunenami'za, anumzana omani'neanagi amne zante huvempa hu'naze. Nagra ne'zana zamuge'za nezamu hu'nazanagi, zamagra monko avu'avaza nehu'za monko avu'ava zama nehaza nontega erintagu hu'za vu'naze.
Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
8 Zamagra ve hosi afu'mo'a a' hosi afu negegeno agafi neheanka hu'za, tava'ozamire'ma nemaniza vahe'mokizmi a'nea ke zamanunu nehaze.
De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
9 Ra Anumzamo'a huno, E'inahu zamavu zamava zantera hazenke zamigahue. Nagra tamagerfa hu'na tamagrama hazankna avu'ava zama hanaza vahera knazana zami'na zamazeri havizana nosu'na, e'inahu avu'ava zama nehaza vahera nona huo zamantegahufi?
Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
10 Tamagra ha' vahe'mota Juda vahe waini hozafi tinkante tinkante nevuta ragama rente'nesiana eri haviza nehuta, osi'a netreta waini azankuna tamimo'ma havizama hu'neniana akafrita eri atreho. Na'ankure zamagra ana vahera Ra Anumzamo'na vahera omani'naze.
Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
11 Hagi Israeli vahe'ene Juda vahemo'zanena Nagrira zamefi hunami vagare'naze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
12 Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofonkura havige hu'za, Agra mago zana hunoranteno, hazenke zana atresigeno tagritera omegahie. Ana nehuno ha' zane agatonto zanena atre'nigeno omegahie hu'za nehaze.
De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
13 Hagi kasnampa vahe'mo'za e'inahu naneke nehazanagi ana naneke zamimo'a zahokna huno nena'a omane naneke nehaze. E'ina hu'negu hazenke'za fore hugahie hu'zama nehaza kasnampa kemo'a zamagri zamavate efore hanige'za kegahaze.
Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
14 Ana hu'negu huno Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne. Vahemo'zama e'inahu kema nehaza agafare Jeremaiaga kagipi Nagra nanekeni'a antesanugenka huama nehanankeno, kagipintira teve nefakna huno atiramino, tevema teaza huno ana vahera tesige'za akrukru hu'za teveregahaze.
Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
15 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagra ru kazigati ha' vahe'ma zamavare'na esuana hankavenentake vaheki'za korapa knafi mani'za e'naza vahe zamavare'na a'nena maka Israeli vahe'mota hara eme huramantegahaze. Ana vahe'mokizmi zamagerura tamagra ontahi nazankita kema hanazana antahi amara osugahaze.
Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;
16 Ana ha' vahe'mokizmi sondia vahe'mo'za hankaveti'za hara nehaza vaheki'za, keveretira hantga osu'za rama'a vahe zamahe nefriza vahe mani'naze.
dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.
17 Hagi ana vahe'mo'za tamagri hozafima mene'a kave'ene, nontamifima me'nea kavera eme ne'za eri hana nehu'za, mofavre naga'mokizmi ne'zanena eme ne'za eri hana hugahaze. Ana nehu'za sipisipine bulimakao afutaminena zamahe'za nevaga nere'za, grepi ragane fiki raganena tagi'za nevaga nere'za, hankave vihu keginama hu kagi'naza kumapi frakita tagu vazigahunema nehaza kuma'enena bainati kazinteti ha' eme huramante'za eri haviza hugahaze.
Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.
18 Hianagi ana knafima huzamantenuge'za e'za eme tamazeri havizama hanaza ha' vahe'mo'za, ana makara tamahe fanane huvaga oregahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.
19 Hagi Jeremaiaga vahe kamo'zama kantahige'za, nahigeno Ra Anumzana tagri Anumzamo'a amazana hunerante? hu'zama hanagenka amanage hunka zamasamio. Tamagrama mopatamifima mani'neta Anumzamofona tamefi hunemita, ru vahe'mokizmi havi anumzante monora hunte'naze. Ana hu'nazagu menina ru vahe mopafi umani'neta ana vahe'mokizmi eri'za eri zamantegahaze hunka zamasamio.
Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.
20 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Israeli vahe'ene Juda vahe'enena amanage hunka zamasamio.
Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
21 Kea ontahi neginagi vahe'mota kama antahiho. Tamagrira tamavua me'neanagi tamavua nonketa, tamagesa me'neanagi nanekea nontahize.
Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.
22 Tamagra nahigeta Nagrira nagesga nosuta, Nagri navurera antri nehuta korora huta tamarena noraze. Nagra Ra Anumzamo'na hagerina tro hute'na, hagerimo'a amare eme tregahie hu'na mevava avame zana kahepa ante'na, evu'noankino ana isagana timo'a agatereno ovugahie. Hagi hagerimo'a kranto kranto huno ne-eno rekazarino ra ageru runo egahianagi, anama ante'noa isagana agate oregahie.
Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
23 Hianagi tamagra keontahita hankave tamagu tamagesane vahe mani'naze. Ana hu'nazankita rukrahe huta tamefi hunenamita natreta ufre efre nehaze.
Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.
24 Hagi zamagra hu'za, tagu'areti huta Ra Anumzana tagri Anumzamofona koro hunteta agri agorga manisune huza nosaze. Agra kora atregeno ne'zama hankre knare'ene, ne'zama hamre knarera kora runentegeno, Agrake'za higeno ne'zamo'a kna fatgore fore nehigeta, huhampari terema hu'nea kna fatgore ne'zana nehamarone huta tamagesa nontahize.
Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.
25 Tamagrama haza havi avu'ava zamo kana rehiza higeno, knare'nare zantamimo'a eforera higeta nonkaze. Tamagri kumi'mo kana rehiza higeta ana asomura e'norize.
Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.
26 Nagri vahe'mota amu'nompina mago'a havi avu'ava nehaza vahe mani nazanki'za ana, vahe'ma zamazeri havizama hunakura, namazama nehu'za krifu ante'neza zaga kfa ufrenogu kva hazankna hu'za kva hune'za vahera zamazenerize.
Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.
27 Ana vahe'mokizmi nompina ruzahu ruzahu namarami azerite'za ekaeka kupi erivita zankna hu'za, vahera karuna kereti rezamatga hu'za fenozana eri'za, nozamifina eri avinetaze. E'ina'ma haza zamo higeno zamagimo'a haruharu hige'za feno vahera nemanize.
Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
28 E'ina'ma hazazamo hige'za zore'za afovage nehu'za, masavenke hu'naze. Ana nehuza havi avu'ava zana otre kazigazi hu'za nehaze. Ana nehu'za megusa mofavreramina fatgo avu'avara hunozamante'za, zamunte omane vahetega ante'za zamaza nosazage'za zamagrama eriga zana e'norize.
De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.
29 Nagra Ra Anumzamo'na anazantera tamage hu'na nona huzmante'na zamazeri haviza hugahue. Mago mopafi vahemo'ma amanahu avu'ava'ma hania vahe'enena, ana zanke hu'na nona huzmante'na zamazeri haviza hugahue.
Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?
30 Hagi vahe'mofona azeri antrima nehuno azeri koroma hu'zamo hago ama Juda mopafina efore hu'ne.
Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;
31 Kasnampa vahe'mo'za havi kasnampa naneke huama nehazage'za, pristi vahe'mo'za nazano hunaku'ma haza zana zamagra'a hankavere tro nehazage'za, Nagri vahe'mota ana avu'avaza zama negeta tavesinentaze. Hianagi ana knazamo'ma evu vagamaresigeta tamagra na'a hugahaze?
Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?

< Zeremaia 5 >