Zeremaia 42

1 Hagi maka sondia vahete kva vahe'ene Karea nemofo Johanani'ene Hosaia nemofo Jezania'ene zamagi omane vaheteti vuno zamagima me'nea vahete'ma vige'za, ana maka vahe'mo'za erava'o hute'za,

Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem og Johanan, Kareaks Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade smaa og store.

2 kasnampa ne' Jeremaiana amanage hu'za asami'naze. Muse hugantonanki Ra Anumzana kagri Anumzantega nunamuna hugeno, ama osi'a vahe'ma mani'nona vahera asunku huranteno taza hino. Na'ankure kora rama'a vahe mani'nonanagi menina osi'a vahe mani'nonkenka neragane.

Og de sagde til Profeten Jeremias: Kære, lad vor ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alle dem, som ere blevne tilbage — thi vi ere blevne tilbage som faa af mange; saaledes som dine Øjne se os —,

3 Hagi Ra Anumzana kagri Anumzantega nunamuna hunka antahigegeno, nazanoma hanuna zane, inantego vanuna kanena taveri hino.

at Herren din Gud vil tilkendegive os den Vej, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gøre.

4 Hagi anante kasnampa ne' Jeremaia'a amanage huno zamasami'ne. Tamagrama nehaza nanekea hago antahuanki'na, nazankuro tamagrama haza zana Ra Anumzana tamagri Anumzamofona nunamu hu'na antahigesugeno, na'ane nanekema nasaminia zana magore hu'na erifra okigahuanki ana maka tamasami vagaregahue.

Og Profeten Jeremias sagde til dem: Jeg har hørt det; se, jeg vil bede til Herren, eders Gud, efter eders Ord, og det skal ske, at Jeg vil kundgøre eder hvert Ord, Herren svarer eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.

5 Hagi anante zamagra amanage hu'za Jeremaiana kenona hunte'naze. Ra Anumzana kagri Anumzamo'ma kasamisia nanekema tagrama antahita amage'ma ontesunkeno'a, tamage huno magozana eri frara okino keagafina huama hurantegahie.

Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, at vi tilforladeligt ville gøre efter ethvert Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os;

6 Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamofoma omego huta hugantonkenkama nevana Anumzamo'ma musema hanuna nanekeo musema osanuna nanekema hanigeta, tagra amne antahita amage antegahune. Ra Anumzana tagri Anumzamofo kema antahita amage'ma antesunana maka zamo'a knare hurantegahie.

hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.

7 Hagi 10ni'a zage knama evutegeno'a, Ra Anumzamo'a Jeremaiana nanekea asami'ne.

Og det skete, der ti Dage vare tilende, da kom Herrens Ord til Jeremias.

8 Ana'ma hutegeno'a Karea nemofo Johananine maka sondia vahete kva vahe'ma agranema mani'naza vahe'ene, zamagi omane vaheteti vuno zamagima me'nea vahete vigeno, ana maka Jeremaia'a kehige'za eme tru hu'naze.

Og han kaldte ad Johanan, Kareaks Søn, og ad alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, og ad alt Folket, baade smaa og store.

9 Ana hutageno Jeremaia'a ana vahera amanage huno zamasamine, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzantega ome nunamuna hugeno, asunku hurante'noma huta hunantage'nama nunamuma ome hugeno'a amanage huno hu'ne.

Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme ind for hans Ansigt:

10 Tamagra ama Juda mopafima manisage'na, Nagra tamazeri hankavenetina tamazeri havizana osugahue. Ana nehu'na ama mopafina tamagrira avimzama hankreankna nehu'na, ete tamazeri vati otregahue. Na'ankure knazama tami'noa zankura tusiza hu'na nasunkura nehue.

Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, da vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oprykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;

11 Hagi tamagra Babiloni kini ne'mofonku'ma koro'ma nehaza zana mago'anena korora osiho. Na'ankure Nagra tamagrane manine'na agri azampintira tamagu'vazi'na tamavregahue huno, Ra Anumzamo'a huama hu'ne.

frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand.

12 Hagi Nagra tamagrikura nasunku huneramante'sugeno, agranena asunku huneramanteno tamatrenigeta ama mopatamifina manigahaze. Na'ankure Nagra tamagrane manine'na agri azampintira tamagu vazina tamavregahue huno, Ra Anumzamo'a huama hu'ne.

Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land.

13 Hianagi tamagrama huta ama mopafina omanigahunema huta Ra Anumzana tamagri Anumzamofo ke runetagreta,

Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,

14 tagra Isipi mopare vuta umanineta ha'ma hu'zana nonketa, ufema resaza agerura nontahita, ne'zanku'enena atupara osugahune huta hugahaze.

men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:

15 Hagi e'inahu nanekema hanuta Juda vahe'ma osi'ama mani'naza nagamota Ra Anumzamofo nanekea antahiho, Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo'a huno, Isipi mopare'ma vu'zanku'ma hankave antahintahima hanazana,

Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I komme for at være der som fremmede,

16 tamagra Isipi mopafi umani'nesage'za, tamagrama koro'ma hune zamantaza ha' vahe'mo'za bainati kazinteti tamahe frigahaze. Ana nehanigeno agatonto zanku'ma koro'ma huta nevaza zamo tamavaririno Isipi moparera vanigeta anantega ufrigahaze.

da skai det Sværd, for hvilket Ifrygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.

17 Hagi Isipi mopare'ma umani zanku'ma hankave antahintahima hu'naza vene'ne nagara, anantega umani'nesage'za bainati kazinteti tamahe nefrisageno, ne'zanku huta nefrisageno, krimo'ene tamahe frigahie. Ana hina knazama atre'nugeno eme zamazeri haviza hania knazamo maka tamahe fanane hina, mago'mo'e huno kasefara huno omanigahie.

Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten, for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.

18 E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Nagri'ma narimpa ahege'na knazama atrogeno Jerusalemi kumapima nemaniza vahete'ma e'neaza hu'na, Isipi mopare'ma vanage'na narimpa ahe'zana atre'nugeno tamagritera egahie. Ana hanuge'za vahe'mo'za neramage'za, tusi koro nehu'za vahe'ma kazusima huzamante'nakura ama vahe'mo'zama havizama hazaza huta haviza hiho hu'za hugahaze. Ana hanigeta mago'ene eta ama kumara eme onkegahaze.

Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Harme har været udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme til Ægypten; og I skulle blive til en Ed og til en Forfærdelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse og ikke ydermere se dette Sted.

19 Hagi Juda vahe'ma ofri osi'ama mani'naza vahe'motagu'ma Ra Anumzamo'ma huno Isipi mopare'ma oviho huno'ma koro kema huramante'nea nanekegura menina tamagra antahi ankereho.

Herren har talt imod eder, I, som ere overblevne af Juda: Drager ikke ind i Ægypten; I skulle visselig vide, at jeg har vidnet for eder i Dag.

20 Ra Anumzana tamagri Anumzamofontega hunanteta, tagri Anumzantega vunka tazama hanigura nunamuna hugeno, nazano tagri Ra Anumzamo'ma hihoma huno hurantesania nanekea eme huama hugeta nentahita, nazano hihoma huno hania zana amage anteta hugahune huta hu'naza zana, havige nehuta amagera onte'naze.

Thi I have bedraget eder selv; thi I sendte mig til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os det saa til Kende efter alt det, som Herren vor Gud siger, og vi ville gøre det.

21 Hagi ana nanekea huama hu'na tamasami'noe. Hianagi Ra Anumzamo'ma tamagri Anumzamo'ma hia nanekea antahita amagera nonteta, maka zanku'ma hige'nama eme tamasamua zanena amagera onte'naze.

Og jeg tilkendegav eder det i Dag, men I hørte ikke paa Herren eders Guds Røst, eller noget af det, om hvilket han sendte mig til eder.

22 E'ina hu'negu menima antahi ankereho, inantego vunakure hutama nehaza moparega umani'nesageno anantega, ha' vahe'mo'za bainati kazinteti mago'a vahera tamahe nefrisageno, mago'a vahera ne'zanku huta nefrisageno, mago'a vahera krimo tamahe frigahie.

Derfor skulle I nu visselig vide, at I skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, paa det Sted, hvorhen I have Lyst til at komme for der at være som fremmede.