< Zeremaia 4 >

1 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Israeli vahe'mota enaku'ma hanuta nagrite ete rukrahe huta eho. Hagi haviza huno agoterfa anumzaramina Nagri navureti'ma eri atresuta kana atreta hazagreta havifina ovugahaze.
Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig; og dersom du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke omdrives;
2 Hagi tamagrama fatgo huno refkohu avu'ava nehuta, fatgo avu'ava'ma nehuta kasefa hu'na mani'noa Anumzamo'na nagifima huvempama hanage'na, Nagra asomu huramantenuge'za ruga'a vahe'mo'zama nege'za, e'ima hanaza hunka asomu huranto hu'za eme nehu'za, Nagri nagi'a ahentesga hugahaze.
og du skal sværge: Saa vist som Herren lever i Sandhed, i Ret og i Retfærdighed! og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af harm
3 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno Juda vahe'ene Jerusalemi vaheku'enena hu'ne. Avimzana ave've trazampina ohankreta, hankave mopamo'ma nehiaza huno tamagu'amo'ma hankavema ti'neazana, rekorita rupopo huteta avimzana aseho.
Thi saa siger Herren til Judas Mænd og til Jerusalem: Pløjer eder Nyland og saar ikke imellem Torne!
4 Hagi Juda vahe'motane Jerusalemi vahe'motanena havi tamagutamagesa atreta tamagu'a rukrahe hiho. A'nama osnazana Nagri narimpa he'zamo'a tevemo hiaza huno rukru hina, mago vahe'mo'a rusura osugahie. Na'ankure tamagra kefo avu'ava'ma hu'naza zante anara hugahue.
Omskærer eder for Herren, og borttager reders Hjertes Forhud, I Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere! paa det min Vrede ikke skal udfare som Ilden og brænde, og der skal ingen være, som udslukker, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
5 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Juda vahe'ene Jerusalemi vaheku'enena amanage hunka zamasamio hu'ne. Amama mani'naza mopamofo agu'afina maka kaziga ufena nereta, ranke huta kezatita amanage hiho. Maka vahera eme eri tru hutenketa, koro freta hankave vihu keginama hu kagi'naza kumatamimpi ufresune huta hiho!
Kundgører det i Juda, og lader det høres i Jerusalem og siger: Blæser i Trompeten udi Landet, raaber med fuld Røst og siger: Samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder!
6 Hagi mago avame zana flekia tro huteta anamifi erintesga huta nevuta, Jerusalemi kumapima mani'naza vahera amanage huta korokea huzamiho. Ame huta koro freta vuta fra'ma kisaza kumaku hakeho. Na'ankure Nagra noti kazigati ranknaza atre'nugeno eno eme tamazeri haviza hugahie.
Opløfter Banner imod Zion, flyr, staar ikke stille; thi jeg lader komme en Ulykke fra Norden og, en stor Forstyrrelse.
7 Hagi laionimo frakino mani'nefinti atiramiaza huno, ha' vahe'mo'za kumazamifintira e'za tamagri kumara eme eri haviza hugahaze. Ana vahera maka nonkumatami eri haviza nehaza vaheki'za maka zama mopatamifima me'neana eme eri haviza nehu'za, ranra kumatamina eme ahetapage hutresageno anampina magore huno vahera omanitfa hugahie.
En Løve er stegen op fra sine tætte Buske, og Folkenes Ødelægger er uddraget, han er udgangen fra sit Sted for at gøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle forstyrres, at ingen skal bo deri.
8 E'ina hu'negu tamagra tamasunku kukena nentanita, tamasunku huta tusi zavi krafage hiho. Na'ankure Ra Anumzamo'a tusi arimpa aheneranteankino, ana rimpa ahezamo'a mevava huno nevie.
Derfor ombinder eder med Sæk, sørger og hyler; thi Herrens brændende Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
9 Hagi Ra Anumzamo'a huno, anazama fore'ma hania knafina kini vahe'ene kva vahe'mo'zanena, antri nehanageno muha zazamia omanegahie. Ana nehanage'za pristi vahe'mo'za tusi koro nehanage'za, kasnampa vahe'mo'za antahintahi hakare nehu'za mago nanekea osugahaze.
Og det skal ske paa denne Dag, siger Herren, da skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaa, og Præsterne skulle forskrækkes, og Profeterne staa forfærdede.
10 Hagi anante nagra amanage hu'na hu'noe. Ra Anumzamoka Jerusalemi kumapi vaheku'ma hunka, tamarimpa frune knare huta manigahaze hunka'ma hu'nana kegura, zamagra hu'za agra reravatga hu'neankino, ha' vahe'mo'za bainati kazinteti tananke eme rukafari'za nehaze hu'za nehaze.
Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandelig, du har ladet dette Folk og Jerusalem svarlig skuffes, da det hed: Fred skal være med eder; og Sværdet er dog trængt ind til Sjælen.
11 Hagi mago kna ne-eankino Ra Anumzamo'a Jerusalemi vahekura huno, hagage kokampima me'nea agonaramimpinti amuhonentake zaho'mo zahora erino nagri vahetera egahie. E'ina zahora zamana zamana hu'neno witi honama eri neharea zahora omane'neanki,
Paa den Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: Et skarpt Vejr paa de nøgne Høje i Ørken er mit Folks Datters Vej, det er ikke til at kaste og ej til at rense Korn ved;
12 e'i ana zahora Nagra hunta'nena egahiankino, hankavenentake zaho atufeno egahie. Ana nehu'na Nagra ana vahera keaga huzamantegahue.
et fuldt Vejr fra dem kommer imod mig; nu vil ogsaa jeg gaa i Rette med dem.
13 Hagi anante nagra Jeremaia'na amanage hu'na vahera zamasami'noe. Keho, ha'ma hurantesia ne'mo'a ko'ma runaku'ma nehia hampomo rehanintiri hiankna huno tagrama mani'nontega ne-e. Ana ne'mofo karisiramimo'za kagigagi zahokna hu'za neazage'za, hosi afu'aramimo'za tumpamo'ma tusi avunema anteno hareno vanoma nehiama'a agatere'za zamagare'za neaze. Anazama nege'na hazenkefi manunankita haviza hu'none hu'na hu'noe.
Se, han trækker op som Skyerne, og hans Vogne ere som Hvirvelvinden, hans Heste ere lettere end Ørne: Ve os! thi vi ere ødelagte.
14 Hagi tamagra Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mota, kefo avu'ava zama nehaza zana atreta tamagu'a eri agru hiho. E'ina'ma hanuta tamagu vazi'zana erigahaze. Nama'a zupa tamagra kefo antahi'zana atre'nageno tamagu'afina meno vugahie.
Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvor længe skulle din Uretfærdigheds Tanker bo i dit Indre?
15 Hagi tamagrite'ma fore'ma hania knazamofo nanekema eri'za eme huama hunaku'ma neaza vahera, Dani kumateti'ene Efraemi agona kokampima me'nea kumatamimpi vahe'mo'za eri'za neaze.
Thi der høres Efterretning fra Dan, Budskab om Ulykke fra Efraims Bjerg.
16 Hagi ana vahera Anumzamo'a zamasamino, ana mopafima mani kagi'naza vahetamine, Jerusalemi kumapima nemaniza vahetaminena amanage huta zamasamiho, Afete moparegati ha' vahe'mo'za ibige nehu'za Juda mopafima me'nea ranra kumatamina hahu zamantenaku neaze huta hiho.
Forkynder det iblandt Folkene, se, lader det høres over Jerusalem; der komme Vogtere fra et langt bortliggende Land, og de skulle opløfte deres Røst over Judas Stæder.
17 Ana ha' vahe'mo'za e'za Jerusalemi kumara, hozare kegava nehaza vahe kna hu'za kumatamia eme avazagi kagigahaze. Na'ankure Jerusalema nemaniza vahe'mo'zama Nagri nanekema ru hantagi'za ha'ma renante'naza zante anara huzmantegahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
De skulle lejre sig imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi hun har været genstridig imod mig, siger Herren.
18 Hagi tamagrama manita azafima hu'naza hazenkere ama ana knazamo'a tamagritera egahie. Ana hugahiankino ana knazamo'a tusi'a akama hiankna huno tamata neramino tumo'tamia retanegahie.
Din Vej og dine Idrætter have voldet dig disse Ting; dette er din Ondskab; thi det er bittert, det er naaet indtil dit Hjerte.
19 Hige'na nagra Jeremaia'na anankema nentahugeno'a, nagu'amo'a razampi nata negrigeno, tumonimo'a vagri vagri nehige'na mani so'ea osu'noe. Na'ankure ha' vahe'mo'za ha' eri'za ne-eza, ibige nehu'za ufema neraza agasasagema nentahugeno anara hu'ne.
Mine Indvolde! mine Indvolde! jeg maa lide Smerte, o mit Hjertes Vægge! mit Hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie; thi du hørte Trompetens Lyd, min Sjæl! ja, Krigsskriget.
20 Hagi nagra negogeno knazamo'a kankamuna omino anamagenare anamagenarera huno ne-eno mika ama mopafi vahera zamazeri haviza nehige'na ke'noe. Ana nehuno nagri seli nontamina ame huno eri tapage hunetreno, asante'ma tafi tavaraveramina eri tagato higeno mopafi evurami'ne.
Forstyrrelse paa Forstyrrelse! raabes der, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hastelig ødelagte, mine Telte i et Øjeblik!
21 Hagi ha' vahe'mo'za nazupa krauefa (fleki) zamia erikasi atre'za nevanage'na negesugeno ibigema nehu'za ufema neraza agasasankea ome vagaregahie?
Hvor længe skal jeg se Banner? hvor længe skal jeg høre Trompetens Lyd?
22 Hagi Ra Anumzamo'a huno, hago Nagri vahe'mo'za negi nene'za Nagrira ke'za antahi'za osaze. Ana nehu'za ne'onse mofavre naga'mo'zama nehazaza hu'za ama' antahi'zana e'orize. Hagi zamagra havi avu'ava zama hu'zantera knare hu'nazanagi, fatgo avu'ava zama hu'zana ontahi'naze.
Thi mit Folk er daarligt, mig kende de ikke, de ere uforstandige Børn og uden indsigt; de ere vise til at gøre ondt, men vide ikke at gøre godt.
23 Hagi nagra ama mopafima ke'noana mago zana omanetfa higeno, menima me'neankna huno omane'neanki mopamo'a avugosa osu'ne. Ana hige'na monare'ma koana remsama nehia tavitamina omane'ne.
Jeg saa Landet, og se, det var øde og tomt, og jeg saa til Himlene, og deres Lys var der ikke mere.
24 Hagi ranra agonaramine ne'onse agonaramima zamagoana imi enerigeno, tore vare nehazage'na ke'noe.
Jeg saa Bjergene, og se, de bævede, og alle Højene skælvede.
25 Hagi anama nehige'nama keganti kegamama hu'na koana, magore hu'na vahera ozamage'noe. Ana higeno maka namamo'za hare'za fre vagare'naze.
Jeg saa, og se, der var intet Menneske mere, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløjne.
26 Hagi nagrama koana ko'ma afovage nehuno masavenke huno tretre'ma hu'nea mopamo'a menina hagege huno ka'ma kokankna higeno, miko rankuma tamimo'a haviza huvagare'ne. E'ina zantamima fore'ma hu'neana Ra Anumzamo tusi rimpa ahezamantegeno anara hu'ne.
Jeg saa, og se, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans brændende Vrede.
27 Hagi Ra Anumzamo'a amanage hu'ne. Nagra amama mani'naza mopa maka eri haviza hugahuanagi, ana makara eri haviza huvaga oregahue.
Thi saa siger Herren: Alt Landet skal være aldeles øde: Dog vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa det.
28 E'ina agafare mopamo'a zavi krafa nehanigeno, monamo'a evuno hanintiri hugahie. Na'ankure nagra henkama fore'ma hania zana ko huama hu'noanki'na, antahizani'a ete eri rukrahera osugahue.
Derfor skal Landet sørge, og Himlene heroventil vorde sorte, efterdi jeg har talt det, besluttet det og ikke angret det og ikke viger fra det.
29 Hagi hahunaku hosi agumpi mani'za neaza sondia vahe'ene, atifi keve erinte'za nehaza sondia vahe'mokizmi zamagasasankema nentahi'za, maka rankumatamimpima nemaniza vahe'mo'za kumara atre'za avonompine, have agonafine frazageno magore huno ana kumatamimpina vahera omanitfa hu'ne.
For Lyden af Ryttere og Bueskytter flyr hver Stad, de gaa ind i Tykningerne og stige op i Klipperne; hver Stad er forladt, og der er ingen, som bor i dem.
30 Hagi maka zanka'ama aguzama eme neruza maka zanka'ama eri hana'ma hu'za nevaza vahe'moka kagra na'a hugahane? Nahigenka kagra korankre hentofa kukena hu'nenka, golireti'ma tro'ma hu'naza avasase zantamina eri nehankrenka kavurera penia fre'nane? E'ina avasase zantamima eri hankare'nana zantamimo'a kaza osugahie. Na'ankure kagrama kavesi nezmantana vahe'mo'za, kagrira kavesinogante'za kahe frisaza kanku nehakaze.
Og du, naar du er ødelagt, hvad vil du gøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde indgnide dine Øjne med Sminke, skal du dog smykke dig forgæves; thi Elskere have foragtet dig, de søge efter dit Liv,
31 Hagi mago a'mo ese kna'a mofavrema anteku'ma nehigeno ata negrigeno krafama nehiankna krafage nentahue. Ana hu'neankino Saioni kumapi vahe'mo'za zamasimu ante'zanku nehu'za, kezati'za ha' vahe'mo'za nahe friku nehazanki eme naza huo, naza huo hu'za nehaze.
Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest, som hendes, der er i den første Fødsels Nød, Zions Datters Røst, hun klager sig, udbreder sine Hænder og siger: Ve mig! thi min Sjæl er forsmægtet over for Mordere.

< Zeremaia 4 >