Zeremaia 38

1 Hagi Matani nemofo Sifatiaki, Pasuri nemofo Gadaliaki, Selemaia nemofo Jukaliki, Malkia nemofo Pasuriki hu'za mani'ne'za nentahizageno Jeremaia'a maka vahera amanage huno zamasami'ne,

Og Sefatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paskurs Søn, og Jukal, Selemjas Søn, og Paskur, Malkias Søn, hørte de Ord, som Jeremias talte til alt Folket, der han sagde:

2 Ra Anumzamo'a huno, iza'o ama rankuma'mofo agu'afima manisia vahera hapinti ahe frige, ne'zanku huno frige, krimo ahe frige hugahie. Hianagi iza'o Kaldia vahe zamazampima freno vania vahe'mo'a ofri manigahie. Anama ofri manisaza vahera hapinti fenozama rohure'za erizankna hu'za, ozamahe zamatresage'za manigahaze.

Saa siger Herren: Hvo, som bliver i denne Stad, skal dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; men den, som gaar ud til Kaldæerne, han skal leve, og han skal have sit Liv som Bytte, saa at han skal blive i Live.

3 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Ama Jerusalemi rankumara Babiloni kini ne'mofo sondia vahe zamazampi erintesuge'za hahugatere'za erigahaze hu'ne.

Saa siger Herren: Denne Stad skal visselig gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den.

4 Hagi Jeremaia'a anagema hige'za anante kini ne'mofo eri'za vahe'mo'za kini nera asami'za, ama nera ahe frigahune. Na'ankure amanahu nanekema nehia zamo'a, ama rankumapima nemaniza sondia vahe'ene maka vahemo'zanema koro'ma hanaza naneke nehie. Na'ankure agra ama vahe'mokizmi knare zankura keaga nosianki, hazenkema erisaza nanekege nehie.

Da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa den Maade bringer han Hænderne paa Krigsmændene, som ere overblevne i denne Stad, og Hænderne paa hele Folket til at synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Bedste, men dets Ulykke.

5 Hagi anante kini ne' Zedekaia'a huno, antahiho! Agra menina tamagri tamazampi mani'neanki'na, nagra kini ne'mo'na mago zana osugahue.

Og Kong Zedekias sagde: Se, han er i eders Haand; thi Kongen formaar intet imod eder.

6 Hagi anagema hige'za Jeremaiana avre'za kini ne'mofo nemofo Malkiza tinkerifi ome atrageno urami'ne. Anama ome atre'naza tinkerimo'a sondia vahe'ma nemaniza kumapi me'ne. Ana hu'negeno ana kerifina tina omanegeno hapamoke me'nefi Jeremaiana nofi rentene'za atrazageno anampi uramino hampakane'ne.

Da toge de Jeremias og kastede ham i Malkias, Meleks Søns, Hule, som var i Fængselets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Reb, og i Hulen var der ikke Vand, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.

7 Hagi mago nera Ebet-Melekikino kini ne'mofo nompi eri'za e'neria nere. Agra Itiopia mopafinti nekino, kini ne'mofo nompi mani'neno, Jeremaiama avre'za tinkerifima ome atre'naza nanekea antahi'ne. Hagi ana zupa kini ne'mo'a rankumamofona Benzameni kafanema nehaza rankafante mani'ne.

Der Kusiten Ebed-Melek, en Mand, som var Hofmand og var i Kongens Hus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port,

8 Hagi Ebet-Meleki'a kini ne'mofo nompima mani'neretira atreno vuno, kini nera amanage huno ome asami'ne.

da gik Ebed-Melek ud af Kongens Hus, og han talte med Kongen og sagde:

9 Kini nera ranimoka, ama vahe'mo'za havi avu'avaza hu'za, kasnampa ne' Jeremaiana avre'za vu'za tinkerifina ome atre'nazankino, anampi manineno agazanku huno frigahie. Na'ankure magore huno rankumapina ne'zana omanetfa hu'ne.

Min Herre Konge: Disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Profeten Jeremias, som de kastede i Hulen, saa at han der, hvor han er, maa dø af Hunger; thi her er ikke Brød i Staden mere.

10 Anagema higeno'a kini ne'mo'a Ebet-Melekina amanage huno huntene, Ru frisnigi vunka 30'a vahe ome zamavarenka ana kerifintira kasnampa ne' Jeremaiana ome avre atreho.

Da befalede Kongen Kusiten Ebed-Melek og sagde: Tag tredive Mand herfra med dig, og drag Profeten Jeremias op af Hulen, førend han dør.

11 Anage higeno'a Ebet-Meleki'a ana vahera ome zamavarege'za kini ne'mofo nompi vu'za, feno zama nentaza nomofo fenka kazigama me'nea nompima, tagato tagatu'ma hu'nea kukenane atafa kukenama nentazafinti ana kukena ome eriteno vuno nofi ome anakiteno atregeno Jeremaia'ma kerifima mani'nere urami'ne.

Og Ebed-Melek tog Mændene med sig og gik ind i Kongens Hus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra nogle gamle Pjalter og gamle Klude og lod dem gaa ned til Jeremias i Hulen med Rebene.

12 Hagi ana Itiopia ne' Ebet-Meleki''a Jeremaiana amanage huno asami'ne, Ana tavarave nofi erinka tarega kazo'namofo fenka kaziga atregeno rugagino, ana hutenka nofimo'ma katama kami'zankura nofira erinka kavuga ana tavravemofo amu'nompi anakio. Higeno anama asamia zana amage anteno Jeremaia'a hu'ne.

Og Kusiten Ebed-Melek sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude om dine Aksler under Rebene; og Jeremias gjorde saaledes.

13 Ana hute'za ana nofite Jeremaiana ana kerifintira avazuhu anagate'naze. Ana hutazageno kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanizafi mani'ne.

Og de droge Jeremias op med Rebene og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængselets Forgaard.

14 Hagi mago zupa kini ne' Zedekaia'a vahe huzmantege'za vu'za Jeremaiana ome asamizageno Ra Anumzamofo mono nomofona nampa 3 kafama unefrazare mani'negeno eme ke'ne. Higeno kini nemo'a amanage huno Jeremaiana asami'ne. Nagra mago zanku kantahige'za nehuanki magore hunka nagritera eri frara okio.

Og Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig, hen til den tredje Indgang til Herrens Hus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om noget, du maa intet dølge for mig.

15 Anage higeno Jeremaia'a amanage huno Zedekaiana asami'ne. Nagrama kekare'ma nonama hu'na kasami'nuana nagrira tamagerfa hunka nahe frigahane. Hagi nagrama knare antahintahima kamisuana, ana nanekeni'a ontahigahane.

Og Jeremias sagde til Zedekias: Naar jeg forkynder dig det, mon du da ikke vil lade mig dræbe? og naar jeg giver dig Raad, saa vil du dog ikke høre mig!

16 Hianagi kini ne' Zedekaia'a oku'a zanagrake mani'neke Jeremaiana amanage huno huvempa hunte'ne. Ra Anumzana kasefa huno mani'nea Anumzama, tasimu'ma tamigeta mani'nona Anumzamofo avufi huvempa huanki'na kagrira kahe ofrigahue. Ana nehu'na kahe frinaku'ma nehaza vahe zamazampina kavre ontegahue.

Da svor Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: Saa sandt Herren lever, som har skabt os denne Sjæl, saa vil jeg ikke dræbe dig, ej heller give dig i disse Mænds Haand, som søge efter dit Liv.

17 Anante Jeremaia'a amanage huno Zedekaiana asami'ne. Ra Anumzana Monafi sondia vahe'mofo Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, ha'ma osu kagrama atrenka Babiloni kini ne'mofo eri'za vahe zamazampima ufresunka, kagra knare hunka manigahane. Ana'ma hananke'za ama Jerusalemi rankumara tevea tagi ontegahaze. Ana hanagenka kagrane nagaka'anena knare huta manigahaze.

Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa siger den Herre Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvilligt gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal du beholde Livet, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild; og du skal leve, du og dit Hus.

18 Hianagi kagrama atrenka Babiloni kini ne'mofo eri'za vahe zamazampima uofresanke'na, Nagra Kaldia vahe zamazampi ama Jerusalemi rankumara erintesuge'za teve tagintesageno tegahie. Ana hanigenka kagra ana vahe zamazampintira zamatrenka ofregahane.

Men dersom du ikke gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Kaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild; og du skal ikke undkomme af deres Haand.

19 Hagi kini ne' Zedekaia'a amanage huno Jeremaiana asami'ne. Koma Juda vahe'mo'zama atre'za Babiloni vahe'enema umani'naza vaheku koro nehue. Nagri'ma navre'za Babilonima vu'za Juda vahe zamazampi ome antesage'za, nazeri havizama huzanku korora nehue.

Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for de Jøder, som ere gaaede over til Kaldæerne, at man maaske vil give mig i deres Haand, og at disse ville handle ilde med mig.

20 Higeno Jeremaia'a ana kenona huno, Kagrira kavre'za Juda vahe zamazampina ome ontegahaze. Hagi Ra Anumzamo'ma hige'nama kasamua nanekea antahinka amage'anto. Ana'ma hananke'za kagrira kahe ofrisagenka knare hunka manigahane.

Og Jeremias sagde: Man vil ikke give dig til Pris; hør dog paa Herrens Røst i det, som jeg taler til dig, og det skal gaa dig vel, og du skal beholde Livet.

21 Hianagi kagrama kema ontahinka, kagraka'ama atrenka Babiloni vahe zamazampima uofresanana, Ra Anumzamo'a amanahu huno ava'nagna zana naveri hige'na ke'noe.

Men dersom du vægrer dig ved at gaa ud, saa er her det Ord, som Herren har ladet mig se:

22 Juda kini ne'mofo nompima mani'naza maka a'nane nagara, ana maka zamavare'za vu'za Babiloni kini ne'mofo eri'za vahe ome zami'naze. Ana hazage'za ana a'nemo'za hu'za, kagrama antahima nezamina ronekamo'za kagrira hara hugagatenere'za regavatga hazagenka zamagri nanekea antahi'nane. Ana hankeno kagiamo'ma hapapima hampakanege'za, kagrira rukrahera hu'za onkage'naze.

Se, alle Kvinderne, som ere blevne tilbage i Judas Konges Hus, føres ud til Kongen af Babels Fyrster og sige: Dine gode Venner have forført dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsunkne i Skarnet, medens hine ere vegne tilbage.

23 Ana maka a'ne naga'kane mofavre nagakanena ana maka zamavare'za vu'za Kaldia vahe ome zamigahaze. Ana hanagenka kagra zamagri zamazampintira zamatrenka ofregahane. Hianagi kagrira Babiloni kini ne'mo'a kaze'nerinige'za ama rankumara teve tagintesageno tegahie.

Og man skal føre alle dine Hustruer og dine Børn ud til Kaldæerne, og du selv skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du bringe til at blive opbrændt med Ild.

24 Hagi anante Zedekaia'a amanage huno Jeremaiana asami'ne. Amama hana nanekea atregeno mago vahe'mo'a ontahino. Vahe'ma zamasamisanana kagra frigahane.

Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad ingen vide disse Ord, saa skal du ikke dø.

25 Hagi kagranema keagama hu'a nanekema nagri eri'za vahe'mo'zama antahisu'za, e'za kagri'ma eme kantahige'za, kagra na'ane hunka hankeno kini ne'mo'a na'ane hifi magore hunka ana nanekea eri frara okinka tasamio. Anama hananketa kagrira kahe ofrigahune hu'za hugahaze.

Og naar Fyrsterne høre, at jeg har talt med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kære, kundgør os, hvad du har talt til Kongen, dølg det ikke for os, og vi ville ikke dræbe dig; og hvad Kongen har talt til dig:

26 E'inahu nanekema hanagenka kagra amanage hunka zamasamio. Nagrama kini ne'ene keagama huana, nagra Jonatani nompima umanine'na fri'zanku ete natrege'na ana nompina ova'neno hu'na antahige'noe hunka zamasamio.

Saa skal du sige til dem: Jeg lod min ydmyge Begæring komme ind for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igen i Jonathans Hus, at dø der.

27 Hagi anante maka kini ne'mofo eri'za vahe'mo'za Jeremaiante e'za eme antahigageno, kini nemo'ma asami'nea kante anteno agra kenona huzmante'ne. Hige'za Jeremaia'enena mago'ene keaga osu'naze. Na'ankure kini nemo'enema keagama hu'na'a nanekea mago vahe'mo'a ontahitfa hu'negu anara hu'naze.

Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han svarede dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da tav de og lode ham i Ro; thi Ordet fik de ej at høre.

28 Hagi Jeremaia'a sondia vahe'ma nemaniza kumapima kinama huno nemanifi anampinka mani'nege'za, ha' vahe'mo'za e'za Jerusalemi kumara hara eme hugatere'za eri'naze.

Og Jeremias blev i Fængselets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtaget. Og det skete, da Jerusalem blev indtaget, —