Zeremaia 33

1 Hagi Jeremaia'ma kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanifima, kinama huno mani'nefi mani'negeno, ete nampa 2 zupa Ra Anumzamo asami'nea naneke.

Og Herrens ord kom til Jeremia andre gongen medan han endå sat innestengd i vaktgarden; han sagde:

2 Ra Anumzama mopama tro huteno, antegeno noma'arema me fatgo hu'nea Anumzanku'ma agi'a Ra Anumzanema hu'za nehaza Ra Anumzamo'a amanage nehie,

So segjer Herren som gjer det, Herren som emnar det til og fullfører det - Herren er namnet hans -:

3 Kagra nantahigege'na keka'arera Nagra ke nona hu'na ranra zantamima fra'ma ki'negenka kenka antahinka'ma osu'nana zantamina eri kaveri hanena ko.

Ropa til meg, so skal eg svara deg og kunngjera for deg store og uskynande ting, som du ikkje hev vit på.

4 Hagi rankumapima me'nea nonteti'ene, Juda kini vahe'mokizmi nonteti'ma, tapage'ma hu'za kuma keginare'ma omente hihi hu'za mareriza mani'neza ha'ma hu'naza nontaminkura, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage huno hu'ne.

For so segjer Herren, Israels Gud, um husi i denne byen og um husi åt Juda-kongen, som er nedrivne til motråd mot umlægringsvollarne og sverdet:

5 Zamagra Babiloni vahe'enema ha'ma nehu'za anara hugahaze. Ana nehanageno Nagri narimpa ahe'zamo'a teve rukru hiankna nehanige'na, Jerusalemi kumapi vahera narimpa ahezmante'na zamahe frisugeno rankumapina frisaza vahe zamavufagamo'a avitegahie. Na'ankure Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mo'zama nehaza havi avu'ava zamo hanige'na, navugosa rukrahe nehu'na namefi huzamigahue.

Dei er komne og vil strida mot kaldæarane, men det vert til å fylla husi med liki av dei menner som eg hev slege i min vreide og harm, og som med sin store vondskap hev valda at eg hev løynt mi åsyn for denne byen.

6 Hianagi henka'a ama rankumara Nagra ete eri knare nehu'na, vahe'enena zamazeri kanamaregahue. Ana hanuge'za knare nomani'zampi muse hu'za nemanisage'za mago'enena hara eme huozamantegahaze.

Sjå, eg vil koma med helsebot og lækjedom og lækja deim, og eg vil syna deim ei ovnøgd med fred og trygd.

7 Hagi Israeli vahe'ene Juda vahe'enena kinafintira ete zamavare'na e'na, eme zamazeri so'e hanuge'za ko'ma mani'nazaza hu'za manigahaze.

Og eg vil gjera ende på Judas utlægd, og Israels utlægd, og eg vil byggja deim som i fyrstningi.

8 Hagi zamagra kumi'ma hu'naza kumi'zamia maka sese hunezamante'na, Nagri'ma ha'ma renante'naza kumi'enena maka atre'zmantegahue.

Og eg vil reinsa deim for all misgjerningi deira, som dei hev synda mot meg med, og eg vil tilgjeva alle misgjerningarne deira, som dei hev synda mot meg med, og som dei hev forbrote seg mot meg med.

9 Hagi ana'ma hutesuge'za maka kokankoka vahe'mo'za Jerusalemi kumate'ma maka knare'nare zama eri fore'ma hanua zamofo agenkea nentahi'za, Nagri nagine hihamuni'agura husga hugahaze. Hagi Jerusalemi kuma'mofoma maka zampima azeri knare'ma hanua zamo hanige'za, vahe'mo'za koro nehu'za zamahirahiku hugahaze.

Og byen skal vera meg til eit fagnad-namn, til pris og til pryda hjå alle folk på jordi som frettar alt det gode som eg gjer deim, og dei skal skjelva og titra for alt det gode og all den freden som eg der lagar til.

10 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Tamagra huta ama kumamo'a havizantfa higeno, magore huno vahemo'ene zagagafamo'enena omani'ne huta nehuta, Judama me'nea kuma tamimpine Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpina, magore huno vahe'ene zagagafanena omanitfa hu'ne huta nehaze. Hianagi henka ana kuma tamimpina vahera ete esageta zamagerura antahigahaze.

So segjer Herren: På denne staden som de kallar «ein øydestad, utan folk og fe», i Juda-byarne og på Jerusalems-gatorne, som ligg i øyde utan folk og utan ibuarar og utan fe, her skal ein få høyra

11 Hagi musenkasema nehu'za kiza zokago'ma hanaza zamagerura nentahita, veamo'za eri hagerafinaku'ma nehu'zama hanaza zamageru'enena antahigahaze. Ana nehuta Ra Anumzamofo mono nompima muse ofama eri'za ne-e'zama zagame'ma hanazana amanage hu'za nehanageta antahigahaze. Hankavenentake Ra Anumzamofona humuse huntesanune, na'ankure Ra Anumzamo'a knare hu'neankino, avesiranteno knare avu'ava'ma hunerantea zamo'a mevava huno vugahie hu'za hugahaze. Na'ankure Nagra ete zamazeri so'ema hanuge'za ko'ma mani'naza avamente'ma manisaza zanku anara hugahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

fagnadljod og gledeljod, røyst av brudgom og røyst av brur og røysti av deim som segjer: «Prisa Herren, allhers drott, for Herren er god, for æveleg varar hans miskunn, » slike som ber fram takkoffer i Herrens hus. For eg endar utlægdi for landsens lyd, so han vert som i fyrstningi, segjer Herren.

12 Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Menina ama mopamo'ene maka ranra kuma tamimo'enena havizantfa higeno, magore huno vahemo'ene zagagafamo'enena omanitfa hu'ne. Hianagi henka vahera enemanisage'za, sipisipi kva vahe'mo'zanena sipisipi afu zagazmia zamavare'za knare trazama me'nesirega vanage'za ome mani fru hugahaze.

So segjer Herren, allhers drott: Enn skal på denne staden, som no er aud, utan folk og fe, og i alle byarne her ikring vera hagelende for hyrdingar som der let sauerne roa seg.

13 Hagi ne'onse agona kokampima me'nea kuma tamimpine, Sefela agupo mopafima me'nea kuma tamimpine, Negevi mopafima me'nea kuma tamimpine, Benzameni naga mopafima me'nea kuma tamimpine, Jerusalemi kuma tava'onte'ma me'nea mopafine, maka Juda mopafima me'nea kuma tamimpinema manisaza vahe'mo'za, ko'ma nehazaza hu'za ete sipisipi afu'zamia hampari'za erinte fatgo hugahaze. Nagra Ra Anumzamo'na ama ana nanekea nehue.

I fjellbyarne, i flatlandsbyarne og i Sudlands-byarne og i Benjaminslandet og i umkverven kring Jerusalem og i Juda-byarne, skal sauerne enn renna framum den som tel deim, segjer Herren.

14 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Mago kna ne-eankino ana knama esanige'na, Israeli vahe'ene Juda vahe'enema knare'zanku'ma huvempama huzmante'noa nanekea eri knare hugahue.

Sjå, det skal koma dagar, segjer Herren, då eg vil gjera sannrøynt det gode ordet som eg hev tala um Israels hus og um Judas hus.

15 Hagi ana knafina zafareti kasefa azankuna rehakarufeno mareriaza hu'na, Deviti nagapinti magora fatgo avu'ava'ene ne' azeri oti'nena maka ama mopafi vahera fatgo avu'avateti refko huzmantegahie.

I dei dagarne og i den tidi vil eg lata ein rettferdig renning renna upp for David, og han skal gjera rett og rettferd i landet.

16 Hagi ana knafina Juda vahe'mokizmi zamagu nevazisageno, Jerusalemi kumapi vahe'mo'za knazana omanesige'za knare hu'za manigahaze. Ana nehu'za Jerusalemi kumakura hu'za, Ra Anumzamo'a tagri fatgo avu'avazane hu'za agia antemigahaze.

I dei dagarne skal Juda verta frelst og Jerusalem bu trygt, og dei skal kalla det soleis: «Herren er vår rettferd.»

17 Na'ankure Ra Anumzamo'a huno, Deviti nagapintike Israeli vahe kinia mani vava hu'za nevanageno,

For so segjer Herren: David skal ikkje vanta ein ettermann som kann sitja på kongsstolen åt Israels hus.

18 Livae nagapintike pristi vahera fore hu'za nevu'za, Nagri navurera tevefi kre fanane hu ofane, witi ofane, mago'a ofanena huvava hu'za vugahaze.

Og levitprestarne skal aldri vanta ein ettermann framfor mi åsyn som kann ofra brennoffer og grjonoffer og bera fram slagtoffer alle dagar.

19 Hagi Ra Anumzamo'a Jeremaiana amanage huno asami'ne,

Og Herrens ord kom til Jeremia; han sagde:

20 Nagrama masane haninemoke'ma eforema huterema hana'a knama ante'noa kna mago vahe'mo'a eri atresigeno, ru knarera eforera osugaha'e.

So segjer Herren: Kann de brjota mi pakt med dagen og mi pakt med natti, so det ikkje vert dag og natt i si rette tid,

21 E'i ana kanteke Nagrama huhagerafi huvempa kema hu'na, eri'za vaheni'a Deviti nagapintike kinia mani'za nevanageno, Livae nagapintike pristi vahera mani'za nevu'za Nagri eri'zana erigahazema hu'na huvempama hu'noa nanekea mago vahe'mo'a eri otregahie.

då skal og mi pakt med min tenar David verta broti, so han ikkje skal hava ein son til konge på sin stol, og med levitprestarne som tener meg.

22 Hagi Nagri eri'za ne' Deviti naga'ene, eri'za vaheni'a Livae naga'enena rama'a vahe zamazeri fore ha'nena, monafi hanafi kna nehu'za hageri anke'nafi kahepankna nehanage'za vahe'mo'za ohamprigahaze.

Liksom himmelheren ikkje let seg telja, og sanden i havet ikkje let seg mæla, soleis vil eg gjera min tenar Davids ætt til ei ovmengd, og likeins levitarne som tener meg.

23 Hagi Ra Anumzamo'a Jeremaiana asamino,

Og Herrens ord kom til Jeremia; han sagde:

24 Vahe'mo'zama hu'za, tare naga nofi'ma Israeli vahe'ene Juda vahe'enena, Ra Anumzamo'ma Nagri vaherema huno nehia vahe'ma amefi hunezamie hu'za vahe'mo'zama nehazana kagra nontahimpi? Anage hu'za Nagri vahera kezamasu'za zamazeri fenkami netre'za, Israeli vahera zamage amneza nesaze.

Hev du ikkje gjeve gaum etter kva dette folket hev tala og sagt: «Båe ættgreinerne som Herren hadde utvalt, hev han støytt frå seg?» Soleis vanvyrder dei folket mitt, som det ikkje lenger var eit folk i deira augo.

25 Nagrama masane haninemoke'ma me'nekema efore'ma huterema hana'a kasegene monane mopa'nemokema kankamuznire'ma me fatgoma hana'a kasegema huhagerafi'noana mago vahe'mo'a eri otregahie.

So segjer Herren: Hev eg ikkje gjort mi pakt med dag og natt, ikkje gjeve lover for himmel og jord,

26 E'i ana kante, Jekopu naga'ene Nagri eri'za ne' Deviti nagara namefira huozamigahue. Nagra Deviti nagapinti kinia zamazeri otitere hanuge'za, Abrahamune, Aisakine, Jekopumpinti'ma forehu anante nante'ma hu'za esaza vahera, kinia mani'za kegava huzmantegahaze. Ana nehanage'na Nagra nasunku hunezamante'na kinafintira ete zamavare'na mopazmire esuge'za emani'neza maka zampina knare hu'za manigahaze.

då vil eg støyta frå meg ætti åt Jakob og åt min tenar David, so eg ikkje av ætti hans tek styresmenner yver ætti åt Abraham og Isak og Jakob. For eg vil enda utlægdi deira og miskunna deim.