Zeremaia 32

1 Hagi Zedekaia'ma Juda vahe kinima manino egeno 10nima hia kafufina, Ra Anumzamo'a Jeremaia'na ama nanekea asami'ne. Hagi ana'ma hu'neana Nebukatnesama Babiloni kinima manino egeno 18nima hia kafufi anara hu'ne.

Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende År, det er Nebukadrezars attende.

2 Hagi ana knafina Babiloni kini ne'mofo sondia vahe'mo'za e'za Jerusalemi kumara eme vazagi kagi'naze. Ana nehazageno Juda kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanizafi kasnampa ne' Jeremaia'a kina huno mani'ne.

Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads,

3 Na'ankure Juda kini ne' Zedekaia'a, Jeremaiana kina hunenteno amanage huno hu'ne, kagra nahigenka kasnampa kea hunka, Ra Anumzamo'a huno, Nagra ama rankumara Babiloni kini ne'mofo azampi antesanugeno hara huramanteno ama anankumara erigahie.

hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: "Hvor tør du profetere og sige: Så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den;

4 Ana hanigeno Juda kini ne' Zedekaia'a Kaldia vahe zamazampintira zamatreno ofregahie. Hianagi Zedekaiana avre'za Babiloni kini nete vanageno, zanagra zanavufi oge age nehuke keaga hugantigma hugaha'e.

og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd, men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

5 Hagi anantetira Babiloni kini nemo'a Zedekaiana avreno Babiloni vanigeno umani nesanige'na, Nagra anantega ome kegahue. Hagi kagra Babiloni vahera hara huzamante'gahananagi kasamarenka hara huzamagate oregahane huno, Ra Anumzamo'a hie hunka kasnampa kea hu'nane nehuno, Zedekaia'a Jeremaiana kina hunte'ne.

og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; når I kæmper med Kaldæerne, får I ikke Lykke!"

6 Hagi Jeremaia'a huno, Ra Anumzamo'a amanage huno nanekea nasami'ne.

Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig således:

7 Antahio! Negafana negna mofavre Salumu nemofo Hanameli'a kagrite eno amanage hugahie. Nagri mopama Anatoti kumate'ma me'nea mopa mizaso huno hugahie. Na'ankure kagra agrira avate nefuga ugota vahe mani'nanku amane ana mopa mizasegahane.

Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret."

8 Hagi Ra Anumzamo'ma nasami'nea kante anteno, nenfa negna mofavre Hanameli'a eno, kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemanifima kinama hu'na mani'nofi eno amanage hu'ne. Benzameni nagamokizmi mopafima Anatoti kumate'ma Nagri mopama me'neana kagra mizaso. Na'ankure kagra nagrira navate nenafuga ugota vahe mani'nenka ana mopa ete mizasenka eriga vahe mani'nanankinka, kagra'a suza mizasegahane. Anagema hige'na nagrama antahuana, e'i Ra Anumzamo naneke nasamianki'na ana hugahue hu'na hu'noe.

Så kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, som HERREN havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.

9 Anage nehu'na anante 17ni'a silva zagoa sigerire erinte'na kna'a kete'na, nenfa negna mofavre Hanamelina mizana senente'na, Anatoti kumate'ma me'nea mopa eri'noe.

Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

10 Hagi ana mopama mizamasoa mopamofo avona eri fatgo hu'na nagia krena eri vakaki nente'na, anantera vahera manine'za negage'na ana avontafera eri renamagi'na fukinteti rentrako nehu'na, mizama hua zagoa sigerire erinte'na nege'na Hanamelina erimi'noe.

og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene på Vægtskål.

11 Hagi ana mopama mizama hua mopamofo kasege'a tare avontafete anahukna hu'na krete'na mago avona repasi hu'na fukinu rentarako nehu'na, mago avontafera repasi osu atre'noe.

Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne,

12 Hagi anantarega avona eri'na Maseia negeho Neri nemofo Baruku ami'noe. E'ina'ma hu'noana nenfa negna mofavre Hanameli avufine, anama mizamasoa avontafete'ma zamazanko avoma ante'naza vahe zamavufi anazana hu'noe. Ana nehu'na maka Juda vahe'ma, kini ne'mofo kumapima sondia vahe'ma nemaniza kumapima mani'naza vahe zamavufine ana zana hu'no'e.

og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stede i Vagtforgården;

13 Hagi maka vahe'mo'za negage'na amanage hu'na Barukuna asami'noe.

og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

14 Monafi sondia Vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage huno nehie, mopama mizamasoa mopamofo kasege'ama krente avontafetrena fukima rekamare su'ane amnema me'nea avontafe'enena anantarega erinka mopa kavofi antegeno havizana osu zazate meno.

"Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, både det forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

15 Na'ankure Monafi sondia Vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, vahe'mo'za henka'a nontamine mopane waini hozanena zagoreti mizasegahaze.

Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingårde i dette Land!"

16 Hagi mopama miza hu'noa mopamofo kasege'ama krente avontafe'ma Neria nemofo Barukuma amite'na, Ra Anumzamofontega amanage hu'na nunamuna hu'noe.

Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg således til HERREN:

17 Ra Anumzamoka kagra tusi'a hihamu hankave ka'areti kazana rusutenka monane mopanena tro hu'nane. Ana hu'neankino kagritera mago zamo'a amuhoa osu'ne.

Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

18 Hagi Kagra vagaore kavesizanteti, rama'a tauseni'a vahera kavesi nezamantane. Hianagi nefa'ma hu'nea kumitera nona hunka nemofona azeri haviza nehane. Anumzamoka kagra tusi hankavenentake ne' mani'nanankino, kagri kagi'a Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzane.

du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE,

19 Kagra knare antahintahia vahera nezaminka, hankave eri'za erifore nehane. Ana nehunka vahe'mo'zama maka zamavu'zmavama nehazana kavua antenka negenka, zamagrama nehaza avu'avate antenka mizazmia refko hunka nezamina Anumza mani'nane.

rig på Råd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

20 Hagi kagra Isipi mopafina kaguvazane avame'zanena erifore hu'nanankinka, meninena Israeli vahepine maka kokankokama nemaniza vahete'enena kaguva zane avame zanena erifore nehanke'za maka vahe'mo'za nege'za meninena rankagia negamize.

du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag både i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

21 Hagi Kagra hankavenentake kazana rusutenka, Isipi mopafina kaguva zane avame zanena eri fore hunka vahera zamazeri koro nehunka, vaheka'a Israeli vahera Isipitira zamavarenka atirami'nane.

du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor Rædsel

22 Hagi ana hutenka kagra zamagehe'ima huvempa huzmantenka, tumerimo'ene amirimo'enema avite'nea mopama zamigahue hunka hu'nana kante antenka ama mopa zami'nane.

og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

23 Ana hanke'za tagehe'za ama mopa eme eri'nafa'a hu'za mani'naze. Hianagi kagri nanekea nontahi'za kasegeka'a amagera onte'naze. Kagrama amage anteho hunkama huzamante'nana nanekea magore hu'za amagera ontagenka ama hazenke zantamina atrankeno zamagritera ne-e.

og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; så lod du al denne Ulykke ramme dem.

24 Hagi menina Babiloni vahe'mo'za e'za Jerusalemi rankumara eme vazagi kagine'za, kuma keginamofo asoparega mopa antehihi hu'za mareri'za hara hurante'za kumara erinaku nehaze. Hagi anama nehazana, na'ankure Kagrama hunana kante amage ante'za Babiloni vahe'mo'za kazintetira mago'a nerahesageno, mago'a ne'zanku huta nefrisunkeno, mago'a krimo tahe nefrisige'za kuma'ma erinaku'ma nehaza zana ko negane.

Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv.

25 Hagi tamagerfa hu'za Babiloni vahe'mo'za ama rankumara erigahaze. Hianagi kagra Ra Anumzamoka hunka, vahera kehinke'za negesagenka zagoreti mopa mizana huo hanke'na anara hu'noe.

Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig, Herre, HERRE: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"

26 Anante Ra Anumzamo'a Jeremaiana amanage huno asami'ne.

Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:

27 Nagra Ra Anumzana miko vahe'mofo Anumza mani'noankino, mago zamo'a nagritera amuhoa osugahie.

Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

28 E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a huno, menina ama rankumara Babiloni vahe zamazampine, Babiloni kini ne' Nebukatnesa azampine anta'nena hara huzmagatereno erigahie.

Derfor, så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den;

29 Hagi Babiloni vahe'ma ama rankuma'ma ha'ma eme hunentaza vahe'mo'za, kumara teve tagintesageno tegahie. Nontamimofo agofetura Bali havi anumzante'ma ofa kresramna nevuta, ru anumzantaminte'ma waini tima tagitreta ofama nehuta, Nagri'ma nazeri narimpama nehaza nontaminena teve taginte'sageno te vagaregahie.

og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild på den og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild for Baal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

30 Hagi Israeli vahe'ene Juda vahemo'zanena, kasefa zamireti'ma eno amare'ma ege'na, Nagrama zamagoana mago knare zana osu'nazanki havi avu'ava zanke hu'za e'naze. Zamagra Israeli vahe'mo'za mago knare zana osu'nazanki, zamazanteti'ma avako'ma hu'za tro'ma hu'zama e'naza zamo nazeri narimpahe'ne huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.

31 Hagi ama Jerusalemi rankuma'ma erigafama hu'za ki'naza knareti'ma eno meni ama knare'ma ege'za, vahe'mo'za nagrira nazeri narimpa ahe'nazankina, zamazeri atresuge'za Nagri navurera omanigahaze.

Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den fra mit Åsyn

32 Na'ankure Israeli vahe'ene Juda vahemo'zanena maka kefo avu'ava zama nehaza zamo Nagrira nazeri narimpa ahe'ne. Ana nehazage'za kini vahe zamimo'zane, kva vahe zamimo'zane, pristi vahe zamimo'zane, kasnampa vahe zamimo'zane, maka Juda venenemo'zane, Jerusalemi rankumapima nemaniza vahe'mo'za zamagranena havi avu'ava zanke hu'za nazeri narimpa ahe'naze.

for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

33 Hagi zamagra zamavugosa rukrahe nehu'za, zamefi hunami'naze. Nagra maka zupa rempi huzmi vava hu'noanagi, Nagrama zamasamua zamavumro nanekea antahi'za amagera onte'naze.

De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

34 Hagi zamagra kasrino agoterfa havi anumzamofo amema'a eri'za vu'za, Nagri nagima me'nesige'za mono hunantegahaze hu'noa mono nompi omente'za, ana nona eri pehena hu'naze.

De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

35 Hagi Ben-Hinomue nehaza agupofi Bali havi anumzante'ma mono'ma huntesaza kumatamina tro hunte'naze. Ana hute'za anante ne' mofavre naga'zamia zamahe'za Moreki havi anumzante Kresramana vu'naze. Nagri antahi'zampina e'inahu antahintahia omanegeno, e'ina huno kasri'nea havi avu'ava zana hiho hu'na Nagra huozamante'noa avu'avaza nehu'za, Juda vahera zamatu fazage'za kumira hu'naze.

og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

36 Hagi e'ina hu'negu Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Tamagra huta ha'zamo'ene agatonto zamo'ene krimo'ene tazeri haviza nehiankino, Babiloni kini ne'mo hara huragatereno ama rankumara erigahie hutama nehaza kumakura Nagra amanage nehue.

Men nu, så siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest:

37 Hagi antahiho! Nagri narimpahe zamo'ma teve rukaru'ma hige'na, zamazeri panini huge'za ru moparegama umani emanima hu'naregatira, ete zamavare'na ama kumate esuge'za, mago zankura ontahi knare hu'za emanigahaze.

Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

38 Hagi zamagra Nagri vahe manisage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue.

De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

39 Hagi Nagra magoke antahizanke nezami'na, magoke ka zamaveri ha'nena nevu'za nagrira koro hunante'za namage antegahaze. Na'ankure e'i ana'ma hanazana zamagri knare zanku'ene henkama kase zamantesaza mofavre naga'zamimofo knare zanku'ene anara hugahaze.

og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel.

40 Hagi Nagra knare avu'ava zama hunezmantoa zana atre'na rukrahera osugahue hu'na, zamagranena mevava huhagerafi huvempa kea hugahue. Ana nehu'na zamagu'afina Nagri'ma koro'ma hunante'za nagorgama manisaza avu'avaza ante zamante sanuge'za, ru'enena natre'za ovugahaze.

Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig.

41 Hagi Nagra zamagrikura muse nehu'na knare avu'ava zana huzmantegahue. Ana nehu'na avimzama nehiaza hu'nama ama mopafi hankre sanuge'za mani'nenage'na, Nagra maka nagu'areti hu'na nazano huzmantegahue hu'na hu'noa zana huvagaregahue.

Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

42 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagrama ranra knazanteti'ma ama vahe'ma zamazeri havizama hu'noaza hu'na, knare'nare zantamima huzmantegahue hu'na huvempama huzmante'noa zantamina ana maka zamazeri knare hugahue.

Thi så siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

43 Hagi tamagra huta, Ra Anumzamo'a Babiloni vahe zamazampi ama mopa erintegeno, mopamo'a havizantfa higeno magore huno vahe'ene zagagafanena omanitfa hu'ne huta nehaze.

End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd;

44 Hagi mopama mizasesazana, mago'a vahe'mo'za anante manine'za ke'nonkeno mopa mizase hu'za ana mopamofo kasege'ama krentesaza avontera zamagi'a eri vakakite'za ana avona eri rentarako huntegahaze. Hagi mopama mizama sesazana, Benzameni naga mopafine, Jerusalemi kuma tvaonte'ma me'nea mopafine, Juda kuma tamimpima me'nea mopafine, ne'onse agona kokampima me'nea kumatamine, Sefela agupo kokane, Negevi kaziganema me'nea kuma tamimpinti'enena, mopa zagoreti miza hu'za erigahaze. Na'ankure ana knafina Nagra ete kinafintira zamavarena mopa zamire esuge'za knare hu'za manigahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.